Forskere: Ny, farlig klimaskepsis breder sig
En ny, skjult form for klimaskepsis breder sig, og den er farlig, fordi den fremsættes af eksperter og politikere, mener forskerne Jens Friis Lund og Stefan Gaarsmand Jacobsen.
Nordhaus’ resultater står i skarp kontrast til advarslerne fra FN’s klimapanel om risici for ukontrollerbare og potentielt irreversible forandringer ved en global temperaturstigning på mere end to grader. Arkivfoto..
En ny form for klimaskepsis breder sig disse dage blandt debattører og politikere.
Læs også: Ny rapport: CO2-neutralitet kan ikke opnås uden større energiinnovation
Hvor skepsissen tidligere bestod i at benægte, at klimaforandringerne er menneskeskabte, består den nu i en systematisk nedvurdering af omfanget af klimakrisen og en indsnævring af den tid og det mulighedsrum, vi har for at afbøde den.
Det skriver Jens Friis Lund, professor i Politisk Økologi, Københavns Universitet og Stefan Gaarsmand Jacobsen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, på Videnskab.dk.
Fordi den nye form for klimaskepsis, Klimaskepsis 2.0, ikke direkte benægter, at global opvarmning findes, eller at den er menneskeskabt, er den svær at genkende og derfor problematisk.
De politikere og debattører, der er klimaskeptiske, vil for eksempel fremføre argumenter for, at de tiltag, der er nødvendige for at afbøde opvarmningen er urealistiske, eller at det ikke er Danmark, der skal være forgangsland, når det kommer til klimatiltag, fordi det ikke nytter i det store billede.
De nye klimaskeptikere, der blandt andet inkluderer Bjørn Lomborg og den liberale tænketank Cepos, bruger ofte økonomen William Nordhaus’ modeller for at understrege deres pointer.
Undervurderer risici groft
”Modellerne anvendes til at identificere en 'optimal klimapolitik', det vil sige en afvejning af omkostningerne ved at begrænse opvarmningen op mod en forventet velstandsstigning forbundet med forurenende aktiviteter”, skriver Jens Friis Lund og Stefan Gaardsmand Jacobsen.
Nordhaus argumenterer blandt andet for, at en global opvarmning på 3,5 grader ved udgangen af dette århundrede er ”optimalt”. Desuden mener han, at fremtidens generationer vil være bedre end de nutidige til at bekæmpe global opvarmning.
Men Nordhaus’ resultater står i skarp kontrast til advarslerne fra FN’s klimapanel om risici for ukontrollerbare og potentielt irreversible forandringer ved en global temperaturstigning på mere end to grader.
Nordhaus’ model bliver ofte brugt i klimadebatten, og det er problematisk, mener Jens Friis Lund og Stefan Gaardsmand Jacobsen:
”Denne tendentiøse anvendelse af resultater fra økonomiske modeller, der groft undervurderer risici og omkostninger ved klimaforandringerne, er et tydeligt eksempel på klimaskepsis 2.0.
Når Cepos og andre har held til at påvirke debatten i den retning, forskubbes hele den danske debat væk fra klimaforandringernes reelle risikobillede, og der skabes tvivl om, hvor hurtige og omfattende handlinger, der egentlig kræves”.
Læs også: 1 milliard euro på vej til grønne projekter i 2020
Klimaskepsis 2.0 er et alvorligt fænomen, fordi den fremføres af eksperter, der foregiver at være bekymrede for den globale opvarmning, men deres løsninger er blændværk og helt utilstrækkelige.
- SMF
