Hvordan får syerskerne i Bangladesh en løn de kan leve af?

I Nordea fik de i begyndelsen af 2017 en ganske udadvendt chef for ansvarlige investeringer. Han hedder Sasja Beslik, og d. 31. maj gik han i kødet på H&M.

Den dag skrev han således på Twitter, at ”de havde regnet på det i Nordea” og havde fundet ud af, at en fordobling af lønnen til syerskerne i Bangladesh ville lægge blot 2,19 kroner til prisen på en skjorte, der på H&Ms hjemmeside koster 129 kroner. Skulle man sikre leveløn ville prisen skulle stige med 3,80 kroner.

Nogle dage senere traf CSR.dk Sasja Beslik på telefonen, for at finde ud af, hvorfor han og Nordea gik ud med sådan en melding.

”H&M er forbundet med 100.000-vis af mennesker i deres supply chain, hvoraf nogle har dårlige arbejdsforhold. Vi har aktier i virksomheden, så vi ser det som en del af vores aktive ejerskab," sagde han.

H&M: Så simpel er løsningen ikke
Men så nemt er det altså ikke, hvis man spørger H&M. Deres svar kommer – som altid – på en mail.

”Diskussionen omkring lønninger er kompleks og derfor er det vigtigt, at man ikke forsimpler løsningen ved at foreslå, at H&M ved at hæve prisen på vores varer med 2,19 kroner kan fordoble lønningerne for syerskerne,” skriver de.

De forklarer, at en leverandør typisk producerer varer for flere brands, og at det ”ganske enkelt ikke kan udledes, at højere priser i butikkerne direkte fører til højere lønninger hos syerskerne”, og at det jo er sådan, at ”en syerske får præcis samme løn uanset om han eller hun syr tøj for et brand, hvor en trøje koster 199 kroner eller 1999 kr”.

Læs også: Ny Bangladesh Accord lægger vægt på fagforeninger

H&M’s holdning er, at for at sikre højere lønninger i et land som Bangladesh, kræver det løsninger der involverer arbejdsmarkedets parter, og at det skal internationale brands og diverse internationale organisationer arbejde sammen om at få til at ske.

Den model er da også integreret i deres bæredygtighedsstrategi, som har en fair wages”-komponent. Den skal i første omgang sikre, at alle deres hovedleverandører betaler en ”fair living wage” i 2018. Derudover er der en række andre samarbejder og tiltag, som man kan læse mere om her.

De kunne godt gøre mere
Den forklaring giver Sajsa Beslik nu ikke så meget for.

”Jeg synes ikke, det er så kompliceret. H&M har gjort forretning i Bangladesh i 20 år uden at forklare, hvorfor forholdene er, som de er, og uden at ændre væsentligt på dem, For Nordea som aktionær med fokus på bæredygtighed er det værd at spørge til,” siger han.

Det er Troels Børrild fra Mellemfolkeligt Samvirke både enig og uenig i.

”H&M gør meget, men de kunne godt gøre mere. Lige præcis H&M med den størrelse de har, har stor magt på de fabrikker, hvor de er hovedkunden. Det betyder ikke, at de kunne fikse det med et snuptag, men steder, hvor de er den væsentligste ordregiver, ville de kunne øremærke penge til lønstigninger, og kræve bevis for at pengene faktisk fandt vej til medarbejderne. Det kræver dog, at der er en form for organisering af medarbejdere, som kan tale frit osv.” siger han.

Der kom CSR.dk til at sige, at det da lyder meget som den fair wage-strategi H&M selv fremhæver. Eller hvad?

”Jo, og de gør også rigtig meget, men med den særstatus de har i branchen, skal de også det. Og der, hvor de er hovedkunden, kunne de sagtens lægge meget mere pres på. Selvfølgelig er det komplekst, men det er heller ikke så svært, som H&M gør det til,” siger Troels Børrild.