Flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen

Færre stresssygemeldinger og mere handling fra både ledelse og den enkelte i opløbet. Det er nogle af de positive effekter, som en stresspolitik på arbejdspladsen kan have.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Privat.

Her svarer et repræsentativt udvalg af medlemmer på en række spørgsmål om stressforebyggelse- og håndtering på deres arbejdsplads. Bl.a. fortæller 29 procent at deres arbejdsgiver har en stresspolitik, 37 procent at de ikke har og 34 procent, at de ikke ved, om der er en stresspolitik på deres arbejde.

At cirka en tredjedel er i tvivl, er i sig selv en udfordring, siger Gitte Geertsen, næstformand i HK Privat. 

”En politik, som medarbejderne ikke kender, hjælper ikke, når presset stiger. Så det understreger, at en politik ikke bare skal vedtages. Den skal forklares, trænes og bruges i hverdagen,” siger hun.

Alle bør have en stresspolitik

Der ses et klart mønster i svarene, afhængigt af om arbejdspladsen har en stresspolitik eller ej. 

Bl.a. svarer 21 procent af dem, der ikke har en stresspolitik på arbejdspladsen, at de har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. Blandt dem, der har en stresspolitik på arbejdspladsen, er tallet 14 procent.

Ifølge Gitte Geertsen understreger det et behov, som HK længe har kaldt på: At alle arbejdspladser skal have en stresspolitik.

”En stresspolitik gør det nemmere at handle tidligt, både for den enkelte, for ledelsen og for tillidsvalgte. Fordi man på forhånd har taget stilling til, hvem der reagerer, og hvad der sker, når en medarbejder eller et team viser tegn på overbelastning. Og det kan spare medarbejdere og virksomheder for mange både personlige og økonomiske omkostninger,” siger hun.

Måling og forebyggelse bedre, hvis man har en politik

Undersøgelsen viser også, at arbejdspladser med en stresspolitik hyppigere måler stressniveauet blandt medarbejderne. Derudover oplever markant flere, at ledelsen handler, når der konstateres et højt stressniveau blandt medarbejderne.

Og det er præcis formålet, uanset hvordan en stresspolitik udformes, siger Gitte Geertsen:

”Det er essensen af forebyggelse: At både den enkelte og ledelsen har nemmere ved at gøre noget i god tid, inden korthuset vælter, og en sygemelding er nødvendig. På den måde bliver stress også et fælles arbejdsmiljøspørgsmål frem for den enkeltes private problem, og det er præcis sådan, man bør se på det,” siger hun.

Ikke politikken alene, der gør det

Måske er årsagssammenhængen dog ikke helt så enkel, som HK Privat udlægger den. I hvert fald ikke, hvis man spørger Pernille Steen Pedersen fra Copenhagen Business School og forsker i stress: 

”… vi kan ikke sige, om det er stresspolitikken, eller om det er, fordi virksomheden generelt har en god bevågenhed på det psykiske arbejdsmiljø,” siger hun til Finans, men anerkender stadig betydningen af en stresspolitik: 

”Men en stresspolitik er typisk et tegn på, at virksomheden generelt arbejder systematisk med arbejdsmiljø og trivsel, som begge er helt afgørende faktorer i forebyggelsen af stress.”

/ehs