Europæiske lande støtter fossil energi med 800 milliarder om året
800 milliarder kroner. Hvert år. Det er hvad 11 lande i Europa – og EU selv – sender efter produktion og forbrug af olie, gas og kul om året. Klima- og finanseksperter advarer om, at det fastholder Europa på en forkert kurs.
En rapport udgivet i dag af den britiske tænketank, Overseas Development Institute, og Climate Action Network (CAN) Europe har undersøgt hvilke tilskud der blev givet til fossile brændstoffer mellem 2014 og 2016 i 11 europæiske lande (Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Spanien, Sverige og Storbritannien) og EU selv. Det skriver euractiv.com og the Guardian.
Støtte til den forkerte retning
Overordnet er problemet, at landene bruger skattepenge til at fastholde afhængigheden af olie, gas og kul.
”Den støtte låser Europa i en afhængighed af fossile brændstoffer i mange år endnu. Det er i strid med Parisaftalens krav om at finansiering skal arbejde for klimaet,” sagde Wendel Trio, leder af Climate Action Network Europe til the Guardian.
Støtten er også i modstrid med det løfte Europa har givet i forbindelse med Parisaftalen om at udfase støtten til fossile brændstoffer i 2020.
Plus og minus i EU's støtte til fossile brændstoffer
Plus
- Miljøskadelige støtteordninger og reform af samme har været på EU’s dagsorden i flere år.
- Udfasningen af støtte til fossile brændstoffer er reflekteret i mange EU strategier og processer.
Minus
- På trods af stor opmærksomhed på politikniveau støtter EU’s budget og EU’s offentlige finansieringsinstitutioner fortsat produktion og forbrug af fossile brændstoffer.
- EU’s CO2-kvotehandelssystem giver gratis CO2-kvoter til energy-intensive sektorer, og der er undtagelser fra EU’s konkurrencelov gør det muligt for medlemsstaterne at sende statsstøtte efter produktion og forbrug af fossile brændstoffer.
Helt uden henvisning til globale aftaler, men dog med globalt udsyn, var EU kommissionens gruppe af eksperter fra finanssektoren i juli måned i år ude med en advarsel. De pegede på, at virksomheder, der fortsat investerer i olie, gas og kul, vil ende med ubrugelige aktiver uden værdi (stranded assets), hvilket kan true stabiliteten i hele klodens finansielle system.
Deres anbefaling var, at penge i stedet skulle sendes i retning af ”kun at støtte vedvarende energi og mere effektiv brug af ressourcer og energi,” og foreslog samtidig at EU selv skulle ”eksplicit udelukke fossile brændstoffer og andre ikke-bæredygtige projekter” når der bliver brugt offentlige midler, fortæller euractiv.com.
Ikke uden dilemmaer
På trods af denne enighed om at støtte til fossile brændstoffer er en dårlig idé, er der dog et vist dilemma i, at halvdelen af støtten på forskellig vis går til at støtte lavindkomstgrupper, så de ikke udsættes for det, man kalder ”fuel poverty”, hvor familier ikke har råd til at varme deres hjem ordentligt op med helbredsproblemer i kølvandet, skriver the Guardian. Det gælder f.eks. 37 milliarder i årlige støttekroner i Storbritannien, og er en del af rationalet for de 30 milliarder Euro EU bruger til at støtte konvertering af infrastruktur fra kul til gas, især i den østlige del af Europa.
Lastbiler og diesel i søgelyset
Transportsektoren får 44 procent af den samlede støtte, hvilket løber op i 365 milliarder kroner om året. Det er problematisk, bl.a. fordi nogle af midlerne går til at holde prisen på diesel kunstigt lav, som hjælper landene med at nå deres reduktionsmål på CO2, fordi udledningerne er mindre fra diesel end benzin. Til gengæld har forskning vist sammenhæng mellem diesel og luftforurening, som fører til for mange der dør for tidligt, skriver the Guardian.
Europakommissionen står for at skulle præsentere en “clean transport”-strategi i november måned i år, hvor man for første gang vil forholde sig til ”elefanten i rummet” og sætte grænseværdier for CO2-udledningen fra lastbiler. Modsat USA, Canada, Japan og Kina har man hidtil ikke haft regler for lastbiler, selvom disse står for 35 procent af CO2-udledningerne på verdensplan, ifølge euractiv.com.
