Klimarådet vil have 35-mål og reelle CO2-reduktioner

Regeringen fremlagde i slutningen af september sit årlige klimaprogram, der gør status over arbejdet mod klimalovens mål. Klimarådet har nu offentliggjort sine lovpligtige kommentarer til programmet.

Der er over de seneste år vedtaget mange politiske klimaaftaler, som på papiret giver CO2-reduktioner nok til, at målet nås. Klimarådet understreger dog i kommenteringen, at de mange aftaler ikke er en garanti for, at målet faktisk nås. For en stor del af de politiske tiltag og forventede reduktioner har endnu til gode at blive til virkelighed.

”På flere områder er der langt til de reelle reduktioner. Derfor er der behov for, at man fra politikernes side følger udviklingen og implementeringen tæt,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

Da reduktionerne frem mod 2030 er forbundet med risici, savner Klimarådet, at klimaprogrammet i år har blik for alternative tiltag, som kan sættes i værk, hvis de nuværende planer ikke leverer de forventede reduktioner. Sidste år blev det fx analyseret, hvordan en højere CO2-afgift for industrien kunne få effekt i 2030. Den type alternativer er fraværende i årets program.

”Hvis vi får færre reduktioner, end regeringen forventer, så kan der blive brug for alternativer,” siger Peter Møllgaard.

Særligt risiko forbundet med aftalerne om CCS og trepartsaftalen

Klimarådet gentager i kommenteringen, at der er særligt stor risiko forbundet med reduktionerne fra fangst og lagring af CO2 (CCS) samt implementeringen af trepartsaftalen.

Risikoen ved CCS skyldes blandt andet, at der skal opbygges en helt ny værdikæde i Danmark – fra fangst til transport og lagring af CO2. Klimarådet roser den politiske aftale, der skal lette myndighedsbehandlingen af CCS-projekter. Aftalen kan mindske risikoen, men den forbliver betydelig.

Trepartsaftalen indebærer også risici, blandt andet i forhold til udtagning af kulstofrig jord. Her er der indtil videre udtaget meget få hektar, og hvis målsætningerne skal nås, skal indsatsen markant op i tempo i de kommende år.

“Der er tale om komplekse projekter, som skal levere store reduktioner. Politikerne kan endnu ikke føle sig sikre på, at forventningerne bliver til virkelighed,” siger Peter Møllgaard.

2035-klimamål bør tænkes sammen med klimaneutralitet

Det er bestemt i klimaloven, at der i år skal fastsættes et dansk klimamål for 2035. Klimaprogrammet behandler ikke det kommende klimamål, men der står i forordet, at regeringen i løbet af efteråret 2025 vil komme med sit bud på et klimamål for 2035.

Ifølge Klimarådet bør målet for 2035 være ambitiøst på klimaets vegne, og regeringen bør snart få en aftale på plads.

”Det handler om retningen for de næste 10 års klimaindsats, og det er vigtigt, at borgere og virksomheder kender ambitionsniveauet og retningen i så god tid som muligt,” siger Peter Møllgaard.

Af samme årsag har Klimarådet tidligere anbefalet, at regeringen skitserer, hvordan den konkret ser for sig, at det kommende 2035-mål skal nås. Det har betydning for både borgere og virksomheder, om målet skal opfyldes med flere arealomlægninger, mere CCS eller med flere elbiler og anden elektrificering. Vejen mod opfyldelse af 2035-målet bør tage afsæt i de langsigtede klimamål. 2035-målet vil blive en vigtig milepæl og trædesten på vejen. Derfor bør regeringen og Folketinget skabe klarhed om Danmarks langsigtede klimamål, i samme omgang som de fastlægger klimamålet i 2035, og få justeret klimaloven tilsvarende.

Klimarådets samlede kommentar til klimaprogrammet kan læses på Klimarådets hjemmeside.

/EHS