Foreslår halm og træ i stedet for vind

Råvaren for en stor del af fremtidens vedvarende energi vokser ude i den danske natur. Skovene og landbrugets afgrøder findes i rigelige mængder. Og brugen af biomasse som halm og træ til energiproduktion kan mangedobles, uden at det ændrer dansk landbrugs hovedrolle som producent af foder og fødevarer. Det fremgår af en ny rapport fra Fødevareministeriet.

Sammen med et notat fra Energistyrelsen om samfundsøkonomien i forskellige typer af vedvarende energiteknologier, tegner rapporten et billede af et Danmark, hvor biomasse kommer før vindkraften, når regeringens mål om meget mere vedvarende energi skal forfølges.

Rapporten fra Fødevareministeriet peger på, at afbrænding af biomasse giver et højt energiudbytte, hvis der kommer både strøm og varme ud af det, hvilket er tilfældet i kraftvarmeværkerne. Og notatet fra Energistyrelsen sætter tal på nytten af biomasse som vedvarende energikilde set i relation til andre teknologier. Afbrænding af halm i kraftvarmeværker giver to-tre gange lavere meromkostninger end vindmøllerne, lyder det hovedresultat, som nu får regeringen til at fokusere på biomasse - i vidt omfang på bekostning af vindkraft.

Civilingeniør Hans Henrik Lindboe fra det private konsulentfirma Ea Energianalyse, har set Energistyrelsens notat, og er enig i at biomasse til kraftvarme kan være billigere end vindkraft.

”Selv om Danmark er et af de lande i verden, som bruger mest bioenergi, er denne energikilde generelt undervurderet. Afbrænding af biomasse giver et højt energiudbytte, såfremt det bruges til at fremstille strøm og varme. Hvis vi tager udgangspunkt i de nuværende priser på halm og flis - og forudsat at biomassen skal brændes af på de eksisterende kraftværker - så er der afgjort talt om en billigere måde at få energi på end ved brug af vindmøller.”

Ikke et enten-eller
Rapporten fra fødevareministeriet kommer imidlertid ikke rigtig ind på, hvad det koster, at øge udbudet af biomasse, tilføjer Hans Henrik Lindboe.

”Biomasse-ressourcer i form af restprodukter fra landbrug og skovbrug er ikke tilstrækkelig til, at vi udelukkende med disse energikilder kan nå de fastsatte mål for vedvarende energi”, siger han. Lindboe tvivler derfor stærkt på, at vi kan komme uden om også at anvende andre vedvarende energikilder.

I en verden med stigende efterspørgsel efter såvel fødevarer som energi, er biomasse vigtig. Men vi må ikke tro, at biomasse kan løfte hele opgaven. Og hvis investeringer i nye kraftværker regnes med, er vindkraft ofte det billigste. Derfor er det ikke et enten-eller. Vi er nødt til fortsat at satse på vindkraft. Fødevareministeriets rapport kalkulerer med, at 15 procent af Danmarks eksisterende kornareal skal omlægges til energiafgrøder. Der lægges således op til en betydelig omlægning af landbruget. I så fald bliver prisen på biomasse væsentlig højere. Landmændene vil kun dyrke energiafgrøder, såfremt prisen er højere end den pris, de får for korn, hvilket rapporten slet ikke kommer ind på”, konstaterer Hans Henrik Lindbo.

”For mig at se, er der ingen tvivl om, at vi skal bruge meget mere bioenergi end tilfældet er i dag, og jeg synes under alle omstændigheder, det er tankevækkende, at Fødevareministeriet selv kommer med en rapport, som peger på, at landbruget skal omlægges fra fødevareproduktion til energiproduktion,” siger han.

Vindmøllefolk i defensiven
Tallene for potentialet i biomasse, ligner endnu et gok i nøden til den vindkraftindustri, som har ligget noget underdrejet de senere år. Efter en lang årrække, hvor vindmøllerne, godt hjulpet af daværende miljøminister Svend Aukens (S) politiske medvind, i stor hast er skudt op i landskabet, har oppositionen klandret den nuværende regering for at svigte vindkraften og dermed det danske forspring på den vedvarende energiteknologi.

Selv om regeringen allerede i 2004 aftalte med det meste af oppositionen, at der inden 2009 skal opføres omkring 150 store effektive vindmøller til erstatning for 1.000 små, er der kun rejst meget få gigantmøller i landskabet. Nu tyder regeringens tal på, at vindkraften heller ikke får nogen central betydning for den langsigtede energipolitik, der skal fordoble Danmarks anvendelse af vedvarende energi i 2025.

Hos brancheorganisationen Vindmølleindustrien undrer man sig over tendensen. Organisationens direktør, Bjarne Lundager Jensen mener da heller ikke, at det er rimeligt at sammenligne omkostningerne til biomasse med vindmøller.
”Kraftværkerne er jo af staten betalt og afskrevet for lang tid siden. Derfor synes jeg, at man skal holde sig for øje, at det ikke er et enten-eller, når det gælder valg af energiteknologi. Der er både behov for biomasse, vindenergi og andre nye energiteknologier, hvis Danmark skal leve op til kravene om en fordobling af anvendelsen af vedvarende energi. Under alle omstændigheder synes jeg, det er vigtigt, at vi nu får indblik i de beregninger, som ligger til grund for Fødevareministeriets rapport”, siger Bjarne Lundager Jensen.