Hvis man flyver for meget må man plante træer
Kommercielle flyvninger udgør omkring to procent af de globale CO2-udledninger og 12 procent af udledninger fra transportsektoren. CSR.dk har taget et vue henover klimaarbejdet i luftfartsindustrien.
Udledningerne fra kommercielle flyvninger forventes at tredoble i år 2050, fordi både passagertransport og fragt med fly forventes at stige samtidig med at sektorens andel langt vil overgå de nuværende 12 procent, i takt med at transportsektoren generelt vil reducere sine udledninger hurtigere end luftfarten kan.
Flybranchen: vi gør rigtig meget
Helt tilbage i 2011 udgav brancheorganisationen Dansk Luftfart en brochure der stillede skarpt på flytrafikkens klimabelastning. Et væsentligt afsnit heri handler om hvorvidt luftfarten overhovedet gør noget, for at reducere sine CO2-udledninger. Her nævner brochuren at:
- Luftfarten er en del af en række klimainitiativer iværksat af EU-Kommissionen.
- Luftfart er den eneste transportform, der er en del af EU’s system for handel med CO2-kvoter. Hvis et flyselskab udleder mere end på forhånd defineret andel af 2010-niveauet (82 procent) skal de købe ekstra kvoter.
- Flyselskaberne har selv fokus på at reducere CO2-udslippet. Flybrændstof tegner sig for i hvert fald en fjerdedel af et luftfartsselskabs driftsomkostninger, så et lavere brændstofforbrug giver lavere omkostninger og lavere CO2-udslip. Tiltagene fokuserer på mere effektiv ruteplanlægning, reduceret vægt ombord (f.eks. af sæderne), reduceret anvendelse af motorer på jorden, grønne starter og landinger, hyppig rengøring af flymotorer m.m. Intet overgås dog af nye, lettere fly med mere effektive motorer.
- Luftfarten er også stærkt optaget af og involveret i udviklingen af alternative brændstoffer, ikke mindst flybrændstof baseret på biomasse eller el-drevne motorer.
International aftale i tråd med Paris
Den første internationale aftale om begrænsning af CO2 kom i efteråret 2016. Essensen i aftalen, som 191 medlemslande af den internationale civile lufttransportsorganisation har skrevet under på, er, at flyenes udledninger vil kunne stige indtil 2020, hvorefter alle stigninger skal matches af investeringer i off-set aktiviteter såsom træplantning. Deltagelse i denne ordning er frivillig indtil 2026, men ifølge en artikel på BBC’s hjemmeside, forventer man at de fleste lande deltager.
Aftalen fik ros for at være den første, der nogensinde er blevet indgået, men ris for at ikke at ændre noget som helst til det bedre overhovedet. Offsetting er især kontroversielt, men forklares med at selvom flyselskaberne arbejder for at gøre flyene mere effektive, så kan industrien ikke innovere hurtigt nok til at det modsvare sektorens vækst.
Fantasien om det fælles luftrum
EU-kommissionen har i snart 20 år arbejdet med forestillingen om et fælleseuropæisk luftrum (Single European Sky). Som det har været – og stort set er - må flytrafikken i Europa ofte zig-zagge som følge af manglende ensartethed og forskelle i reglerne mellem enkeltlandenes forvaltning af deres luftrum. Ideen er, at med et fælles europæiske luftrum vil flyene kunne flyve mere direkte til destinationen og dermed
bruge mindre brændstof.
I 2017 udgav den Europæiske Revisionsret en rapport om dette fælleseuropæiske luftrum. Konklusionen var, at sådan et har man ikke endnu, på trods af planer og strategier for EU’s side. Man må konstatere, at så er de forudsete CO2-besparelser fra dette projekt nok heller ikke opnået.
DE SKANDINAVISKE FORBRUGERE HAR TALT - OM LUFTFART
KLM har for anden gang gennemført en undersøgelse af, hvordan skandinaver ser på den CO2-udledning og miljøpåvirkning, som flyvninger forårsager. Den viser store holdningsforskelle mellem de skandinaviske folkeslag.
Det er f.eks. sådan, at 61 procent af svenskerne er parate til at betale for en dyrere flybillet hos et flyselskab, hvis det flyselskab kan tilbyde en bedre miljøprofil end andre flyselskaber (flyselskab med lavere CO2-udledning pr. passager). På samme spørgsmål svarer 51% af danskerne og 46% af nordmændene, at de er parate til at betale for en dyrere flybillet. Endvidere klimakompenserer de svenske rejsende mest (15%) sammenlignet med 11% af danskerne og blot 7% af nordmændene.
Det fremgår også af undersøgelsen, at nordmændene flyver mest, men det er danskerne, der er mindst tilbøjelige til at ændre deres flyvaner, til trods for at de udmærket kender til klimaforandringer og miljøpåvirkningen fra CO2-udledning. Hele 72% af danskerne svarer, at de fremover vil rejse lige så ofte som de plejer, det gælder 70% af nordmændene. Igen er svenskerne mere klimabevidste – lidt flere end 60% af svenskerne svarer, at deres rejsevaner vil være uændrede fremover.
