Københavns klimabødeordning har ingen effekt på indkøbsvaner

Siden starten af 2024 har Københavns Kommune opkrævet interne klimaafgifter, når medarbejdere har købt blandt andet flyrejser, kontorstole og hæve-sænke-borde. Formålet med ordningen har været at fremme mere klimavenlige indkøb ved at pålægge de mest belastende varer en intern afgift, som overføres til en kommunal Klimapulje.

Men evalueringen fra kommunens økonomiforvaltning viser, at afgiften i sin nuværende form ikke har påvirket indkøbsadfærden væsentligt. Ifølge en rundspørge blandt ansatte svarer fire ud af ti, at klimaafgiften »slet ikke« har haft betydning for deres enheds indkøb. Lige så mange kendte ikke til ordningen, før de selv blev opkrævet afgiften.

Kun omkring en ud af ti mener, at en højere afgift ville få dem til at ændre indkøbsvaner. Samtidig svarer syv ud af ti, at de ville handle anderledes, hvis der var bedre klimavenlige alternativer til rådighed.

I alt har kommunens forvaltninger overført 580.107 kroner til Klimapuljen, som blandt andet har finansieret eldrevne busruter, reparation af inventar og genbrug af byggematerialer. Men flere politikere har stillet spørgsmålstegn ved, om afgifterne overhovedet bidrager til mindre CO2-udledning.

Ekspert: Et skoleeksempel på dårlig adfærdsregulering

Til trods for evalueringens resultater har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vedtaget at fortsætte ordningen i en opdateret version fra efteråret. Den nye model skal blandt andet automatisere afgiftshåndteringen og øge medarbejdernes kendskab til ordningen. Ifølge økonomiforvaltningen forventes det at styrke adfærdspåvirkningen.

Men adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, lektor ved Roskilde Universitet, er kritisk over både den oprindelige og den reviderede tilgang.

”Det baserer sig på det, som vi kalder lægmandspsykologi, hvor man har en idé om, at hvis man skruer på prisen, så ændrer folk adfærd”, sagde han til Berlingske.

Han peger på, at ordningen mangler de grundlæggende redskaber, der skal hjælpe medarbejderne med at træffe grønne valg, som for eksempel reelle alternativer til de produkter, afgiften gælder. Han kalder samtidig evalueringen ’lidt amatøragtig’, fordi kommunen ikke har skabt de nødvendige betingelser for at kunne vurdere effekten af tiltaget.

”Du kan ikke lave en reel adfærdsændring uden, at der er et reelt alternativ til dit indkøb”, sagde han til Berlingske.

Hos politikerne er der delte meninger. Den konservative børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, kalder ordningen en skrivebordsøvelse, der giver embedsmænd ekstraarbejde uden nævneværdig klimavirkning. Overborgmester Lars Weiss ser derimod erfaringerne som ’lærepenge’ og fastholder, at interne afgifter stadig kan være et nyttigt værktøj, hvis de designes bedre.

- lhs