Kan man lancere en bevægelse, som allerede er i gang?

Den er ikke færdig endnu, bogen, som Lotte Hansen er ved at skrive, men hun og hendes partner i kommunikationsrådgivervirksomheden Hansen og Ersbøll Agenda er blevet inspireret nok til at ville prøve det af selv. Altså at arbejde med at få en bevægelse i gang.

Bevægelse, ikke som i yoga, men som i andelsbevægelse, kvindebevægelse, græsrodsbevægelse, #metoo. Hvor mange arbejder for samme sag for at løse et problem eller/og for at skabe forandring. ”Brede og åbne fællesskaber omkring oprindelig nye og grænseoverskridende forestillinger om ideale livs- og samfundsformer, der ændrer og præger individers, gruppers og hele samfunds orientering og selvforståelse”, som den store danske encyklopædi definerer folkebevægelserne.

I love global goals
Det, som rådgiverne Lotte Hansen og Charlotte Ersbøll har kastet sig ud i, er at konvertere de mange rigtig gode initiativer i Danmark, der bakker op om verdensmålene, i en bevægelse under fællesnavnet ”I love global goals” – eller ”Jeg elsker verdensmålene”.

Det, Hansen & Ersbøll Agenda konkret leverer, er et website, en twitterkonto med hashtag, en YouTube-kanal, en Instagram-profil og en facebookside, hvor alle kan lægge sit arbejde og sine kampagner på. Det er en samlet digital platform, som de opfordrer alle til at bruge og linke til.

”Vores analyse er, at der foregår tusindvis af spændende projekter, som ingen nogensinde hører om eller lærer eller bliver inspireret af. Det er et problem, for der skal virkelig mange hænder til at løfte opgaven med at indfri verdensmålene,” siger Charlotte Ersbøll.

”Det vi prøver at etablere er en digital bevægelse – vi kan ikke sige, hvad man skal gøre, men der mangler et sted, man kan være sammen om, hvor ingen kuraterer indholdet. Der sker så meget derude, men det sker skjult og for meget nede i nogle stammesamfund. Vi er nødt til lige at løfte bevægelsen lidt og få flere med,” supplerer Lotte Hansen.

Det, Hansen og Ersbøll Agenda på den lidt større måde ønsker at levere, er en dansk verdensmålsbevægelse.

”Vi er jo en del mennesker, som mødes hele tiden for at tale om og fremme verdensmålene. Men vi synes ikke at vi er ret gode til at få dem ud til ret mange andre end os selv,” forklarer Charlotte Ersbøll.

Som et non-profitprojekt udgør det samtidig virksomheden Hansen og Ersbølll Agendas lille bidrag til verdensmålsarbejdet.

Et ekstra skub
”Hvornår starter en bevægelse? Den er jo allerede igang! Nu giver vi den bare et ekstra skub...” Sådan lød det fra scenen, da Lotte Hansen og Charlotte Ersbøll d. 27. februar bød velkommen til kickstarten på det, de gerne vil have skal blive den danske verdensmålsbevægelse.

Dansk politiks største verdensmålsfan, finansminister Kristian Jensen, var til stede ved kick-off’et. Han sagde, som han jo gør, at verdensmålene ikke er FN’s det er vores allesammens. Og dermed også vores allesammens ansvar. De store virksomheder var der, kunsten var der den grønne iværksætter var der, spejderne var der, foreningerne var der. Både på podiet og som publikum.

Komiker Jonathan Spang var også kommet forbi. Ud over at betvivle, at finansministeren – som han ellers sagde i sit oplæg – virkelig havde kørt forbi kvindelejre under barndommens bilferier i Jylland og misundt kvinderne det fællesskab, der var i lejrene, så kom Jonathan Spang med en af dagens måske vigtigste pointer:

“Et af Verdensmålenes største problemer er, at der ingen ydre fjender er! Ingen bad guys, og så ved vi mennesker fandeme ikke, hvad vi skal gøre...”

Sammen om forandring
Eller gør vi? Der er i hvert fald noget, der tyder på, at noget er i gang med at ændre sig. Det er her Lotte Hansens næste bog kommer ind i billedet. Den handler om, hvad der er sket med mediebilledet efter faldet i tillid til og udbredelsen af de klassiske nyhedsmedier.

”Jeg synes, jeg kan se, at det positive, der sker, er at bevægelser har fået en genfødsel. Folk har behov for at slutte sig sammen om noget, også uden en fælles fjende. Dertil kommer, at rigtig mange millenials ikke læser avis, men får deres viden og nyheder gennem forskellige online feeds. Og det taler langt bedre til bevægelser. Så det går jo ikke at verdensmålene er de eneste uden en bevægelse,” siger hun.

Den bevægelse kan virksomheder også være en del af.

”Vi håber, at virksomheder vil bruge hashtagget i deres kommunikation og bruge det til at komme ud med nogle af deres budskaber om verdensmålene,” siger Charlotte Ersbøll.

Omkring det med virksomhederne skal vi måske lige bringe finansministeren i spil igen.

”Som person elsker jeg verdensmålene. Men som finansminister må jeg sige, at jeg kan se masser af forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv inden for hvert eneste af de 17 verdensmål,” sagde han, og forklarede at regeringens fokus ville være på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med i det spil, fordi de store kan selv. 

Men det er personligt
Selvom bevægelser ultimativt er fællesskaber, så er de dog sat sammen af enkeltindivider. Det er en personlig beslutning at være med.

I love global goals er ikke tilfældigt. Heller ikke at verdensmålsbevægelsen er udset til at få både det professionelle og det private investeret. 

”Det er helt bevidst at tagget og titlen er et ”jeg” og ikke et ”vi”. For det første fordi, man starter med sig selv. For det andet fordi, den fælles offentlighed er flyttet på nettet, og man er i praksis og billedligt talt altid alene med og på sin telefon,” forklarer Lotte Hansen.

Mere konkret er det også nødt til at være personligt at være en del af bevægelsen. Fordi det er i det private og personlige, vi i Danmark ikke er så gode til det, verdensmålene handler om.

”Den største mystik i Danmark er, at vi er gode til alt – undtaget hvordan vi lige selv agerer som forbruger. Så man er nødt til at tage sig selv med på arbejde og hjem igen. Vi tror på, at tiden er kommet, til at man er den samme person både hjemme og på arbejde,” siger Lotte Hansen.

”Vi ved, f.eks. fra en analyse lavet af UN Global Compact, at de øverste ledere allerede går ind i deres jobs som hele mennesker. Det gør medarbejderne ikke endnu, men det kan de. Bl.a. fordi det er virkelig svært at være uenig i verdensmålene, og derfor kan man også nemt tage dem med på arbejde, i skole, med hjem og i supermarkedet,” siger Charlotte Ersbøll.

Men kan det så lade sig gøre at starte en verdensmålsbevægelse i Danmark? Det vil tiden vise, men d. 27. februar lige før klokken 18 gik det godt. Da var #iloveglobalgoals nummer et på Twitter i Danmark.