Københavns Kommune er længere fra sine 2025-klimamål end først antaget

Hos Københavns Kommune er chancerne for at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden i 2025 noget mindre end først antaget, viser en nylig opdaget regnefejl.

Kampen for at nedbringe CO2-udledningen på transportområdet er ikke tabt på forhånd, men den kan blive meget dyr at vinde, hvis man vil gøre det isoleret for hovedstaden, vurderer forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo. Arkivfoto..

19.09.2017

CSR.dk

Det bliver ikke muligt at nå Københavns klimamål for 2025 på transportområdet ved at kompensere endnu mere med vindenergi og biomasse, end kommunen allerede gør.

Det erkender teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), efter at en nylig opdaget regnefejl har vist, at København er betydeligt længere væk fra sit klimamål på transportområdet, end kommunen hidtil havde troet, skriver Ingeniøren.

Efter at have opdaget og rettet den mangeårige regnefejl skal kommunen nedbringe udledningen fra transportområdet med 136.000 ton CO2 på bare otte år, hvor målet før "kun" var 78.000 ton CO2.

Læs også: Københavns Kommune vil have mere plastgenanvendelse

Hos Københavns Kommune havde man i forvejen erkendt, at netop transportområdet er et af de svageste led i planerne om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, da langt hovedparten af køretøjerne også om otte år vil køre på benzin og diesel.

Derfor skulle en planlagt overproduktion af vedvarende energi i form af vindenergi og forbrænding af biomasse kompensere for den resterende CO2-forurening fra trafikken, skriver Ingeniøren.

Skal skabe CO2-reduktioner på transportområdet
Med den nylige rettelse i CO2-tallene skal Københavns Kommune nedbringe udledningen med yderligere 58.000 ton – det svarer til lige over 74 procent mere end hidtil antaget.

Men kan kompensationen med vindenergi og biomasse ikke udbygges, så en del af de 58.000 ekstra ton CO2 kan klares med samme ordning? Det mener Morten Kabell ikke:

”Vores investeringer i vindmøller gennem Hofor er allerede ganske omfattende, og derfor kan vi ikke fortsætte med at presse på dette område. Det er derfor nødvendigt, at vi presser på for at skabe CO2-reduktioner inden for transportområdet”, skriver Morten Kabell i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Københavns Kommune modtager pris for skybrudsplan

Med den eksisterende ordning vil kommunen kompensere for næsten 350.000 ton CO2-udledning fra transportområdet med tiltag inden for vind og biomasse.

Tallet dækker over, at Københavns Kommune i sin fremskrivning regner med en udledning på 410.000 ton CO2 fra transporten i 2025, hvorfra kommen tidligere havde regnet med at skære 78.000 ton, mens vind og biomasse skulle kompensere for den resterende udledning:

”Vi bygger frem til 2025 flere vindmøller, end hvad der svarer til elproduktionen for København, sådan at vi kan kompensere for CO2-udledningen fra transportsektoren”, siger Jørgen Abildgaard, der er projektchef ved klimasekretariatet ved Københavns Kommune, til Ingeniøren.

Københavns Kommune slået tilbage til start
Med kompensationen kan kommunen gennem sit ejerskab af Hofor bidrage med vedvarende strøm til det nationale elnet, efterhånden som Hofor investerer i vindmølleprojekter.

Samtidig bliver omstillingen af Amagerværkets varmeproduktion fra kul til biomasse også talt med i regnskabet, da den overskydende varme bliver solgt til andre kommuner.

Hverken vindenergi eller biomasse er imidlertid i stand til at kompensere yderligere for trafikforureningen efter den nye justering af CO2-tallene.

Dermed er Københavns Kommune på flere måder slået tilbage til start, eftersom 136.000 ton CO2 ligger ganske tæt på det mål, kommunen opgav for blot et år siden – i den oprindelige klimaplan for 2012 var målet nemlig 135.000 ton.

Kampen bliver dyr at vinde
Sidste år vedtog borgerrepræsentationen en målsætning på 78.000 ton CO2. Det skyldes blandt andet, at fremskrivningen af CO2-udledningen på transportområdet kunne sænkes fra 500.000 ton i 2025 til 410.000 ton på grund af mere energieffektive biler:

”Kampen for at nedbringe CO2-udledningen på transportområdet er ikke tabt på forhånd, men den bliver meget dyr at vinde, hvis man vil gøre det isoleret for hovedstaden”, vurderede Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og medlem af Klimarådet, i starten af september til Ingeniøren.

Spørgsmålet er derfor, hvordan det på otte år skal lade sig gøre at indfri samme mål, som kommunen sidste år måtte opgive. I lyset af de nye tal vil teknik- og miljøforvaltningen næste år fremlægge en plan for, hvor de 135.000 ton CO2 skal skæres.

Læs også: Ny rapport peger på biogas til tung transport

Forvaltningen lufter dog i et notat til teknik- og miljøudvalget et par overordnede muligheder i form af ”økonomiske incitamenter, parkeringsregulering eller etablering af zoner, der bidrager til begrænsning eller overflytning af biltrafik til andre transportformer”, skriver Ingeniøren.

- EL

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

22.09.2026Schneider Electric

Sponseret

Hop med på vognen: Schneider Electrics truck kører på roadshow

21.09.2026CSR.dk

Tyskland spurter fra Danmark på vindkraft

CSR.dk

EU's første storskala CO2-lager åbner med både jubel, resignation og kritik

CSR.dk

Tre millioner ton mere byggeaffald end vi tror

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Tre millioner ton mere byggeaffald end vi tror

Schneider Electric

Sponseret

Mød Schneider Electric på FSTA-messen

CSR.dk

Biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel bliver undersøgt

Dansk Standard

Sponseret

Nye krav til miljømærkning af produkter skal styrke forbrugertilliden

Dansk Standard

Sponseret

Fælles EU-ramme for beregning af emissioner i vejgodstransport er baseret på ISO 14083

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Kursus
Forløb: Fra CO2-data til klimamål og faktiske reduktioner

Indsamler I også klimadata til jeres kunder m.fl. - og vil I vide, hvordan I kan få endnu mere ud af de data, I allerede indsamler? Nyt digitalt forløb på Klimklar lærer jer at omsætte data til videnskabsbaserede mål og faktiske reduktionstiltag.

Dato

01.09.2026

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

Dakofa
Konference
Dakofas Årskonference: Fra EU-krav til national handlingsplan – i en vild tid...

Cirkulær omstilling er ikke længere et valg, men en nødvendighed – og samtidig en af de mest komplekse dagsordener, vi som samfund står overfor. Krav fra EU, nationale strategier og lokale virkeligheder bevæger sig hurtigt og stiller nye forventninger til både myndigheder, virksomheder og vidensaktører. I en tid, hvor rammerne hele tiden flytter sig, bliver evnen til at navigere i det uforudsigelige afgørende.

Dato

23.09.2026

Tid

09:00

Sted

Hotel Munkebjerg, Vejle

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Hot spot webinar on latin American banana and Spanish citrus production

In this webinar, The Food Community of Practice (CoP Food) will explore two different hotspots in the fruit sector: Latin American banana production and Spanish citrus production.

Dato

24.09.2026

Tid

10:00

Sted

Online

Dansk Standard
Webinar
Introduktion til den nye standard for menstruation og overgangsalder på arbejdspladsen

Hvad betyder menstruation, menstruel sundhed og overgangsalder for arbejdslivet, og hvordan kan arbejdspladser skabe bedre rammer for medarbejdere gennem forskellige livsfaser? På webinaret får du indsigt i den første globale ISO-standard på området, ny forskning samt konkrete erfaringer fra LEGO og økonomiske perspektiver fra PFA Pension.

Dato

24.09.2026

Tid

10:00

Sted

Online, webinar

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på BEK 1138/2025 (tidl. 761/2024): Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn samt klimasyn i visse virksomheder

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, skal I sikre, at I opfylder kravene i Bekendtgørelsen. På dette 3-times online minikursus, giver vi dig den nødvendige viden, så du kan afgøre om din virksomhed er omfattet, og i givet fald hvad der skal til, for at leve op til kravene.

Dato

25.09.2026

Sted

Online