Forskere vil undersøge danskernes holdninger til klimavenlig mad
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har netop startet et projekt, der skal undersøge, hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer.
Undersøgelsen skal også bruges i forbindelse med det komme klimamærke, som forventes at komme i spil i 2025. Arkivfoto..
Hvad motiverer danskerne til at købe klimavenlige fødevarer? Og hvilke barrierer står i vejen for det bæredygtige valg?
Disse og mange andre spørgsmål i forhold til klimavenlig mad skal en gruppe forskere fra Aarhus Universitets MAPP Centre, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund, nu undersøge.
Undersøgelsen er en del af Kvalitetsindekset 2023, der er en årlig analyse af forbrugernes opfattelse af fødevare- og madkvalitet.
Hvert år vælges der et tema, og i år handler det om, hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer. Spørgeskemaet besvares hvert år af over 1000 danskere.
Læs også: 675 millioner skal få landmænd og virksomheder til at udvikle flere plantebaserede fødevarer
Professor Tino Bech-Larsen står i spidsen for Kvalitetsindekset 2023 og ser frem til at undersøge danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer.
”Årets tema-del har dels til formål at sammenligne klima med andre bæredygtighedsmål i forhold til forbrugernes holdninger og præferencer, når de køber fødevarer.”
Udover at blive klogere på danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer, er det også meningen, at tema-delen af spørgeskemaet skal fungere som en slags nulpunktsmåling for det klimamærke, som regeringen forventer at indføre i 2025.
Klimamærket forventes at blive indført som en skalamodel, hvor en fødevare kan få karaktererne A-E, som forbrugerne kender fra fx energimærkning. De forskellige karakterer får også en farve på en farveskala fra grøn til rød, for at forsøge at gøre mærket let at afkode for forbrugeren.
Viden og mulighed er vigtige
Tino Bech-Larsen forventer, at klimamærket kan have en effekt, men hvilken er det svært at spå om, forklarer han.
”Jeg vil forvente, at folk efter introduktionen af et klimamærke oplever at have en bedre mulighed for at vælge mindre klimabelastende produkter – om de så gør det, er en helt anden sag”, siger han, og uddyber:
”Men viden og mulighed kan påvirke forbrugernes ansvarsfølelse, for hvis man ikke ved noget om klimaeffekter, så ændrer man heller ikke sit forbrug efter det”, siger professoren.
Læs også: Forbrugerrådet Tænk opstiller seks kriterier, som klimamærkning af fødevarer skal opfylde
Det er meningen, at spørgsmålene om klimamærket skal gentages, når mærkningsordningen er indført.
”Det kan være en hjælp til at vurdere, hvad effekten af sådan et klimamærke kan være. Men allerede nu kan målingen give os en større forståelse for, hvad klima betyder i forhold til andre bæredygtighedsmål som fx dyrevelfærd og økologi,” siger Tino Bech-Larsen.
Undersøgelsens resultater udgives i en DCA-rapport, der forventes at udkomme i 2024.
- HCL
