Et spørgsmål om god ledelse

I Dansk Industri har man valgt at tilrettelægge CSR-arbejdet, så det er en integreret del af de forskellige afdelinger med en ankermand i hver. Oven over vandene svæver CSR-koordinator AnneMarie Meisling, som den der samler CSR-trådene. Dansk Industris definition af CSR lægger sig tæt op af Global Compacts: ”Vi definerer CSR som virksomhedernes frivillige arbejde med sociale, miljømæssige og antikorruptions-relaterede emner. Det er det, der ligger ud over lovgivningen. Global Compact er et godt udgangspunkt, fordi det er internationalt funderet. Så har den enkelte virksomhed pludselig et reelt sammenligningsgrundlag med virksomheder verden over.” siger AnneMarie Meisling.

Det næste efter klima?
Indenfor CSR-verdenen vil der, ifølge AnneMarie Meisling, altid være en vis variation i de temaer, der er ”oppe i tiden”. Lige nu er der således meget fokus på klima. AnneMarie Meisling har da også allerede gjort sig overvejelser over, hvad det næste ”CSR-hit” bliver: ”Jeg har kig på to temaer. Det ene er vand. I forbindelse med klimaforandringerne vil der komme meget større vandmangel. Nogle steder vil der også komme for meget vand og nogle steder snavset vand – så jeg tror, at man får fokus på, hvor stort vandforbruget er i virksomheden. Det er der ikke så meget opmærksomhed omkring lige nu. Et andet tema, som vi har snakket meget om efter klimaet, er ”cradle to cradle”-dimensionen. Altså den idé, at virksomheder fra begyndelsen designer et produkt, som kan genanvendes 100 %. I stedet for, at man som nu tænker produktet fra vugge til grav; altså: Hvor mange ressourcer går der ind i produktet og hvornår skal det på en losseplads – og hvordan kan vi begrænse spildet mest muligt? Så begynder man i højere grad at tænke på, hvordan kan alting genanvendes 100 % fra starten.”

Ikke lovgivning, men marked bestemmer
Selvom CSR forstås som virksomheders frivillige arbejde med samfundsansvar kan der godt sættes spørgsmålstegn ved, om det reelt er det: ”I udgangspunktet er det lidt spøjst at kalde virksomheders arbejde med CSR for frivilligt. For det er jo i virkeligheden ikke frivilligt for virksomhederne. De gør det jo fordi, de får krav af deres kunder - enten privatkunder eller erhvervskunder. Derfor er begrebet frivilligt CSR ikke et spørgsmål om lovgivning eller ikke lovgivning. Det er spørgsmål om, hvordan markedet ser ud og hvad virksomheden gør, for at tiltrække kunderne, de bedste medarbejdere og investorer. På den måde er det ikke frivilligt på markedet. Men det er frivilligt i den forstand, at der ikke er en lovgivning.”
Men med regeringens handlingsplan for danske virksomheders samfundsansvar, som blev lanceret i maj i år, er også princippet om frivillighed under forandring. Et af handlingsplanens væsentligste elementer er, at de 1000 største virksomheder + alle de store institutionelle investorer skal rapportere om deres arbejde med CSR. Hvor omfattende er det så? AnneMarie Meisling: ”Virksomhederne skal fortælle, hvilke politikker de har på området og hvordan politikkerne implementeres i praksis. Og så foregår der en diskussion af, om virksomheden også skal vurdere deres resultater og berette om de fremtidige planer på området. Det synes vi egentlig er meget omfattende og måske også for omfattende i forhold til hvad der er behov for. For de virksomheder der har behov for at rapportere disse ting, gør det jo i forvejen. Nogle bruger det, der hedder Global Rapporting Initiative og hvis de ikke rapporterer, har langt de fleste gode historier, de kan bruge som dokumentation. Risikoen ved at lave et rapporteringskrav, som regeringen foreslår, er jo, at virksomhederne tænker; ”åh nej, nu skal vi rapportere igen” i stedet for, at man gør det, fordi man føler, at der er en reel efterspørgsel efter det. Derfor håber jeg, at virksomhederne, når de nu skal rapportere, tænker over, hvordan de kan gøre det relevant for deres egen virksomhed, kunder og medarbejdere. De skal begynde med de emner, hvor de har en stor udfordring eller hvor de har en stor påvirkning.”

Strategi ikke spredehagl
Ifølge AnneMarie Meisling er det altså ekstremt vigtigt, at virksomheden tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for netop den virksomhed. For der er en næsten uendeligt mange emner, som virksomheden kan arbejde med. ”Virksomheden skal se på, hvad deres kerneydelser er. Hvis du arbejder med et drikkeprodukt f.eks., jamen så er det måske vand, der er dit kerneområde. Virksomheden må se på, hvad der er virksomhedens påvirkning på samfundet og hvordan den kan gøre en forskel - både positivt og negativt - og så starte der – i stedet for at skyde med spredehagl. Og det er da også i den retning, at AnneMarie Meisling ser, at udviklingen går hen - at CSR bliver integreret i virksomhedens forretningsstrategi: ”I stedet for alle mulige små projekter eller nogle sponsorpenge her og der, så bliver det en naturlig del af det professionelle strategiske ledelses-arbejde.”

Global Compact
De fleste danske virksomheder kan ifølge Meisling melde sig ind i FNs Global Compact, som er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Det kan de, fordi de fleste allerede lever op til mange af de krav, der stilles på de sociale og miljømæssige områder. Alligevel synes hun, at det kræver omtanke, før virksomheden melder sig ind. ”Hvis man melder sig ind, så skal det være fordi, at man gerne vil arbejde strategisk med CSR. At melde sig ind er et vigtigt signal udadtil og de danske virksomheder, der er med, tager medlemskabet meget seriøst og arbejder målrettet for at se, hvordan de lever op til de 10 principper, der er.” Der er dog ingen tvang i initiativet. Det er op til den enkelte virksomhed at implementere de enkelte principper og så skal man rapportere en Communications on Progress (en ”COP”). ”Hvis man ikke gør det, kan man faktisk blive smidt ud. Den sanktion har ikke altid været der, men det er den nu. Så på den måde, har initiativet fået en smule mere tænder.”
Selvom de fleste store danske virksomheder går langt videre i arbejdet end det, der er beskrevet i Code of Conduct, så er Global Compact ifølge AnneMarie Meisling en vigtig ramme for samtalen om CSR-arbejdet de forskellige lande imellem. Hun fortæller, at det var FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan, som sagde, at hvis vi skal tage hånd om de problemer, globaliseringen skaber i udviklingslandene, så bliver vi nødt til at engagere den private sektor ellers vil det ikke lykkes. Og det er på den baggrund, at Global Compact er skabt. ”For at sætte det i perspektiv er der jo virksomheder, der har en omsætning der er større end et helt lands BNP.”

Et spørgsmål om god ledelse
For AnneMarie Meisling er CSR simpelthen et et spørgsmål om god ledelse. ”Det handler om at tænke fremadrettet. Der er jo et klassisk eksempel mellem Ford og Toyota, hvor Ford blev ved med at lobbie for, at der ikke skulle være højere afgifter på biler og transport, mens Toyota lavede Prius’en – hybridbilen. Forskellen er, at hvis du tænker CSR ind i hele organisationen, så kan du udvikle nogle helt nye produkter, som bliver store produkter på sigt. Det gælder om, at bruge udfordringerne positivt – hvordan imødekommer vi udfordringerne bedst på lang sigt for vores kunder, medarbejdere, investorer og i sidste instans vores omverden?”