Klimarådet: Regeringen skal have mere fart på
Klimarådet har i dag udgivet sin årlige vurdering af regeringens klimaprogram. Konklusionen er, at der nu og her skal gøres mere for at reducere CO2-udledningerne.
Klimarådet er kommet med en indledende vurdering af det klimaprogram, regeringen fremlagde 29 september 2020. .
Regeringen fremlagde i slutningen af september sit klimaprogram, og Klimarådets vurdering af dette er udkommet i dag, d. 30. oktober.
I den anerkender Klimarådet, at regeringen sammen med Folketinget i det seneste år har vedtaget politik, der dækker en femtdel af reduktionsbehovet frem mod 2030. Rådet vurderer dog også, at der "... generelt er behov for, at regeringen laver en plan for, hvor resten af reduktionerne skal findes, fordi omstillingen til et mere klimavenligt samfund tager tid."
Med andre ord underkender Klimarådet regeringens meget omtalte hockeystavs-plan, hvor man satser på at hovedparten af reduktionerne skal komme tæt på 2030 med teknologiske fremskridt, og at man tilsvarende vil gøre mindre nu og her. Regeringen mener desuden selv, at de har taget hånd om 25 procent af reduktionsbehovet, modsat Klimarådets vurdering, som lander på 20 procent.
Klimarådet skriver i det nye notat, at: "... det for mange aktiviteter i samfundet ikke vil være muligt at vente til hen mod slutningen af årtiet med at sætte tiltag i gang, hvis de skal bidrage til at nå 70-procentsmålet. Infrastruktur, anlæg, maskiner og bygninger har lang levetid og kan derfor ikke udskiftes på kort tid. Desuden tager det tid at tilpasse love og rammer til nye teknologier som CO2-fangst og -lagring."
Klimalovens kontroller
Klimaloven lovfæster målet om 70 procent reduktion i CO2-udledninger og forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling.
Loven giver samtidig ministeren "handlepligt", hvilket sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister holdes til ilden og ikke kan slække på indsatsen.
Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal så senere på året fremlægge et klimaprogram,som bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.
Klimaministeren skal som afslutning på året til klimaeksamen i Folketinget, som skal vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er således den endelige dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige.
Det kan være dyrt at vente
Anden del af Klimarådets vurdering handler om, hvorfor der skal gøres mere nu. Det er et spørgsmål om pris.
”Den mest effektive metode til at nå vores klimamål er ved at sætte hurtigt ind, så de forskellige initiativer har tid til at virke. Hvis regeringen ikke allerede nu træffer flere politiske beslutninger om en større del af indsatsen, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi skal indhente en masse, fordi vi er kommet for sent i gang med de ting, som vi ved virker og som kan bidrage til, at vi skærer ned på CO2-udledningen på en omkostningseffektiv måde,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Læs også: Udkast til ny EU-klimalov får kritik
Som eksempel på dette, fremhæver Klimarådet udskiftning af den samlede bilpark til ikke fossile brændsler. Hvis regeringen ikke i højere grad udnytter de første år af 20'erne til omstilling, hvilket deres klimaprogram med hockestaven ikke lægger op til, så kan det betyde, at fossilbiler vil skulle udskiftes forceret i stedet for i et mere almindeligt tempo. Det kan føre til, at den samlede omkostning for samfundet bliver højere.
Klimarådet vurderer desuden, at det er risikabelt, at der for den største del af reduktionerne i regeringens udviklingsspor primært er tilknyttet virkemidler som forskning, samarbejder og analyser. Klimarådet konstaterer, at det ikke løser opgaven, og at der også skal ses på de økonomiske incitamenter og regler.
Det kan ses som en konkret opfordring til, hvordan man skruer udkommet af en række forhandlinger, der foregår i øjeblikket, sammen.
”Regeringen skal forhandle om bl.a. transport, landbrug, en grøn skattereform og øvrige varslede udspil inden årets udgang. Der mener vi, at der er behov for, at regeringen får vedtaget politik med det øvrige Folketing allerede i år, så vi får en større andel af indsatsen udmøntet i konkrete reduktioner i 2030 og dermed større sikkerhed for, at vi kan indfri 70-procentsmålet,” siger Peter Møllgaard.
Klimarådets vurderingsnotatet kan hentes her.
- EHS
