Grøn omstilling skal være en konkurrencefordel for produktionsvirksomheder

“Det vælter frem med politiske krav. Vi skal vende opgaven med grønne løsninger fra at være tungt revisorarbejde med afrapportering og hen mod indsatser der kan styrke produktionsvirksomhedernes konkurrenceevne”, påpeger Lykke Margot Ricard, sektionsleder for SDU Innovation og Design Engineering og lektor i Bæredygtig Innovation og Teknologi ved Syddansk Universitet.

Her henviser hun blandt andet til EU’s ‘Circular Economy Act 2026’, der har til formål at tage fat på centrale udfordringer som ressourcemangel, affaldsproblemer og global konkurrence. Et vigtigt fokusområde er at skabe lige vilkår, hvor både startups og etablerede virksomheder kan vokse og trives. The ’Act’ vil også fremskynde investeringer i cirkulær infrastruktur, såsom genanvendelsesanlæg og systemer til materialegenindvinding. Det skal ‘skabe en konkurrencedygtig cirkulær økonomi og et robust EU marked’, skriver EU-kommisionen.

Hvis produktionsvirksomhederne skal gøre op med lineær produktion til fordel for cirkulær produktion kræver det blandt andet dokumentation og sporbarhed, så det er gennemsigtigt for ’kunder’, hvor råvarerne kommer fra. Det vil blive en del af et digitalt produktpas, hvor man ser på hele produktets livscyklus.

God grund til at fokusere på cirkularitet

EU's krav om øget cirkularitet kommer ikke af ingenting. Mens brugen af materialer er tredoblet over de sidste 50 år, fortæller 2025-udgaven af The Circularity Gap report, at andelen af cirkulære materialer er faldet fra 7,2 procent i 2018 til 6,9 procent i det seneste analyserede år. Målt på mængde og ikke andel er kurven langsomt opadgående, med en stigning i genanvendte materialer på 200 millioner tons fra 2018 til 2021. Men den forbedring bliver hurtigt udlignet af den langt større stigning i materialeforbruget i det hele taget. 

Circularity Gap-rapporten peger da også på, at der skal tages langt flere beslutninger om at vælge genanvendte materialer eller om at skabe incitamenter til at gøre dette. Det kræver data, og derfor har organisationerne bag rapporten lanceret et CGR Dashboard, som er en database med millioner af datapunkter, som kan hjælpe lovgivere, virksomhedsledere og andre forandringsagenter med at tage beslutninger på et oplyst grundlag. 

LEGO's cirkularitet kræver også data

Dokumentation og sporbarhed kræver indsigt og overblik i tal. Derfor er data nøglen. Det er verdens største legetøjsproducent godt klar over. Derfor fik The LEGO Group udviklet et CO2-værktøj i et MADE forskningsprojekt:

“I MADE FAST fik vi hjælp af Syddansk Universitet til at se på, hvordan vi kan genbruge formdele fra vores udtjente sprøjtestøbeforme ved hjælp af data”, forklarer Thomas Møller Lauridsen, Design Manager i The LEGO Group.

Eksperter fra Syddansk Universitet var med på et internt pilotprojekt hos The LEGO Group for at undersøge, hvordan støbeformene i stål fra deres interne standardiserede platform, der hver består af over 700 dele, kan brydes ned i dens delkomponenter og dermed højne genbrug og genanvendelse.

“Projektet gav The LEGO Group mulighed for at arbejde med et CO2-prioriteringsværktøj i den tidlige beslutningsfase, sådan at de kan forestille sig forskellige scenarier og optimerer deres beslutningsgrundlag. Det håber jeg vil føre til, at The LEGO Group kan arbejde mere dynamisk med bæredygtighedsdata – og så tidligt i beslutningsfasen som muligt”, siger Emilie Folkmann, Phd- studerende i SDU Innovation & Design Engineering.

Og det er nyt, at vi taler om produktdesign, lyder det fra hendes ph.d.-vejleder:

“Der har været meget fokus på LCA (Livs Cyklus Analyse) som en efterrationalitetshandling men det er nyt, at vi taler om genbrug af form-dele ud fra forskellige cirkulære produktdesign scenarier i den strategiske beslutningsfase – det vil sige inden miljøaftrykket ligger fast. Det er der brug for, hvis vi vil være first-movers i Europa på en konkurrencedygtig cirkulær økonomi”, vurderer Lykke Margot Ricard.

Kan det så betale sig for The LEGO Group?

“Vi har en volumen, der er stor nok til en business case. Formene består af højkvalitets stål, så de er dyre. Vi fik hjælp til at overskue data, ISO-standarder, og sikre at kvaliteten af data er i orden. Projektet gav os værdifuld indsigt i, hvor vi kan spare mest CO2, når vi designer og producerer vores sprøjtestøbe-forme”, forklarer Thomas Møller Lauridsen.

Der skal udvikles mere ny teknologi

Hvordan skal produktionsvirksomheder – store som små – så lykkes med cirkulær frem for lineær produktion? 

“Det skal ikke være manuelt beskidt arbejde at sikre cirkulær produktion. Det kræver teknologi, der gør os smartere end de andre”, fastslår Lykke Margot Ricard.

Nye teknologier skal altså bane vejen for nye grønne løsninger. Men det går ikke hurtigt nok, hvis man spørger professor Henrik Gordon Petersen fra Syddansk Universitet.

“Der er alt for meget snak og alt for lidt handling i forhold til at udvikle og anvende robotteknologier til grønne løsninger. Produkter med stor varians er en udfordring. Nogle af de produkter, som tages tilbage har skrammer, buler, misfarvninger eller rust, og så er det svært for robotterne at skille og plukke og sortere. Derfor skal vi skabe løsninger før vi smider ud, hvor robotterne er i stand til at adskille produkterne”, siger han.

Og samme budskab går igen i Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne: Vi skal udvikle langt flere teknologier selv i Europa, der kan hjælpe os med at bane vejen for grønne løsninger.