DFD fik nyt talent fra uventet kant

Vaskerivirksomheden DFD har ansat datamatikeren Magnus Berger i sin IT-afdeling. Med en diagnose som autist har han nogle lidt anderledes behov end sine kolleger, men det er på ingen måde noget, der fylder i dagligdagen. DFD anbefaler alle at se i den retning, når de rekrutterer.

Magnus (t.h.) havde Jesper Egholm Nielsen (t.v.) som sin eneste kontaktperson i den første tid hos DFD. Siden da er han i høj grad blevet en del af fællesskabet i virksomheden..

16.06.2022

CSR.dk

Når talen falder på DFD – eller De Forenede Dampvaskerier, som forkortelsen dækker over – tænker de fleste naturligt nok på vaskeri og tekstilservice, der da også er virksomhedens kerneforretning. Men DFD er i høj grad også et IT-selskab med en velvoksen afdeling af eksperter, der håndterer og ikke mindst udvikler den megen digitale logistik, der følger med, når man håndterer hundredtusindvis af tekstiler dagligt.

En af de ansatte i DFD’s IT-afdeling i Smørum er 24-årige Magnus Berger. Siden han startede tilbage i marts, har han som softwareudvikler arbejdet med blandt andet sikkerheden omkring de enorme mængder data, DFD får ind via de chips, der er syet ind i det tøj, selskabet sender frem og tilbage mellem hospitaler, restauranter, caféer og lignende, og sine vaskerier.

Som forløber for sin ansættelse var Magnus i 10 ugers praktik hos netop DFD som en del af sin uddannelse til datamatiker på Zealand i Roskilde. Her gik han på stedets dedikerede linje for autister, kaldet A-holdet, som er den diagnose, han selv fik stillet ikke længe inden starten.

"Det hele er jo egentlig gået meget smooth, både med praktikken og med jobbet. De ville gerne ansætte mig, og jeg ville gerne arbejde her, og så fik jeg jobbet. Og jeg er blevet taget rigtig godt imod", forklarer han.

For DFD’s vedkommende var det ikke nogen svær beslutning at ansætte Magnus Berger, efter han fik afleveret sin hovedopgave. Begge parter fik lært hinanden at kende under praktikforløbet, og for IT Administrator Jesper Egholm Nielsen var der ingen tvivl om Magnus’ faglige kvaliteter.

"Der sidder et godt hoved på den dreng, så det var også en win for os, at han gerne ville arbejde her", siger han.

Overhovedet ikke noget problem at tage hensyn
Magnus Berger er ansat på fuld tid og samme vilkår som de øvrige godt 70 ansatte hos DFD på Kongebakken, men på grund af hans diagnose var hans vej ind i virksomheden lidt anderledes end hans kollegers, ligesom han kom med nogle lidt andre behov.

"Jeg har snakket med dem om, at jeg for eksempel gerne vil have et bord ved vinduet og helst sidde et sted, hvor der ikke er for mange mennesker, og jeg har fået et par lydisolerende hovedtelefoner", fortæller han.

"Det har overhovedet ikke været noget problem for os at tage hensyn til de her små ting. Vi kommer jo alle sammen med nogle krav til vores arbejdsplads, og vi synes selv, at vi er ret fleksible, så vi kunne sagtens imødekomme de i øvrigt ganske få krav, Magnus kom med", supplerer Jesper Egholm Nielsen.

For Magnus handler det om, at han kan tage tingene i sit eget tempo, og have noget ro og struktur omkring sig. For nye DFD-medarbejdere er det eksempelvis en del af onboardingen, at man kommer med ud på et vaskeri en uge eller to og er med til at folde vasketøj for at lære kerneforretningen at kende, inden man starter for alvor – i Magnus’ tilfælde tog man den tur efter nogle måneder i stedet.

"Ellers ville det have været for overvældende. I stedet har vi lagt nogle faste rammer ind for dem, der har brug for det, og det fungerer fint. Folk kender til Magnus’ diagnose, men det er slet ikke noget, der fylder i dagligdagen. Det er heller ikke noget tabu for nogen at tale om. Magnus er ansat på sine kvalifikationer fra uddannelsen, det andet er en biting", siger Jesper Egholm Nielsen.

Starten er vigtig
På baggrund af praktikforløbet og den efterfølgende ansættelse af Magnus Berger, tøver Jesper Egholm Nielsen på DFD’s vegne ikke med at anbefale andre virksomheder at se i alternative retninger, når de skal finde nye medarbejdere, ikke mindst til positioner inden for IT.

"Det er bare at smide berøringsangsten over bord og kaste sig ud i det, vi har i hvert fald ikke fortrudt det", siger han.

"Starten er nok det allervigtigste. På A-holdet er de to første semestre skruet specielt sammen, så de passer til folk med diagnosen, og man lærer, hvad det vil sige at tage en uddannelse, og har det her støttenetværk", fortæller Magnus Berger.

Den tilgang har DFD ladet sig inspirere af, så både Magnus og hans forgænger, der var virksomhedens første praktikant fra Zealand, blev sluset blødt ind i deres opgaver og ikke mindst de sociale relationer på kontoret. På den måde bliver de udfordringer, der er forbundet med at starte på et nyt arbejde som autist, spredt ud over et lidt længere tidsrum, så de ikke bliver for overvældende.

Gennem hele opstarten var Jesper Egholm Nielsen den eneste kontaktperson, Magnus skulle forholde sig til, udover en faglig sparringspartner, og de forskellige opstartsaktiviteter blev skubbet til tidspunkter, hvor han var faldet på plads i sin rolle og havde noget stabilitet.

"Den der indkøring, hvor man kommer meget ud og møder en masse mennesker lige fra start af, den ville aldrig fungere for en med min diagnose. Så man skal ligesom vende det hele om, så det hele bliver så almindeligt og struktureret som muligt i starten. Det er meget nødvendigt, men det var DFD også rigtig gode til", slutter Magnus Berger.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

16.10.2026CSR.dk

Kan CSDDD ændre på, at tekstilarbejdere stadig ikke får en løn, de kan leve af?

16.10.2026Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

CSR.dk

Stigende økonomisk ulighed i Danmark er et virksomhedsproblem

CSR.dk

Stor forskel på top og bund for kyllingevelfærd i danske supermarkeder

CSR.dk

Kan din arbejdsgiver kræve bevis for, at du har sovet godt?

CSR.dk

Forstå arbejdsmiljø gennem fortidens briller

Dansk Standard

Sponseret

Fra tabu til global standard: Ny standard skal hjælpe arbejdspladser med menstruation og overgangsalder

CSR.dk

Novo Nordisk og UNICEF sammen om børns overvægt

Læger uden Grænser

Sponseret

Et reddet liv giver et mere modstandsdygtigt samfund

Dansk Erhverv

Sponseret

Fik du set vores webinar? Sådan måler virksomheder effekten af sociale indsatser

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Measurement system analysis (MSA)

I en virksomhed træffes der mange gange daglig beslutninger om produkters kvalitet og processers evne til at opfylde kvalitetskravene. Fejl i disse beslutninger fører til utilfredse kunder og/eller omkostninger til spild, omarbejde etc.

Dato

26.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI and IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

26.10.2026

Sted

Nyborg

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Klimaregnskaber

Er jeres virksomhed C02-neutral? Det er svært at svare på spørgsmålet, hvis ikke din virksomhed har opstillet et klimaregnskab. Det får du styr på med et kursus i klimaregnskaber. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

26.10.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Aros Business Academy
Kursus
ESG-rapportering i praksis – Kom godt i gang med VSME-standarden!

Få styr på den nye EU-standard, og kom godt fra start med ESG-rapportering – uden forkundskaber og uden at gøre det kompliceret.

Dato

26.10.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

DTU
Efteruddannelse
Strategisk markedsføring

Vil du blive bedre til at bruge kundefokus og marketing, som en integreret del af virksomhedens strategiske arbejde? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at arbejde med strategisk markedsføring på alle niveauer.

Dato

26.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 1: ESG og ledelsessystemet

Sådan bruger du virksomhedens ledelsessystem til at systematisere jeres bæredygtighedsarbejde.

Dato

27.10.2026

Sted

Odense