Københavns Kommune er længere fra sine 2025-klimamål end først antaget
Hos Københavns Kommune er chancerne for at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden i 2025 noget mindre end først antaget, viser en nylig opdaget regnefejl.
Kampen for at nedbringe CO2-udledningen på transportområdet er ikke tabt på forhånd, men den kan blive meget dyr at vinde, hvis man vil gøre det isoleret for hovedstaden, vurderer forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo. Arkivfoto..
Det bliver ikke muligt at nå Københavns klimamål for 2025 på transportområdet ved at kompensere endnu mere med vindenergi og biomasse, end kommunen allerede gør.
Det erkender teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), efter at en nylig opdaget regnefejl har vist, at København er betydeligt længere væk fra sit klimamål på transportområdet, end kommunen hidtil havde troet, skriver Ingeniøren.
Efter at have opdaget og rettet den mangeårige regnefejl skal kommunen nedbringe udledningen fra transportområdet med 136.000 ton CO2 på bare otte år, hvor målet før "kun" var 78.000 ton CO2.
Læs også: Københavns Kommune vil have mere plastgenanvendelse
Hos Københavns Kommune havde man i forvejen erkendt, at netop transportområdet er et af de svageste led i planerne om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, da langt hovedparten af køretøjerne også om otte år vil køre på benzin og diesel.
Derfor skulle en planlagt overproduktion af vedvarende energi i form af vindenergi og forbrænding af biomasse kompensere for den resterende CO2-forurening fra trafikken, skriver Ingeniøren.
Skal skabe CO2-reduktioner på transportområdet
Med den nylige rettelse i CO2-tallene skal Københavns Kommune nedbringe udledningen med yderligere 58.000 ton – det svarer til lige over 74 procent mere end hidtil antaget.
Men kan kompensationen med vindenergi og biomasse ikke udbygges, så en del af de 58.000 ekstra ton CO2 kan klares med samme ordning? Det mener Morten Kabell ikke:
”Vores investeringer i vindmøller gennem Hofor er allerede ganske omfattende, og derfor kan vi ikke fortsætte med at presse på dette område. Det er derfor nødvendigt, at vi presser på for at skabe CO2-reduktioner inden for transportområdet”, skriver Morten Kabell i en mail til Ingeniøren.
Læs også: Københavns Kommune modtager pris for skybrudsplan
Med den eksisterende ordning vil kommunen kompensere for næsten 350.000 ton CO2-udledning fra transportområdet med tiltag inden for vind og biomasse.
Tallet dækker over, at Københavns Kommune i sin fremskrivning regner med en udledning på 410.000 ton CO2 fra transporten i 2025, hvorfra kommen tidligere havde regnet med at skære 78.000 ton, mens vind og biomasse skulle kompensere for den resterende udledning:
”Vi bygger frem til 2025 flere vindmøller, end hvad der svarer til elproduktionen for København, sådan at vi kan kompensere for CO2-udledningen fra transportsektoren”, siger Jørgen Abildgaard, der er projektchef ved klimasekretariatet ved Københavns Kommune, til Ingeniøren.
Københavns Kommune slået tilbage til start
Med kompensationen kan kommunen gennem sit ejerskab af Hofor bidrage med vedvarende strøm til det nationale elnet, efterhånden som Hofor investerer i vindmølleprojekter.
Samtidig bliver omstillingen af Amagerværkets varmeproduktion fra kul til biomasse også talt med i regnskabet, da den overskydende varme bliver solgt til andre kommuner.
Hverken vindenergi eller biomasse er imidlertid i stand til at kompensere yderligere for trafikforureningen efter den nye justering af CO2-tallene.
Dermed er Københavns Kommune på flere måder slået tilbage til start, eftersom 136.000 ton CO2 ligger ganske tæt på det mål, kommunen opgav for blot et år siden – i den oprindelige klimaplan for 2012 var målet nemlig 135.000 ton.
Kampen bliver dyr at vinde
Sidste år vedtog borgerrepræsentationen en målsætning på 78.000 ton CO2. Det skyldes blandt andet, at fremskrivningen af CO2-udledningen på transportområdet kunne sænkes fra 500.000 ton i 2025 til 410.000 ton på grund af mere energieffektive biler:
”Kampen for at nedbringe CO2-udledningen på transportområdet er ikke tabt på forhånd, men den bliver meget dyr at vinde, hvis man vil gøre det isoleret for hovedstaden”, vurderede Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og medlem af Klimarådet, i starten af september til Ingeniøren.
Spørgsmålet er derfor, hvordan det på otte år skal lade sig gøre at indfri samme mål, som kommunen sidste år måtte opgive. I lyset af de nye tal vil teknik- og miljøforvaltningen næste år fremlægge en plan for, hvor de 135.000 ton CO2 skal skæres.
Læs også: Ny rapport peger på biogas til tung transport
Forvaltningen lufter dog i et notat til teknik- og miljøudvalget et par overordnede muligheder i form af ”økonomiske incitamenter, parkeringsregulering eller etablering af zoner, der bidrager til begrænsning eller overflytning af biltrafik til andre transportformer”, skriver Ingeniøren.
- EL
