Genbrug af træ skal væk fra nulpunktet

Tæt på 0 procent.

Ifølge Miljøministeriet er det så mange byggematerialer, der i dag bliver genbrugt.

Skal byggebranchen omstilles i en mere grøn retning, skal det tal hæves gevaldigt. Men som det er i dag, er der en lang række udfordringer, som står i vejen for at bruge genbrugsmaterialer i stor skala.

Én af dem er manglen på dokumentation.

Det fortæller Henrik Brøner Jørgensen, der er lektor i bygningsteknik på Syddansk Universitet og leder af SDU Structures.

”Når man bygger med nye materialer, ved man, hvor stærke de er. Der er nogle standarder, som garanterer, at med en eller anden sandsynlighed vil der ikke ske svigt med den og den belastning. Det kan ingeniørerne så regne på og dimensionere konstruktionen ud fra. Samme dokumentation har vi ikke i dag for genbrugte materialer,” forklarer Henrik Brøner Jørgensen.

Det betyder, at man – for at være på den sikre side – ofte overdimensionerer, hvis man vil bygge med genbrugsmaterialer. Og vigtigere endnu betyder det, at der som udgangspunkt ikke er nogen, der kan stille garanti for, at materialerne holder. 

Genbrug af gitterspær 1:1

Forskerne på SDU er derfor gået sammen med en række private virksomheder for at forsøge at indsamle data om genbrugsmaterialer, så de potentielt kan komme ind under de samme mærkningsordninger og standarder, som findes for nye materialer.

I ét specifikt projekt handler det om gamle gitterspær fra det almene boligområde Åhaven lidt uden for Odense, hvor godt 350 rækkehuse skal rives ned på grund af fugtproblemer.  

”På grund af projektets størrelse er der rigtig mange gitterspær, og det betyder, at man har en stor såkaldt population, som man kan teste og dermed få noget statistik for, hvad styrken af træet er,” fortæller Michael Rex Skov, der er arkitekt og en af partnerne i projektet.

”I dag bliver genbrugsmaterialer primært brugt til det, man kalder sekundært byggeri. Det kan være skure, midlertidige døre og hegn på byggepladser. Men det, der er interessant ved det her projekt, er at finde ud af, om vi kan genbruge spærene 1:1. Det er også spændende, fordi det betyder, at man som arkitekt er nødt til at tage afsæt i den grundpræmis, der er givet af det tilgængelige.”

Også en god forretning

Også hos byggemarkedet Stark – endnu en af projektets partnere – mener de, at den manglende viden om genbrugsmaterialernes styrke er en af de helt store udfordringer.

I mange tilfælde må man slet ikke bruge genbrugsmaterialer, f.eks. i alment byggeri, fordi de per automatik bliver klassificeret som ’risikobehæftede’, forklarer Andreas Juhl, der er salgsrådgiver og bæredygtighedsambassadør hos Stark i Odense.

”Hvis man virkelig vil sætte skub i det her, så skal man ud at lave noget lovgivning. Og det er jo blandt andet derfor, at vi får testet de her spær, så vi kan få verificeret, at materialerne kan holde til det, man forventer,” siger Andreas Juhl.

Hvis man kan kortlægge genbrugsmaterialernes styrke og gøre det lovligt at bruge dem flere steder, er Andreas Juhl til gengæld ikke i tvivl om, at det ikke bare vil være klimamæssigt, men også økonomisk bæredygtigt.

”I Stark er vi gået ind i det her, både fordi vi mener, det er det rigtige at gøre, og fordi vi gerne vil gå foran, men også fordi det kan blive en god forretning.”

Destruktive tests

Testene af træspærene foregår i laboratoriet på SDU i Odense, hvor forskerne først laver en visuel styrkevurdering, bl.a. ved at tælle og måle knaster, for at få en forventet styrke. Herefter foretager de en destruktiv test for at måle bøjningsbæreevnen, altså træets reelle styrke, som de så kan sammenholde med den forventede styrke.

Når datasættet er tilstrækkeligt stort, vil man kunne nøjes med den visuelle vurdering og gå ud fra, at den passer. Man vil også kunne bruge det i andre fremtidige projekter og på andre træspær.

”Hvis man nu vil genbruge nogle spær fra et 1-families-hus, har man måske ikke lige 90 spær, man kan teste i et laboratorium. Her vil man kunne nøjes nogle få tests og anvende det statistiske grundlag fra vores store datasæt til at omsætte til en bæreevne,” siger Henrik Brøner Jørgensen.

Selv om alle tests ikke er foretaget endnu, tyder de foreløbige resultater på, at de gamle træspær fra Åhaven er rigeligt stærke. 

”De ligger på en styrkeklasse, der hedder C18 elle C24, som er en styrkeklasse, man ville forvente af den type træspær. Vi forventer, at det har nogenlunde samme styrke, som da det blev lagt op, og det har i hvert fald høj nok styrke til, at man ville kunne bruge det i praksis.”

- EHS