Klimatilgangen i dansk politik rokker ikke ved det eksisterende

I analysen af dansk klimapolitik fra 2019-2022 indgår 487 initativer, som blev indført og gennemført af den socialdemokratiske regering, som havde magten i perioden. Og ifølge en artikel i Information viser gennemgangen af tiltagene, at den danske tilgang til klimapolitik er at gøre det eksisterende forbrug og produktion grønnere, mens forsøg på at skabe strukturelle løsninger ikke bliver prioriteret. F.eks. et fokus på at udrulle elbiler i stedet for at begrænse kørsel i egen bil og flytte mere transport til cykler og offentlig transport. 

Hele 86 procent af de 487 tiltag er rettet mod at forbedre nuværende produktion og forbrug ift. klimapåvirkning. Så blot 14 procent af tiltagene peger i retning af de to andre muligheder, som typiske benyttes til at kategorisere klimatiltag: "avoid" og "shift" - som i eksemplet med transport i afsnittet ovenfor.

Cheføkonom i den grønne tænketank Concito, Torsten Hasforth, siger til Information, at rapporten bekræfter en etableret konklusion: At "...den klimapolitik, som bliver ført, bliver ført med udgangspunkt i det eksisterende og for at fastholde det eksisterende". 

Forskerne bag analysen udtaler til Information, at regeringen kun satte ind, hvor det var lette løsninger, som ikke gjorde ondt på eller for alvor krævede noget af nogen. Men at der til gengæld er ved at blive opbygget videnskabelig evidens for, at forbedringstiltag bare ikke er nok. 

Læs også: FN: Vi går fra global opvarmning til global kogning

Information har også talt med Lea Wemelin, som var miljøminister i den regering, der bliver undersøgt i rapporten. Hun peger på to ting: For det første, at man selvføglig gennemførte de "lette løsninger", fordi det ville være dumt andet. For det andet, at nogle af de tungere forandringer først er ved at komme på plads, f.eks. CO2-afgiften på industrien og kørselsfgift for lastbiler. 

"Det er jo nogle ting, som har krævet forberedelse. Vi skulle have virksomhederne med. Vi er nødt til at gøre de her ting i fællesskab som samfund, hvis vi skal lykkes med det," siger hun til Information. 

I rapporten præsenterer Klima & Omstillingsrådet tre anbefalinger til, hvor man kan sætte ind for at komme på den anden side af det næsten rendyrkede forbedringsfokus: 

1. Klimapolitikken bør i højere grad begrænse særligt klimaskadelige former for produktion og forbrug, som ikke har væsentlig betydning for menneskelig velfærd og trivsel. 
2. Landbruget og transporten står til at udgøre langt størstedelen af de danske udledninger i 2030. En strukturel omlægning mod et mere plantebaseret fødevaresystem og mindre privatbilisme vil være vigtige strukturelle tiltag. 
3. Der bør indføres målsætninger for reduktion af det endelige danske energi- og ressourceforbrug. Sådanne målsætninger kan være med til at sikre, at udbygningen af vedvarende energi rent faktisk erstatter fossil energi samt en nedbringning af det overordnede danske ressourceforbrug per indbygger, der i dag ligger langt over det globale gennemsnit.

- EHS