Aktivister blokerer bankfilialer i Storbritannien i klimaprotest

Greenpeace kræver, at banken Barclays stopper sine investeringer i fossile brændstoffer. Rapport viser, at dem har banken ellers mange af. Men det tyder på, at vinden er ved at vende for de internationale storbanker.

Fra Barclays Bank-filialen på Picadilly Circus mandag d. 2. marts 2020. Foto: Greenpeace.

05.03.2020

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mandag d. 2. marts var det mere end almindeligt svært at komme i banken for kunder og ansatte i en af de 97 filialer af Barclays i Storbritannien, som Greenpeace havde valgt at demonstrere foran.

Adgangen til bankfilialerne var blokeret af vogne med pop op-udstillinger, og ruderne klistret til med plakater i Barclays’ afdelinger i hele landet. Nogle steder var dørene endog limet og sømmet til. Budskabet i plakater mm. var et krav om at banken holder op med at investere i den fossile industri og i stedet placerer pengene i vedvarende energi.

Greenpeace: Bankerne har ansvar
"Bag hvert eneste fossilt brændstofselskab er der en bank. Og Barclays er den værste i Europa og har pumpet 85 milliarder dollars fossile brændsler mellem 2016 og 2018", skriver Greenpeace på sit britiske website. 

Læs også: Ignorerer du klimakrisen, vil du gå bankerot

”Banker er lige så ansvarlige for klimakrisen som de fossile brændstofselskaber, de finansierer, alligevel er de sluppet for kontrol i årevis. Barclays må stoppe med at finansiere klimakrisen. Det er derfor, vi i dag er gået i aktion,” siger Morten Thaysen fra Greenpeace i en pressemeddelelse.

”Oversvømmelser, skovbrande og rekordvarme i Antarktis, krisens påvirkninger stirrer os i ansigtet. Alligevel fortsætter Barclays med at pumpe milliarder ind i fossile brændselsvirksomheder præcis nu, hvor det er tid til at stoppe støtten til disse forurenende selskaber. Det er på tide, Barclays trækker stikket og dropper finansieringen af fossile brændstoffer for altid,” fortsætter han.

Barclays: Vi vil gøre alt, hvad vi kan
Bankens svar på aktionen var en officiel udtalelse fra en talsmand:

”Vi anerkender, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor i dag, og er fast besluttede på at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi,” sagde han.

Ser man på bankens pressemeddelelser, har de i det seneste år udsendt 96 pressemeddelelser, hvoraf fem har handlet om noget klimarelateret. En om hjælp til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er ramt af storme og oversvømmelser, en om penge til et universitet der arbejder med vedvarende energi, en om et forbrugersurvey, en om indsamling af plast til en festival Barclays var sponsor for og en om grønne lån til SMV’er.

Rapporten, som bedømmer bankernes rolle i forhold til klima og miljø, udkom for 10. gang i 2019, men havde for første gang et samlet overblik over de største udlånere til fossil energi. .

I Barclays årsrapporter for 2018 og 2019 kan man også se, at banken har en politik for miljø og klima, og at den bl.a. forsøger at balancere hensynet til klima med behovet for pålidelig energiforsyning, i årene før grønne løsninger kan opfylde energibehovet.

Verdens sjettestørste långiver til fossil energi
Man kan forestille sig, at Greenpeace bare ikke helt synes, det er, at ”gøre alt hvad de kan”, når de samtidig har læst rapporten Banking on Climate Change fra marts 2019. 

I rapporten gennemgås – for første gang – samtlige udlån og garantier udstedt til aktiviteter inden for fossil energi fra 33 af verdens største banker i årene 2016-2018.

Den samlede finansiering er på 1.900 milliarder dollar – eller 12.600 milliarder kroner og stiger hvert år. Barclays er nummer seks med et samlet udlån på 85 milliarder dollar, som svarer til omkring 565 milliarder kroner med dagens kurs.

Rapporten viser også, at Barclays stort set har trukket sig ud af aktiviteter som tjæresand, skiffergas og fracking.

Der er ingen nordiske banker blandt de 33 i rapporten.

Så gik den ikke længere
Den absolut største yder af finansiering til fossil energi-branchen i de tre år Banking on Climate Change var JPMorgan Chase. De står for næsten 200 af de 1.900 milliarder dollar udlån alene, og de er samtidig de mest entusiastiske investorer i tjæresand, dybtvandsboringer, aktiviteter i Arktis, kul og flydende gas. 

Læs også: Nationalbanken erkender at klimaforandringer truer samfundsøkonomien

I februar 2020 vendte vinden dog i storbanken. Først blev en intern rapport lækket, hvor bankens egne eksperter forudså globalt sammenbrud og katastrofer, hvis der ikke kom en seriøs grøn omstilling. Få dage senere meddelte JP Morgan Chase, at de ikke længere vil låne til aktiviteter i Arktis og udfase lån til kulsektoren. 

Andre klimainitativer i støbeskeen er et budget på 200 milliarder dollar til udviklingsprojekter inden for grøn energi og andre bæredygtighedsprojekter. 

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

07.11.2025CSR.dk

Amerikanske delstater truer med retssager mod techgiganter der følger EU-regler

24.10.20253H Law

Sponseret

Kan selv en grøn farve være vildledende?

10.10.20253H Law

Sponseret

Når mærker vildleder: EU strammer reglerne for grøn markedsføring

08.10.20253H Law

Sponseret

Nye regler om mærkningsordninger

29.09.20253H Law

Sponseret

Løsninger frem for begrænsninger – juridisk rådgivning

24.09.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Fire ud af fem forbrugere ser bæredygtighed som lige så vigtig som pris og bekvemmelighed

15.09.2025BSR

Sponseret

Partnering with Suppliers to Advance Human Rights Due Diligence

08.09.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

UNGA & Leaders Summit 2025

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
ESG-kommunikation: Fra strategi til stærke fortællinger

Du lærer at se og forstå det kommunikative potentiale i ESG og samfundsansvar. Dine undervisere Mette Gert Boldt og Line Schmeltz sørger for, at du efter kurset kan arbejde mere strategisk og kreativt med ESG-fortællinger i din organisation.

Dato

19.11.2025

Tid

10:00

Sted

Amagerfælledvej 190, 2300 København S

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

24.11.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Byggeriets Samfundsansvar
Kursus
Få styr på ‘G’ i ESG

Der er et stigende behov for, at byggeriets virksomheder har styr på, hvordan de arbejder med økonomiske, etiske og ledelsesmæssige aspekter, der indgår i bæredygtighedsarbejdet under G’et i ESG. På dette seminar får du redskaber til at håndtere dine processer på en ansvarlig måde, herunder en dybere indsigt i principperne i Due Dilligence, også kaldet rettidig omhu for virksomhedsledelse. Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

Dato

24.11.2025

Tid

09:00

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Ledelsens evaluering

Er din virksomhed certificeret, stilles der krav om, at I løbende gennemfører Ledelsens evaluering. Men hvordan gøres det mest effektivt og hvad kan vi lære af de virksomheder, der lykkes bedst med at gennemføre Ledelsens evaluering.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

25.11.2025

Tid

08:30

Sted

Kgs Lyngby