Aktivister blokerer bankfilialer i Storbritannien i klimaprotest

Greenpeace kræver, at banken Barclays stopper sine investeringer i fossile brændstoffer. Rapport viser, at dem har banken ellers mange af. Men det tyder på, at vinden er ved at vende for de internationale storbanker.

Fra Barclays Bank-filialen på Picadilly Circus mandag d. 2. marts 2020. Foto: Greenpeace.

05.03.2020

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mandag d. 2. marts var det mere end almindeligt svært at komme i banken for kunder og ansatte i en af de 97 filialer af Barclays i Storbritannien, som Greenpeace havde valgt at demonstrere foran.

Adgangen til bankfilialerne var blokeret af vogne med pop op-udstillinger, og ruderne klistret til med plakater i Barclays’ afdelinger i hele landet. Nogle steder var dørene endog limet og sømmet til. Budskabet i plakater mm. var et krav om at banken holder op med at investere i den fossile industri og i stedet placerer pengene i vedvarende energi.

Greenpeace: Bankerne har ansvar
"Bag hvert eneste fossilt brændstofselskab er der en bank. Og Barclays er den værste i Europa og har pumpet 85 milliarder dollars fossile brændsler mellem 2016 og 2018", skriver Greenpeace på sit britiske website. 

Læs også: Ignorerer du klimakrisen, vil du gå bankerot

”Banker er lige så ansvarlige for klimakrisen som de fossile brændstofselskaber, de finansierer, alligevel er de sluppet for kontrol i årevis. Barclays må stoppe med at finansiere klimakrisen. Det er derfor, vi i dag er gået i aktion,” siger Morten Thaysen fra Greenpeace i en pressemeddelelse.

”Oversvømmelser, skovbrande og rekordvarme i Antarktis, krisens påvirkninger stirrer os i ansigtet. Alligevel fortsætter Barclays med at pumpe milliarder ind i fossile brændselsvirksomheder præcis nu, hvor det er tid til at stoppe støtten til disse forurenende selskaber. Det er på tide, Barclays trækker stikket og dropper finansieringen af fossile brændstoffer for altid,” fortsætter han.

Barclays: Vi vil gøre alt, hvad vi kan
Bankens svar på aktionen var en officiel udtalelse fra en talsmand:

”Vi anerkender, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor i dag, og er fast besluttede på at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi,” sagde han.

Ser man på bankens pressemeddelelser, har de i det seneste år udsendt 96 pressemeddelelser, hvoraf fem har handlet om noget klimarelateret. En om hjælp til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er ramt af storme og oversvømmelser, en om penge til et universitet der arbejder med vedvarende energi, en om et forbrugersurvey, en om indsamling af plast til en festival Barclays var sponsor for og en om grønne lån til SMV’er.

Rapporten, som bedømmer bankernes rolle i forhold til klima og miljø, udkom for 10. gang i 2019, men havde for første gang et samlet overblik over de største udlånere til fossil energi. .

I Barclays årsrapporter for 2018 og 2019 kan man også se, at banken har en politik for miljø og klima, og at den bl.a. forsøger at balancere hensynet til klima med behovet for pålidelig energiforsyning, i årene før grønne løsninger kan opfylde energibehovet.

Verdens sjettestørste långiver til fossil energi
Man kan forestille sig, at Greenpeace bare ikke helt synes, det er, at ”gøre alt hvad de kan”, når de samtidig har læst rapporten Banking on Climate Change fra marts 2019. 

I rapporten gennemgås – for første gang – samtlige udlån og garantier udstedt til aktiviteter inden for fossil energi fra 33 af verdens største banker i årene 2016-2018.

Den samlede finansiering er på 1.900 milliarder dollar – eller 12.600 milliarder kroner og stiger hvert år. Barclays er nummer seks med et samlet udlån på 85 milliarder dollar, som svarer til omkring 565 milliarder kroner med dagens kurs.

Rapporten viser også, at Barclays stort set har trukket sig ud af aktiviteter som tjæresand, skiffergas og fracking.

Der er ingen nordiske banker blandt de 33 i rapporten.

Så gik den ikke længere
Den absolut største yder af finansiering til fossil energi-branchen i de tre år Banking on Climate Change var JPMorgan Chase. De står for næsten 200 af de 1.900 milliarder dollar udlån alene, og de er samtidig de mest entusiastiske investorer i tjæresand, dybtvandsboringer, aktiviteter i Arktis, kul og flydende gas. 

Læs også: Nationalbanken erkender at klimaforandringer truer samfundsøkonomien

I februar 2020 vendte vinden dog i storbanken. Først blev en intern rapport lækket, hvor bankens egne eksperter forudså globalt sammenbrud og katastrofer, hvis der ikke kom en seriøs grøn omstilling. Få dage senere meddelte JP Morgan Chase, at de ikke længere vil låne til aktiviteter i Arktis og udfase lån til kulsektoren. 

Andre klimainitativer i støbeskeen er et budget på 200 milliarder dollar til udviklingsprojekter inden for grøn energi og andre bæredygtighedsprojekter. 

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

23.09.20263H Law

Sponseret

Nye regler for grøn markedsføring: ESG-arbejdet skal nu kunne tåle markedsføringens virkelighed

08.09.2026CSR.dk

Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Fordele ved at arbejde med årsagsanalyse

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden

Kurset Grundlæggende arbejdsmiljøledelse er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på arbejdsmiljøområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden.

Dato

29.10.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden

Kurset Grundlæggende arbejdsmiljøledelse er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på arbejdsmiljøområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden.

Dato

29.10.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 2: CSRD og ledelsessystemet

Hvordan du bruger dit ledelsessystem til at overholde CSRD.

Dato

29.10.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Interessentanalyse med fokus på certificering

Dette halvdagskursus er designet til dig, der arbejder med certificering og ønsker at styrke dine analyser, så de ikke blot er korrekte, men også engagerende og handlingsorienterede. Med afsæt i krav fra bl.a. ISO 9001:2015 (pkt. 4.2) lærer du at identificere og analysere interessenter, præsentere resultater effektivt og understøtte ledelsens beslutninger.

Dato

29.10.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende miljølovgivning

Dette kursus om grundlæggende miljølovgivning giver dig, der arbejder med ledelsessystemer en indføring i lovgivning angående miljøbeskyttelse, som er relevant, når du for eksempel udfører audits i henhold til ISO 14001. Du får en indføring i centrale love, bekendtgørelser og vejledninger samt disses indbyrdes samspil – det hele tilsat praktiske eksempler.

Dato

29.10.2026

Sted

Fredericia