Aktivister blokerer bankfilialer i Storbritannien i klimaprotest

Greenpeace kræver, at banken Barclays stopper sine investeringer i fossile brændstoffer. Rapport viser, at dem har banken ellers mange af. Men det tyder på, at vinden er ved at vende for de internationale storbanker.

Fra Barclays Bank-filialen på Picadilly Circus mandag d. 2. marts 2020. Foto: Greenpeace.

05.03.2020

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mandag d. 2. marts var det mere end almindeligt svært at komme i banken for kunder og ansatte i en af de 97 filialer af Barclays i Storbritannien, som Greenpeace havde valgt at demonstrere foran.

Adgangen til bankfilialerne var blokeret af vogne med pop op-udstillinger, og ruderne klistret til med plakater i Barclays’ afdelinger i hele landet. Nogle steder var dørene endog limet og sømmet til. Budskabet i plakater mm. var et krav om at banken holder op med at investere i den fossile industri og i stedet placerer pengene i vedvarende energi.

Greenpeace: Bankerne har ansvar
"Bag hvert eneste fossilt brændstofselskab er der en bank. Og Barclays er den værste i Europa og har pumpet 85 milliarder dollars fossile brændsler mellem 2016 og 2018", skriver Greenpeace på sit britiske website. 

Læs også: Ignorerer du klimakrisen, vil du gå bankerot

”Banker er lige så ansvarlige for klimakrisen som de fossile brændstofselskaber, de finansierer, alligevel er de sluppet for kontrol i årevis. Barclays må stoppe med at finansiere klimakrisen. Det er derfor, vi i dag er gået i aktion,” siger Morten Thaysen fra Greenpeace i en pressemeddelelse.

”Oversvømmelser, skovbrande og rekordvarme i Antarktis, krisens påvirkninger stirrer os i ansigtet. Alligevel fortsætter Barclays med at pumpe milliarder ind i fossile brændselsvirksomheder præcis nu, hvor det er tid til at stoppe støtten til disse forurenende selskaber. Det er på tide, Barclays trækker stikket og dropper finansieringen af fossile brændstoffer for altid,” fortsætter han.

Barclays: Vi vil gøre alt, hvad vi kan
Bankens svar på aktionen var en officiel udtalelse fra en talsmand:

”Vi anerkender, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor i dag, og er fast besluttede på at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi,” sagde han.

Ser man på bankens pressemeddelelser, har de i det seneste år udsendt 96 pressemeddelelser, hvoraf fem har handlet om noget klimarelateret. En om hjælp til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er ramt af storme og oversvømmelser, en om penge til et universitet der arbejder med vedvarende energi, en om et forbrugersurvey, en om indsamling af plast til en festival Barclays var sponsor for og en om grønne lån til SMV’er.

Rapporten, som bedømmer bankernes rolle i forhold til klima og miljø, udkom for 10. gang i 2019, men havde for første gang et samlet overblik over de største udlånere til fossil energi. .

I Barclays årsrapporter for 2018 og 2019 kan man også se, at banken har en politik for miljø og klima, og at den bl.a. forsøger at balancere hensynet til klima med behovet for pålidelig energiforsyning, i årene før grønne løsninger kan opfylde energibehovet.

Verdens sjettestørste långiver til fossil energi
Man kan forestille sig, at Greenpeace bare ikke helt synes, det er, at ”gøre alt hvad de kan”, når de samtidig har læst rapporten Banking on Climate Change fra marts 2019. 

I rapporten gennemgås – for første gang – samtlige udlån og garantier udstedt til aktiviteter inden for fossil energi fra 33 af verdens største banker i årene 2016-2018.

Den samlede finansiering er på 1.900 milliarder dollar – eller 12.600 milliarder kroner og stiger hvert år. Barclays er nummer seks med et samlet udlån på 85 milliarder dollar, som svarer til omkring 565 milliarder kroner med dagens kurs.

Rapporten viser også, at Barclays stort set har trukket sig ud af aktiviteter som tjæresand, skiffergas og fracking.

Der er ingen nordiske banker blandt de 33 i rapporten.

Så gik den ikke længere
Den absolut største yder af finansiering til fossil energi-branchen i de tre år Banking on Climate Change var JPMorgan Chase. De står for næsten 200 af de 1.900 milliarder dollar udlån alene, og de er samtidig de mest entusiastiske investorer i tjæresand, dybtvandsboringer, aktiviteter i Arktis, kul og flydende gas. 

Læs også: Nationalbanken erkender at klimaforandringer truer samfundsøkonomien

I februar 2020 vendte vinden dog i storbanken. Først blev en intern rapport lækket, hvor bankens egne eksperter forudså globalt sammenbrud og katastrofer, hvis der ikke kom en seriøs grøn omstilling. Få dage senere meddelte JP Morgan Chase, at de ikke længere vil låne til aktiviteter i Arktis og udfase lån til kulsektoren. 

Andre klimainitativer i støbeskeen er et budget på 200 milliarder dollar til udviklingsprojekter inden for grøn energi og andre bæredygtighedsprojekter. 

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering styrker den grønne omstilling og skaber overblik

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

16.02.2026CSR.dk

Trump ophæver klimagrundlag og svækker amerikansk miljøregulering

10.02.2026CSR.dk

EU lancerer verdens første frivillige standard for permanent kulstoffjernelse

CSR.dk

Kun hver anden arbejdsgiver er forberedt på nye regler om løngennemsigtighed og ligeløn

CSR.dk

Carlsberg lancerer opdateret ESG-strategi og plan for klimaomstilling

CSR.dk

Omnibussen er nu et skridt tættere på målstregen

3H Law

Sponseret

Må man kalde noget “bæredygtigt”?

CSR.dk

Farvel til 70 procent af datakrav i rapportering

3H Law

Sponseret

Black Friday: Fest for forbrugerne – minefelt for virksomheder

CSR.dk

Investorer vil investere mere i bæredygtighed

CSR.dk

Amerikanske delstater truer med retssager mod techgiganter der følger EU-regler

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.03.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2026 – sådan sikrer du en smidig overgang

ISO 14001:2015 er på vej til at blive revideret, og en ny version forventes udgivet i marts 2026. Dette kursus kombinerer en introduktion til de nye krav med en genopfriskning af centrale elementer i miljøledelse, så du får indsigt i, hvordan standarden bedst implementeres i praksis.

Dato

10.03.2026

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Event
Ring the Bell for Gender Equality

Fra ambition til handling: Hvor står danske virksomheder på ligestilling?

Dato

10.03.2026

Tid

08:10

Sted

Nikolaj Plads 6, Indre By 1067, København, Denmark

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

10.03.2026

Tid

08:30

Sted

Online

JUC SERVICE ApS
Kursus
CSDDD - Introduktion

Dette kursus har til formål at give dig et helhedsindblik i CSDDD-direktivets intention, omfang og krav samt dets rolle i EU’s Green Deal.

Dato

10.03.2026

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Dakofa
Seminar
Refurb af (W)EEE og batterier – hvilke potentialer kan udnyttes i Danmark?

Hvordan kan reparation, istandsættelse og genfremstilling af elektronik og batterier bidrage til mere cirkulære værdikæder i praksis?

Dato

10.03.2026

Tid

12:30

Sted

Online / Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V