EU vil dreje bestyrelserne mod bæredygtighed

Et overdrevet fokus på kortsigtet indtjening og umiddelbar belønning af aktionærerne med incentivestrukturer for bestyrelsesmedlemmer, som forstærker dette. Medlemmer som i øvrigt ikke ved ret meget om bæredygtighed.

Alle tre er problematiske i forhold til bæredygtig omstilling. Det konstaterer EU Kommissionen, med baggrund i en undersøgelse af årsagerne til kortsigtethed (short termism) i selskabsledelse.

Hvorfor blander EU Kommissionen sig i det? Det gør de, fordi kortsigtet fokus på finansielle resultater ikke efterlader meget plads til langsigtet udvikling og bæredygtighed – som der står i beskrivelsen af EU’s Green Deal fra 2019. Skal en grøn omstilling lykkes, skal alle med råderet over midler nemlig investere – også de private virksomheder. Og det er der ikke plads til, hvis deres øverste beslutningsorganer kun tænker kortsigtet. Så bliver investeringer i omstillingsteknologier og kompetenceudvikling ofret for at sikre udbyttet til aktionærerne i morgen.

Det hele peger på at prioritere dividende
Rapporten peger på, at aktieselskaber i EU i årene 1992-2018 udviklede en tendens til at fokusere på kortsigtet belønning af aktionærer end virksomhedens langsigtede interesser. Beviset er, at dividenden udbetalt blev fire gange større i perioden – fra mindre end en procent af omsætningen til næsten fire procent i 2018. Modsat er investering i aktiver og forskning været faldende siden år 2000.

Spørgsmålet er, hvad der driver denne kortsigtethed? Rapporten forklarer, at det er fordi:

• Ledelsens ansvar og virksomhedens interesser bliver fortolket meget snævert og på en måde der favoriserer det at maksimere aktionærernes udbytte på kort sigt
• Investorer har i stigende grad handlet kortsigtet, hvilket øger bestyrelsens fokus på samme
• Virksomheder mangler et strategisk perspektiv på bæredygtighed og nuværende praksis evner ikke at identificere og lede de relevante bæredygtighedsrisici og -påvirkninger
• Aflønning af bestyrelser er designet så de belønner fokus på kortsigtet værdi for aktionærer snarere en langsigtet værdiskabelse for virksomheden
• Den nuværende sammensætning af bestyrelserne fører ikke til fuld opbakning til et nyt fokus på bæredygtighed
• Nuværende retningslinjer og praksis for god selskabsledelse lader ikke for alvor stakeholderes langsigtede interesser få betydning
• Indsatsen for at sikre, at bestyrelser lever op til sin forpligtelse om at handle i virksomhedens langsigtede interesse, er begrænset.

Læs også: Bæredygtighed banker på døren til bestyrelseslokalet

Hvad EU vil og gerne vil have andre mening om
Kommissionen vil først og fremmest sikre sig, at der bliver omstillet til og investeret i bæredygtighed. Det kan kun lade sig gøre, hvis virksomhederne er med, og det kræver at bestyrelserne er med på det. Og det skal være bestyrelserne i alle medlemslandene, hvor der i dag er meget stor forskel på, hvad man definerer som god selskabsledelse.

Så derfor vil EU kommissionen intervenere, med de specifikke formål at:

• Styrke bestyrelsesmedlemmernes rolle i at forfølge virksomhedernes langsigtede interesser, 
• øge bestyrelsesmedlemmernes ansvar for at integrere bæredygtighed i virksomhedens beslutninger, og
• udbrede praksis for god selskabsledelse der bidrager til virksomheders bæredygtighed.

Rapporten kommer også med mere specifikke ideer til, hvordan man kan gøre dette. F.eks. nævnes muligheder som at gøre det til en pligt for bestyrelsesmedlemmer at tage en bredere vifte af interesser i betragtning og at balancere disse uden forrang til aktionærer. Det kunne godt udvides til pligt til at identificere relevante stakeholdere og indføre processer, der sikrer at negativ påvirkning af miljø, menneskerettigheder og sociale forhold for disse bliver adresseret.

Det kan også være, at der skal etableres flere kontrolmekanismer end de interne og den årlige generalforsamling. Man spekulerer i rapporten i, om der her kunne være en rolle at spille for civilsamfundsgrupper som fagforeninger og miljøorganisationer.

Hvad angår de enkelte bestyrelsesmedlemmer, lufter rapporten muligheder som tvungne bæredygtighedsmål i forbindelse med fastsættelsen af deres honorar. Det er kommissionen i øvrigt ikke alene om, for et udkast til en vejledning fra den europæiske centralbank om virksomheders håndtering af klima-relaterede- og miljørisici peger også på be- og aflønningsmekanismer.

Det antydes i kommissionens rapport også, at manglen på viden om bæredygtighed på bestyrelsesniveau er et helt centralt problem. Derfor tales der om muligheden for krav til virksomhederne om at have en bestemt andel af deres bestyrelsesmedlemmer med miljø, social og/eller menneskerettighedsekspertise, eller løbende evaluering af bestyrelsens kompetenceniveau kombineret med uddannelsesaktiviteter.

Det kan blive frivilligt eller på den hårde måde
Kort fortalt betyder det, at også medlemmerne af Danmarks knap 35.000 aktieselskabsbestyrelser må regne med at blive stillet mere til ansvar for, at deres virksomhed tænker på og investerer i bæredygtighed.

Det, der nu skal diskuteres, er, om interventionen bliver med bløde tiltag som informationskampagner, et mellemstadie, hvor nationale anbefalinger, som f.eks. de danske retningslinjer for god selskabsledelse, skal orienteres mere mod bæredygtighed, eller på den hårde måde, hvor der kommer bindende EU-lovgivning med fælles minimumsstandarder.

Derfor er rapporten og dens konklusioner i slutningen af oktober sendt i høring i medlemslandene. Den løber indtil 8. februar 2021. Et egentligt forslag til intervention forventes offentliggjort i 2. kvartal af 2021.