Jagten på en klimavenlig græsmark er i gang
Kan man udvikle nye græsarter, som kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion? Det undersøger danske forskere sammen med fødevareindustrien.
Giulia Vaccargiu, ph.d.-studerende under ClimateREach-projektet, med det nyhøstede græs fra forsøgsmarkerne.. Foto: ClimateReach, Kristina Wulff Nielsen
På en forsøgsmark nær Viborg er de første forsøgsgræsser i forskningsprojektet ClimateReach blevet høstet. For det utrænede øje ligner det ganske almindeligt græs, men det er i virkeligheden fire særligt udvalgte græsarter, som indgår i projektet ClimateReach. Græsarter, som potentielt kan bidrage til at reducere klimaaftrykket fra fremtidens mælkeproduktion.
ClimateReach undersøger nemlig græsarternes evne til at fremme kulstoflagring i jorden, og hvordan de påvirker foderkvaliteten og køernes metanudledning.
Hele kæden skal hænge sammen
Når græs vokser, optager det CO₂ fra luften gennem fotosyntesen. Noget af kulstoffet ender i plantens rødder og kan blive lagret i jorden i mange år. Derfor er græsarter med dybe og kraftige rodsystemer interessante. Men hvis de samtidig giver dårligere foder eller øger metanudledningen fra køerne, er den samlede klimaeffekt ikke nødvendigvis bedre.
Det er netop den balance, ClimateReach skal undersøge. Altså hele kæden fra mark til mælk.
”Det værste, der kan ske, er jo, at man taber på gyngerne, hvad man har vundet på karrusellerne. Hvis en græsart lagrer mere kulstof, men samtidig giver dårligere foderværdi eller mere metan, så har vi ikke løst problemet,” siger Maike Johannes Brask, der er seniorrådgiver ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.
Der udestår stadig en del arbejde i forsknings-størrelse, men på lidt længere sigt, skal de udvalgte kandidater testes under mere produktionslignende forhold med malkekøer, hvor forskerne også måler mælkeydelse og foderoptagelse.
Om ClimateReach
- ClimateReach er et forskningsprojekt, der ledes af Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet og virksomhederne Arla, Danish Crown, DLF, Danish Agro og DLG.
- Projektet løber fra 2024 til 2028 og er en del af AgriFoodTure.
/ehs
