Gamle tricks kan give nye fordele

Der er udfordringer nok at tage fat på. Forsyningskrisen med mangel på råvarer, forsinkede containerskibe, for få lastbilchauffører – ja selv emballagepap kan det være svært at få nok af. Stigende energipriser og klimakrisen, der kræver at selv om e-handel stiger skal CO2-udledningerne fra transport ned.

I dette mørke har det vist sig, at et simpelt og lavteknologisk filttæppe kan skabe lyspunkter for Kinnarps.

”Siden 1950erne har vi pakket møblerne ind i filttæpper ved transport. Det gør det muligt at laste helt op til 50 procent mere end dem, der kun bruger papemballage, som vi kun bruger en lille del af. Dermed har Kinnarps færre transporter og bliver ikke i samme grad ramt af den nuværende transportkrise,” fortæller Helle Blædel, produkt- og miljøchef i Kinnarps.

Det er en klar fordel, når man nogle steder kæmper med at leverancer af pap er gået fra syv dage til seks uger med en prisstigning på 40 procent.

”Vores filttæpper kan bruges igen og igen i årevis, og det bidrager sammen med de færre kilometer positivt til CO2 regnskabet. Vores pakkeform sparer 270 kg affald per container sammenlignet med firmaer, der leverer varerne i papkasser - og det bliver til 6,5 ton dagligt sparet emballage på verdensplan for os”, forklarer Helle Blædel.

Højere fyldningsgrad og mindre emballage er vejen frem
Ifølge transportbrancheforeningen IDT er fyldningsgraden på lastbiler i dag på 56 procent mod 38 procent i 2008.

Hos Kinnarps udregner man via et avanceret program, fuldstændigt som var det Tetris, først den optimale pladsudnyttelse, som man dernæst pakker efter - primært med filttæpper og dernæst med genbrugspap som adskillelse mellem møblerne. Hermed kan man udnytte 91-100 procent af pladsen i lastrummet.

Det betyder at chaufføren have omkring 50 procent flere møbler med i bilerne sammenlignet med andre leverandører. Og samtidig undgår man at betale for transport af luft, som ifølge den engelske emballageproducent DS Smith og Forbes udgør hele 25 procent af alle transporter, fordi emballagen ikke passer præcist til varerne.

”For os er det vigtigt, at vi både nedsætter CO2-udledningen ved at have færre transporter, da vi kan laste mere på hver enkelt lastbil. Vi har regnet ud, at når andre bruger tre lastbiler til deres transport, så kan vi nøjes med to til samme mængde,” siger Helle Blædel.

”Samtidig er det vigtigt, at vi sparer på engangsemballagen ved at bruge filttæpper af polyester, der kan genbruges år efter år, mens f.eks. papemballage kun kan genanvendes syv gange,” fortsætter hun.

Det magiske filttæppe
Mange vil måske tro, at polyester – der er et oliebaseret produkt – har flere negative miljøeffekter end f.eks. bomuld. Det forklarer Helle Blædel dog, ikke er tilfældet.
”Syntetiske materialer er for det første mere modstandsdygtige over for fugt og snavs. Samtidig er polyester på flere parametre bedre for klimaet end f.eks. bomuld, da bomuldsproduktion kræver flere ressourcer, udleder mere CO2 og bruger mere plads - og læg dertil, at polyester bedre kan genanvendes”, siger hun.

Kinnarps har også - siden filttæpperne blev en del af virksomhedens hverdag for næsten 70 år siden – haft god tid til at finde ud af, hvad der skal ske med transporttæpperne, når de er for slidte til at passe på møblerne.

Så i dag bliver de trevlet op og sammen med granulerede PET-flasker brugt som indmad i akustiske skillevægge.

”På den måde får filttæpperne to liv, der både bidrager til mindre CO2-udledning ved transport, mindre emballageforbrug og bedre arbejdsklima med mindre støj på kontoret,” forklarer Helle Blædel..

Magien standser dog ikke her. For det undseelige filttæppe kan også hjælpe med at holder fremtidige udgifter nede. For senest i 2025 skal Danmark implementere loven om udvidet producentansvars for emballage. Den betyder, at virksomheder, der sælger produkter i emballage i Danmark fremover får ansvaret for affaldshåndteringen af denne emballage - også ved levering til kunder. Og der er et cirkulært filttæppe nogen mindre omfattende at have med at gøre, end f.eks. masser af pap. 

- EHS