Klimarådet: CO2-udledningen i 2025 vil være højere end forventet
Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning opfylder sin funktion som centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål og plads til forbedringer – blandt andet omkring affalds- og landbrugssektorerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt notat.
Klimarådet opfordrer til, at Folketinget sigter over klimamålene, så der er større chance for, at de kan nås. Arkivfoto..
Klimarådet vurderer i notatet, at Energistyrelsens årlige fremskrivning opfylder sin funktion som et centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik, men at den kan udvikles til blandt andet at skabe et bedre overblik over den samlede usikkerhed, der er forbundet med at beregne de fremtidige drivhusgasudledninger.
Energistyrelsens årlige klimafremskrivning viser, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030, og den vurderer, at udledningen i 2025 vil være højere, end man forventede i sidste års fremskrivning, også selvom der er vedtaget politik i det forløbne år, som skulle reducere udledningerne.
Stigningen skyldes andre faktorer end politik – blandt andet øgede forventede udledninger fra cementproduktion.
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, finder det opsigtsvækkende. Han påpeger, at det tydeligt viser, at usikkerhed er et grundlæggende vilkår i klimapolitikken, og at der kan være brug for at sigte over klimamålene, hvis man vil være sikker på at ramme.
"Det er en politisk afvejning, om man vil gå efter en ekstra reduktion for at øge sikkerheden for at klimamålene nås. Alternativt risikerer man, at målene ikke opfyldes, fordi man satser på kun lige akkurat at opfylde målet. Når verden udvikler sig anderledes, end man troede, så kan det være, at man ikke når det, hvis man har sigtet efter kun lige præcis at nå det", siger han.
Usikkerheder omkring landbrug og affaldsforbrænding
Mere specifikt vurderer Klimarådet, at reduktionerne kan opgøres mere retvisende, især på områderne affaldsforbrænding og landbrug.
Dele af Folketingets landbrugsaftale er indregnet i fremskrivningen, men en stor del af de medregnede virkemidler er baseret på frivillige tilskud, som gør det svært at vurdere, hvor store drivhusgasreduktioner de vil medføre, idet ordningerne har forskellig klimaeffekt.
Det er også uvist, hvor meget landmændene vil benytte de forskellige ordninger. Klimarådet opfordrer derfor til, at myndighederne analyserer de forskellige tilskudsordningers sandsynlige udbredelse ud fra driftsøkonomiske forhold. Det kan bidrage til at reducere usikkerheden omkring vurderingen af udledninger fra landbruget.
Peter Møllgaard nævner også den politiske aftale om konkurrenceudsættelse af anlæg, der forbrænder affald. Kapaciteten på forbrændingsanlæggene har stor betydning for, hvor meget affaldssektoren udleder.
Anlæggene kan nemlig importere plastholdigt affald fra udlandet, der udleder CO2 ved afbrænding i Danmark. Det er derfor aftalt politisk, at kapaciteten skal nedbringes frem mod 2030. I en følsomhedsanalyse fra fremskrivningen øges udledningerne fra anlæggene dog med 0,6 millioner ton i 2030.
”Vi er langt fra overbeviste om, at konkurrenceudsættelsen vil føre til anlægslukninger. Og så risikerer man at mangle 0,6 mio. ton reduktioner i 2030, som så skal findes et andet sted,” siger Peter Møllgaard. Han siger videre, at det ville passe bedre til fremskrivningens såkaldte frozen policy-metode, hvis reduktionen ikke var medregnet. Frozen policy betyder kort fortalt, at man først tæller udledninger og reduktioner fra et klimapolitisk virkemiddel med, når det er vedtaget.
- HCL
