En skitse af fremtidens fødevarebranche

Den 1. april begyndte Burger King at sælge den ikoniske Whopper i en kødfri variant. Foreløbig er det kun i 59 restauranter, men hvis alt går efter planen, vil alle 7.200 Burger Kings i USA i løbet af en overskuelig fremtid have fået kunstigt kød på menuen.

Bøffen uden kød er produceret af iværksættervirksomheden Impossible Foods. Deres nærmeste konkurrent er indtil videre Beyond Meat, som har aftale med en anden amerikansk burgerkæde. Fødevaregiganten Nestlé har dog for nylig meddelt, at de vil lancere en kødfri burger i efteråret 2019, som vil konkurrere med de to amerikanske iværksættervirksomheder.

En tornado af forandring
De kødfri burgeres indtog i mainstream kan ses som et mikrokosmos for hele fødevaresektoren i dag. Den er en tornado af nye forbrugerkrav, miljø- og klimaudfordringer, prispres og overproduktion, befolkningsvækst og velstand, hvor nye og gamle fødevarevirksomheder arbejder for at finde deres rolle og fremtid.

Det betyder – blandt andet:

• Nye produkter og udbydere – som f.eks. plantebaserede alternativer til kød eller kunstigt fremstillet kød – som både nye og gamle aktører er gået i gang med. Eller lodret landbrug, hvor man i f.eks. forladte industribygninger dyrker grøntsager i flere etager, hvor jord og dagslys er erstattet af plantemåtter af genbrugsplast og LED-lys i konstante mængder.
• Storstilede planer for klimaneutralitet hos de store, gamle fødevareaktører - i Danmark f.eks. Danish Crowns ambition om netto at udlede nul CO2 i 2050. Et mål de i øvrigt deler med Arla og Landbrug & Fødevarer, som inden for ganske få dage i marts også meldte deres langsigtede klimamålsætninger ud.
• Fokus på madspild med masser af initiativer i detailhandel, grossister og NGO’er, ligesom man ser en  begyndende indsats i dyrknings- og transportfaserne – især i udviklingsøkonomier.
• En strøm af nye initiativer og tværsektor-projekter (se eksempler i tekstboks), som skal skabe viden og/eller fremme Danmark og danske virksomheders muligheder i fremtidens fødevaremarked.
• En kamp om ord, hvor Europa-parlamentets Landbrugsudvalg med stemmerne 29-7 for nylig besluttede at forbyde plantebaserede produkter at bruge betegnelserne pølse, burger og bøf. Det følger et allerede implementeret forbud mod at kalde plantebaserede drikke for mælk.

Nu er det også business
Personkredsen omkring kampen om kød udgøres ikke længere kun af mere eller mindre militante veganer og klimaforkæmpere. I dag er også ganske hard-core finansfolk rykket ind, dog ikke så meget i debatten som i forretningen.

”Fødevareindustrien kan ændre sig ret dramatisk. Det er helt åbenlyst, at fødevareindustrien er ved at blive en slagmark for politiske interesser, der lægger et pres. Når det først begynder, kommer der typisk nyudviklinger," sagde Lars Seier Christensen til FødevareWatch i marts 2019.

Af samme grund har finansmanden også investeret Supermeat fra Israel, som udvikler laboratoriefremstillet kød ved at tage stamceller fra en kylling og få dem til at reproducere sig selv.

"Jeg tror, at hovedparten af verdens fødevarer vil blive fremstillet på den type processer indenfor måske 20-30 år," sagde han.

Om det bliver netop den metode eller noget andet, der vokser frem i de kommende år, det er et åbent spørgsmål.

”Vi vil i fremtiden også kunne til at producere fødevarer, som vi gør i dag, men der er også nødt til at være nogle helt andre måder at gå til det på. Og om det bliver store insektfarme eller laboratorier der fremstiller kød i petriskåle eller nogle helt anderledes løsninger, det er utrolig svært at sige. Men det bliver helt anderledes og der kommer til at være et stort marked for nye løsninger,” siger Lone Ryg Olsen, som er direktør i Danish Food Cluster.

Gode muligheder
Danish Food Cluster er et klyngesamarbejde for industrien og har 160 betalende medlemmer. Klyngen har i fem år samlet både store og små virksomheder og vidensinstitutioner og sørget for deling af viden, udvikling af nye produkter og tiltrækning af investeringer fra udlandet. Ifølge Lone Ryg Olsen er deres opgave at sikre at Danmark er en magnet for fødevareinnovation.

Så hvordan ser de Danmarks muligheder i en ny fødevarefremtid? 

”Danmark har gode muligheder for at klare sig godt i det her nye marked, og vi har som en stor fødevarenation – for det er vi – måske endda en forpligtelse, fordi vi har tradition for at arbejde med innovation inden for fødevarer. Den er nødvendig nu i forhold til kommende generationer,” fortsætter hun.

Et af de områder, hvor Danmark er særlig godt stillet for at få kommerciel succes, er inden for ingredienser. Ikke den slags man finder i almindelige madopskrifter, men til fødevareproduktion i stor skala. Danske virksomheder er allerede verdensførende inden for bl.a. naturlige farvestoffer og enzymer til mejeriindustrien.

”Lige præcis ingredienser har mange svar på bæredygtighedsudfordringerne. De er nemme at transportere, de kan bidrage til fremstilling af fødevareprodukter med rigtig lavt fodaftryk på CO2. Også når man kigger på alternativer til kød og mælk har ingredienser en fremtrædende rolle. Det gælder også fermentering, som kan øge forskellige produkters bæredygtige profil, som vi i dag kender det fra øl, vin og spegepølser. Ligesom man kan bruge fermenteringsteknologi til at reducere madspild gennem forædling,” siger Lone Ryg Olsen.

Alle kommer til at være med
I Danish Food Cluster er de af den overbevisning, at den nye fødevarevirkelighed er noget, som alle i sektoren kommer til at forholde sig til – uanset om man er en stor eller lille aktør. Da de i marts måned holdt årsdag, var fokus på bæredygtighed som drivkraft for innovation, og store og små virksomheder blev bedt om at give et godt råd til virksomheder, der gerne vil i gang med bæredygtighed. De er her:

• Find den indsats, hvor du har hjertet med – det hele glider nemmere når dit motiv er andet og mere end noget i et regneark.
• Start, hvor du er – små skridt ad gangen får dig også fremad. Der er ingen grund til at blive deprimeret over alt det, du ikke gør endnu. Start hvor du er og kan og arbejd videre derfra.
• Brug FN’s verdensmål – de er et rigtigt godt værktøj til at vejlede en i indsatsen.