Gode nyheder fra Rom: Historisk global aftale sikrer 200 milliarder til biodiversitet
På COP16.2-mødet i Rom lykkedes det verdens lande at blive enige om en finansieringsaftale, der skal sikre 200 milliarder dollar årligt til biodiversitet fra 2030. Aftalen, der blev mødt med lettelse og begejstring, markerer et gennembrud i indsatsen for at bremse tabet af biodiversitet.
Biodiversiteten er under alvorligt pres.
Ifølge rapporten Living Planet Report 2024 fra WWF Verdensnaturfonden og Zoological Society of London er verdens biologiske mangfoldighed akut truet, og vigtige økosystemer som havenes koralrev og tropernes regnskove risikerer at passere kritiske tipping points og bryde sammen.
Derfor har der været et stigende pres på verdens lande for at få en global aftale om at håndtere biodiversitetskrisen i hus. I 2022 forpligtede man sig til at beskytte mindst 30 procent af land- og havarealer inden 2030, men implementeringen har haltet, særligt på grund af manglende finansiering.
Modsat det oprindelige COP16-møde sidste år viste landene til COP16.2-mødet stor vilje til at nå frem til en aftale. Susana Muhamad, den afgående miljøminister i Colombia, der har ledet forhandlingerne i Rom, fremhæver, hvordan aftalen kommer på et vigtigt tidspunkt med et smuldrende verdenssamfund og geopolitiske spændinger:
"I året 2025, hvor vi har set så meget politisk forandring globalt, og hvor fragmentering og konflikter tager til, er det bemærkelsesværdigt, at vi omkring biodiversitet – omkring evnen til at beskytte liv – har fundet en fælles vilje om det fælles bedste," siger hun ifølge Information.
Ikke helt i mål
Et af stridspunkterne i forhandlingerne står dog stadig tilbage uforløst. Det handler om, hvem der skal administrere de 200 milliarder dollar årligt fra 2030.
Udviklingslandene ønsker en ny, selvstændig biodiversitetsfond under FN’s biodiversitetskonvention (CBD), hvor de får mere direkte indflydelse på midlernes fordeling. I-landene ønsker derimod, at midlerne forvaltes af Global Environment Facility (GEF) under Verdensbanken, hvor de har en dominerende rolle.
Historisk set har udviklingslandene haft svært ved at få adgang til støtte fra GEF, da midlerne ofte kræver omfattende dokumentation og godkendelsesprocesser, som mange lande har svært ved at opfylde.
De argumenterer derfor for, at en ny biodiversitetsfond med et simplere system og større inddragelse af modtagerlandene vil sikre, at midlerne når de projekter og samfund, der har mest brug for dem.
Forhandlingerne i Rom resulterede i et kompromis, hvor der nu er aftalt en køreplan frem mod 2028, hvor den endelige beslutning om fondens struktur skal træffes.
- lhs
