Forventninger til havmøller drosles ned

Træg myndighedsbehandling samt utilstrækkelig infrastruktur og netudbygning skaber tilbageholdenhed hos investorerne. Trods voldsomme forventninger om vækst, tror Vindmølleindustrien derfor ikke længere på, at der i 2020, som oprindeligt forudset, vil være opført 60.000 MW havmøller i europæisk farvand. En realistisk vurdering er snarere mellem 20.000 og 40.000 MW.

25.01.2008

CSR.dk

Tekst: Peter Jürgensen
Foto: Vindmølleindustrien

Udbygningen af havvindmøller forløber meget langsommere, end Vindmølleindustrien håbede på for blot få år siden. Forventningerne til havvinds bidrag frem mod 2020, hvor 20 procent af EU’s energiforbrug efter planen skal være dækket af vedvarende energi, er derfor blevet neddroslet. For tre-fire år siden skønnede industriens egen brancheorganisation således, at der i 2020 ville blive opstillet 60.000 MW havmøller i europæisk farvand. I dag er forventningen nedjusteret til 20.000-40.000 MW.

Ifølge chefkonsulent Jakob Lau Holst fra Vindmølleindustrien skyldes den langsomme udvikling et sammenfald af flere omstændigheder.

”Den træge myndighedsbehandling i andre lande end Danmark vedrørende planlægning af nye mølleparker, miljøgodkendelser samt ikke mindst net-godkendelser betyder, at investorerne har ventet. Samtidig er priserne på vindmøller og tilhørende energianlæg steget. Det betyder, at det er blevet vanskeligere at få projekterne i søen,” forklarer Jakob Lau Holst, som alligevel sporer en stor optimisme blandt rådgivere, installationsvirksomheder, udviklere og fabrikanter.

”Selv om forventningerne til resultatet i 2020 er sænket, skal der i løbet af de kommende 12 år trods alt sættes op til 40 gange så mange møller op i europæisk farvand, som der i alt er blevet opstillet indtil dato. Branchen vokser derfor stærkt. Samtidig er nye producenter gradvis ved at komme ind på offshore-markedet. Eksempelvis forventer en oprindeligt dansk virksomhed, Nordex, således i 2009 at opføre en havvindmøllepark i tysk farvand. De to virksomheder Vestas og Siemens Wind Power, som begge opererer fra Damark, er imidlertid fortsat dominerende hvad angår havvindmøller, og de vil givetvis bevare deres stærke position mange år frem i tiden - og vil derfor også være med til at drive det frem,” vurderer Vindmølleindustriens chefkonsulent.

Stort behov for infrastruktur
”Branchen kan levere møllerne, men det kniber med den fysiske planlægning samt med udbygningen af nettet, lige som de teknologiske og logistiske udfordringer er store.

”Det er endnu forholdsvis nyt at bygge havvindmøller. Hver vindmøllepark på havet skal levere mellem 150 og 250 MW, hvilket kræver en meget omfattende infrastruktur. Presset er nu så stort, at f.eks. installationsfartøjer meget snart kan forventes at blive en mangelvare.”

Jakob Lau Holst savner derfor en mere strømlinet myndighedsbehandling, fordi noget sådant er en forudsætning for, at der på længere sigt vil blive investeret mere i fødekæden til at producere havvindmøller.

”Den dag markedet kan se det langsigtede marked, så vil vi investere i den nødvendige infrastruktur. Hvis vi skal nå de 40.000 MW i 2020, kan vi ikke nøjes med at sætte 500 MW op om året, som er planen for de kommende to-tre år. Tallet skal snarere være mellem 3.000 og 5.000 MW pr. år, og frem til 2020 er både industrien selv og den nødvendige infrastruktur nødt til at vokse, hvis målet skal nås. Der er jo en vis tidsforskydning. For tiden vokser industrien med 30 procent om året, hvilket i sig selv er en meget stor udfordring, men om 10 år skal vi være fem-seks gange større end i dag,” siger Jakob Lau Holst.

Mit bud er derfor, at der trods en kraftig vækst allerede i dag, vil gå omkring fem år, før industrien for alvor er gearet til en stor ekspansion på de nordeuropæiske have. Jo før vi kommer op i gear, des mere kan vi levere i 2020.”

Udlandet ved at overhale Danmark
Danmark er indtil videre det land, som har opstillet flest havvindmøller, (ca. 420 MW) og Horns Rev 2 og - med forsinkelse - Rødsand 2 er undervejs. Men både Storbritannien og Sverige er med henholdsvis 360 MW og 110 MW stærkt på vej til at overhale os.

”Det er helt sikkert, at Storbritannien vil overhale os de kommende år”, mener Jakob Lau Holst. ”Selvom de danske havvindmølleparker fortsat vil udgøre en meget betydelig del af den danske forsyning, så vil de i fremtiden blive en mindre brik i forhold til den samlede europæiske energiforsyning frem til 2020. Og det er fint nok, for det er jo danske virksomheder, som stiller møllerne op i f.eks. England.

I den forbindelse bliver det helt afgørende, hvem der skal varetage nettilslutningen.

Her i landet er det kun Energistyrelsen, der som en central offentlig myndighed forhandler med Energinet.dk om tilslutning til nettet. I Tyskland har projektudvikleren været nødt til selv at løbe fra Herodes til Pilatus for at forhandle med såvel energimyndighederne, netselskaber og kommunerne vedrørende al form for planlægning, hvilket har været en meget stor byrde. Det var et problem. Derfor har Tyskland nu planer om at indføre den mere centralt styrede og dermed ukomplicerede danske model”, siger Jakob Lau Holst.

Fælles system kan testes på havet
Også afregningspriserne for strøm fra havvindmøller har indflydelse på, hvordan markedet udvikler sig. Investeringerne rykker derhen, hvor mulighederne for fortjeneste er størst. I øjeblikket modtager en britisk havmøllepark omkring det dobbelte af en dansk. Også danske virksomheder som f.eks. DONG Energy foretrækker derfor at investere på den anden side af Nordsøen. Dansk Energi argumenterer for fælleseuropæisk afregning via et certifikatsystem for vedvarende energi, men det forslag køber Vindmølleindustrien ikke umiddelbart.

”På lang sigt er vi enige i, at afregningen skal være markedsorienteret, så alle, der byder, handler med el og oprindelsescertifikater. I praksis kan det ikke lade sig gøre endnu, for der er meget stor forskel på et avanceret marked som det danske, der er præget af store investorer, og det tyske, der har mange små-investorer. Anderledes er det igen med de andre lande, hvor VE-andelen er under én procent”, påpeger Jakob Lau Holst.

Vindmølleindustrien mener imidlertid, at netop offshore rummer muligheder for at teste idéerne om et fælleseuropæisk system. For eksempel med ”udbud” som i Danmark – eller i form af en åben-dør-model og finansiering via VE-beviser eller en helt tredje model”, som Jacob Lau Holst formulerer det.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

12.11.2026CSR.dk

Nyt fyrtårnsprojekt vil gøre tekstilaffald til ny råvare

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

CSR.dk

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Retailer and Supplier Meeting

This workshop will bring together purchasing departments, ESG representatives, intermediaries and suppliers to discuss shared challenges and opportunities in responsible sourcing.

Dato

17.11.2026

Tid

11:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Internal Auditor Training

The aim of the course is to provide you with knowledge of the entire audit process and plenty of practice in delivering effective internal audits that create value for the organization.

Dato

18.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online