Green lean gavner bundlinjen

Brug lean, når I arbejder med at gøre jeres virksomhed mere grøn – det gavner bundlinjen, er opfordringen fra Dansk Industri. Der er nemlig et stort uudnyttet potentiale for virksomheder i at bruge lean-værktøjskassen til at reducere miljøspild, viser DI’s undersøgelse om brugen af green lean i dansk erhvervsliv.

11.01.2010

CSR.dk

Den grønne bølge er skyllet ind over virksomhederne som aldrig før, hvor flere har forstået, at det giver god mening for både planeten og pengepungen at tænke i miljørigtige baner, når produkter skal fremstilles og bortskaffes. I processen med at minimere miljøspild har nogle virksomheder fået øjnene op for at kombinere de grønne tanker med en gammel traver inden for optimering af processer, nemlig lean. Man kan så at sige slå to fluer med et smæk, og begrebet har da også meget passende fået navnet ”green lean”.

Lean-filosofien har i de senere år spredt sig som ringe i vandet i dansk erhvervsliv – ikke kun hos private produktionsvirksomheder, men også i den offentlige sektor har man fundet nytte i at bruge det gamle Toyota-værktøj til at trimme processerne. Brugen af lean til at minimere miljøspild ligger lige til højrebenet, da lean som bekendt handler om at reducere alle former for spild, men endnu er green lean kun i sin spæde vorden, viser en undersøgelse fra Dansk Industri (DI). Organisationen har foretaget undersøgelsen blandt ni udvalgte virksomheder, som arbejder med lean i dag, for at afdække hvilket potentiale green lean har i dansk erhvervsliv. Konklusionen er klar: otte ud af ni vurderer, at en reduktion af miljøbelastningen vil have en positiv effekt på bundlinjen, men kun tre virksomheder kender til eller har benyttet green lean i den proces, med gode resultater.

Der ligger derfor et stort potentiale for danske virksomheder i at eliminere forskellige former for miljøspild - energispild, vandspild, materialespild og CO2-udledning - med værktøjer fra lean, forklarer Dansk Industris produktivitetschef, Jens Kristian Jørgensen.

”Virksomhederne mener, det er god og sund forretning at reducere miljøbelastningen, men der er behov for værktøjer, som kan effektivisere den her proces. Og her viser det sig, at vi har et effektivt redskab, der er snublende nærliggende, nemlig lean-værktøjskassen, fordi et væsentligt element i lean er at reducere spild – at tage processer væk, som ikke giver værdi. Så vores anbefaling er: Brug lean, når I arbejder med at gøre jeres virksomhed mere grøn,” siger Jens Kristian Jørgensen.

Også managementkonsulent hos Implement og forfatter til den første danske lean-bog Michael Leck ser lean som et brugbart redskab til at gøre virksomheden grønnere.

”Virksomheder har ikke tidligere målt deres forbrug af el, gas, og hvad man ellers måtte forbruge i produktionsprocessen, og det er nu kommet mere i vælten med klimaregnskaber. Så det giver rigtig god mening for dem, der allerede arbejder med lean og har målsætninger omkring forbedring af kvalitet og effektivitet på målstyringstavlen, at man tilføjer energiforbrug på tavlen som en parameter, der også skal arbejdes med. Og det ser jeg, man gør mere og mere,” siger Michael Leck.

Godt for bundlinje og image
Og der er gode grunde til at tænke i green lean, forklarer Jens Kristian Jørgensen, der mener, at green lean vil gøre godt for bundlinjen.

”Hvis virksomheden kan reducere spildet, hvad enten det er råvarer eller energiforbrug, så sænker den også sine enhedsomkostninger, og dermed øger den naturligvis også sin indtjening. Så der er meget god grund til det. Og så er der selvfølgelig også den forretningsmæssige vinkel. Det betyder noget for omdømmet, at virksomheden opfører sig miljømæssigt forsvarligt. Og jeg tror, vi i stigende omfang vil se, at hvis ikke man agerer hensigtsmæssigt i miljømæssig betydning, vil kunderne ganske enkelt ikke købe produkterne.”

Green lean pionerer
Selv om DI erfarer, at green lean er et ukendt begreb for de fleste virksomheder, er der dog nogle, som allerede har fået øjnene op for det grønne gode, blandt andet Velux og Grundfos.

”Vi har gennem mange år arbejdet med udbredelsen af lean og miljøledelse, men det er først nu, vi mere systematisk er begyndt at koble de to discipliner," siger koncerndirektør i Grundfos Lars Aagaard til Ugebrevet Mandag Morgen.
Han ser klart et økonomisk potentiale i at bruge lean til målrettet at reducere koncernens miljøbelastning.

”Det kan altid betale sig at fjerne spild, og mange gange kræver det ikke de store investeringer, men blot en anden adfærd. Vi forventer klart, at der her også vil gavne bundlinjen.”

Hos Grundfos har man blandt andet indført en Klima-Oscar, hvor koncernens omkring 18.000 medarbejdere kan komme med gode idéer til, hvordan Grundfos bliver grønnere.

”Vi vil gerne have alle vores medarbejdere involveret i green lean-tænkning, så vi systematisk kan komme miljø- og energispild til livs, samtidig med at vi øger vores produktivitet,” siger Lars Aagaard.

Samarbejde er en forudsætning
Men et er, at man som virksomhed har de grønne briller på og gør, hvad man kan for at reducere miljøspild, noget andet er, hvad der sker i hele værdikæden. Så spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at alle trækker på samme hammel?

”Det er klart, at hvis ikke den virksomhed, som er ude i andet eller tredje led i forhold til kunden, der laver slutproduktet, kender de krav, der skal leves op til, risikerer man at agere i en uhensigtsmæssig retning, så det samlede produkt ikke er miljøvenligt. Så for at få det optimale ud af det her, kræver det, at de virksomheder, som er involveret i en værdikæde, rent faktisk snakker sammen, også set med de miljømæssige briller. Hvad er det, der skal være fokus på, hvordan forstår man miljøbelastning, og hvad stiller det så af krav til de enkelte led i kæden? Så det er klart, at det stiller krav til et øget samarbejde i forhold til, hvad der har været tidligere,” siger produktivitetschef Jens Kristian Jørgensen fra Dansk Industri.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

27.05.2025CSR.dk

Danmark skal satse klogt i det globale batterikapløb

27.05.2025CSR.dk

Anima kræver fuld stop for turbokyllinger hos Coop

26.05.2025CSR.dk

Unge stiller nye krav til arbejdsgivere: ”Det er fantastisk”

23.05.2025CSR.dk

Med ny standard slår B Corp mange fluer med et smæk

23.05.2025CSR.dk

Supermagter ved skillevej: Kinas CO2-kurve knækker og USA fyrer op i kulkraftværkerne

23.05.2025CSR.dk

Kritik: Overimplementering af EU-regler forsinker dansk elektrificering

23.05.2025CSR.dk

Grøn turisme: Radisson lancerer nye net-zero-hoteller

22.05.2025CSR.dk

Knækbrød, ymerdrys og panko: Salling Group lancerer nye produkter lavet af overskudsbrød

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
SustainImpact ApS
Kursus
Business Cases 2.0 - København

SustainImpact tilbyder Business Case 2.0 kursus gennem vores langvarige samarbejdspartner Faarup & Partners. Traditionelt har man besluttet om projekter ud fra et snævert fokus på økonomi og tid. Fremadrettet er der brug for i langt højere grad at indtænke værdi i et bredere perspektiv, så man sikrer, at de bedste løsninger bliver valgt. Vi kalder denne tilgang for Business Cases 2.0.

Dato

27.05.2025

Tid

09:00

Sted

København

Dakofa
Seminar
HYBRID-SEMINAR Problematiske adgangsveje - giver flere spande flere problemer?

Hvad er de gængse udfordringer med problematiske adgangsveje og har udrulningen af de 10 fraktioner skabt nye problemer? Deltag og bliv klogere på mulige løsninger.

Dato

27.05.2025

Tid

10:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DTU
Event
Executive MBA Breakfast Club

Discover how you can elevate your leadership career and bring significant value to your company with an Executive MBA from DTU.

Dato

28.05.2025

Tid

08:30

Sted

DTU bygning 421 Kollegiebakken 2800 Kgs. Lyngby

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Annual Conference 2025: Navigating Sustainability in Uncertain Times

We are living in a time of rapid change and uncertainty. Whilst sustainability continues to be a priority for businesses globally, it is currently facing disruptions and challenges from both shifting geopolitical landscapes, regulation and more.

Dato

28.05.2025

Tid

10:00

Sted

Gammel Venlighedsvej 14, 2970 Hørsholm, Denmark

Bureau Veritas
Webinar
CSRD - Deltag i vores webinarer og forstå dine rapporteringskrav

WEBINAR 6: ESRS G1 Forretningsetik & afslutning af serien

Dato

29.05.2025

Tid

11:00

Sted

Online

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
Konkret klimakommunikation på sociale medier

Du lærer at producere SoMe-opslag om klimatiltag og får konkrete eksempler og cases til inspiration. Din underviser Astrid Haug sørger for, at du efter kurset kan lægge en plan og eksekvere på, hvordan du bruger din organisations sociale medier til at fortælle om klimatiltag og skabe onlinefællesskaber omkring dine bæredygtige budskaber.

Dato

02.06.2025

Tid

09:30

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 Kbh. S