EU-Parlamentet stemmer stor klimapakke igennem
I en ny klimapakke fra EU-Parlamentet skal gratis CO2-kvoter udfases, og i stedet skal der indføres en klimatold for import af varer som gødning og jern. Aftalen er afgørende for, at EU når sin klimamålsætning, mener dansk EU-parlamentariker, mens Enhedslisten gerne så endnu højere ambitioner.
Klimatolden omfatter import af varer som cement. Arkivfoto..
EU-Parlamentet har tirsdag vedtaget en ny lov om handel med CO2-kvoter i EU, som skal sikre, at EU når sin 2030-målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent.
I loven har EU’s system for handel med CO2-kvoter, Emissions Trading System (ETS), blandt andet fået en overhaling – senest i 2030 skal de sektorer, der er omfattet af ETS, have reduceret udslippet med 62 procent i forhold til 2005.
Og det er helt essentielt, hvis EU skal nå sin klimamålsætning. Det siger det danske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).
Læs også: EU melder ud om bindende anti-greenwashingkrav
”ETS er kernen i hele vores klimapolitik. Det må ikke kunne betale sig at forurene, og vi skal helst gøre det så dyrt, at virksomheder er nødt til at gå i gang med den grønne omstilling,” siger hun.
De gratis kvoter, som nogle virksomheder hidtil har fået, skal også udfases. Det skal ske fra 2026 til 2034.
Som noget nyt bliver søtransport nu også inkluderet i kvotesystemet – her etableres der et separat handelssystem kaldet ETS II for brændstof til vejtransport og bygninger. Det skal indføres i 2027.
Loven indeholder en undtagelse, som betyder, at etableringen kan skubbes til 2028, hvis energipriserne er meget høje.
Akut brug for handling
Klimapakken blev stemt igennem tirsdag med 413 parlamentsmedlemmer, der stemte for, mens 167 var imod.
Parlamentet, der i denne uge er samlet i Strasbourg, har også vedtaget en række andre love, som ligesom ETS blev forhandlet på plads med medlemslandene i december sidste år.
Det omhandler blandt andet en CO2-told – officielt kaldet CO2-grænsetilpasningsmekanisme – for import af varer som jern, stål, cement, aluminium, gødning, elektricitet og brint.
Det betyder helt konkret, at importører skal betale den prisforskel, der er mellem CO2-prisen i produktionslandet og prisen i EU’s kvotesystem.
Læs også: Ny klimaaftale faldet på plads: EU strammer op i sit kvotesystem
Klimatolden møder dog kritik fra Enhedslistens ene mand i parlamentet, Nikolaj Villumsen. Han så gerne, at den dækkede langt flere sektorer.
”Det ville have lagt et øget pres på andre dele af verden, så der ikke er nogen, der kan køre på frihjul i den grønne omstilling,” siger han.
På trods af at både klimatolden og revisionen af ETS i Nikolaj Villumsens øjne er uambitiøse, har han tirsdag stemt ja til begge. For der er akut brug for handling, siger han.
Klimatolden indfases fra 2026 til 2034. Det skal ske i samme tempo, som de gratis kvoter udfases
af ETS.
Den hellige treenighed
Parlamentet har også givet grønt lys til oprettelsen af en social klimafond. Den igangsættes 2026 og skal sikre hjælp til de europæere, der rammes hårdest af omkostningerne ved den grønne omstilling.
Fonden skal finansieres af salg af ETS II-kvoter på op til 65 milliarder euro - eller 484 milliarder danske kroner.
Dertil kommer nationale ressourcer. Det samlede beløb, der anslås at være til rådighed, er op til 86,7 milliarder euro. Det svarer til knap 646 milliarder kroner.
Læs også: EU vil sælge CO2-kvoter til finansiering af grøn energi
Tilsammen danner de tre love en hellig treenighed, siger den tyske konservative politiker Peter Liese smilende, da han tager ordet i salen efter afstemningen.
”Vi har nu fået en hjørnesten i Fit for 55-pakken på plads. Vi taler om den hellige treenighed: ETS, klimatolden og den sociale klimafond. Det er godt for klimaet, det er godt for mennesker, og det er godt for vores arbejdspladser og industri,” siger Peter Liese.
Fit for 55 dækker over en stor bunke tiltag, som tilsammen skal gøre det muligt at nå reduktionsmålet på 55 procent i 2030.
Derefter er det ambitionen, at EU skal være klimaneutralt i 2050.
- HCL
