Det stinker af kattepis

Arbejdet med oprensning af Danmarks største jordforurening i Kærgaard Klitplantage er nu i gang. Arkil Miljøteknik, som står for oprensningen, har sørget for at medarbejderne er iført kemiske beskyttelsesdragter og forsynes med ren luft gennem slanger.

04.04.2008

CSR.dk

I 1964 rullede de sidste badegæster håndklædet sammen og forlod stranden ud for Kærgaard Klitplantage, men først i 1973 stoppede deponeringen af giftigt affald fra Grindstedværket. Siden har området ligget øde hen. Badeforbud har sammen med stanken holdt de fleste væk.

I dag, mere and 50 år efter giftlossepladsens ”etablering” i 1956, er Arkil Miljøteknik i gang med oprensningen af de to ældste depoter.

Forud er gået en lang række forundersøgelser, som skulle identificere forureningens art og kompleksitet. Og det viste sig at være værre end først antaget, ingen havde nemlig regnet med at finde kviksølv. COWI stod for undersøgelserne, mens Grontmij Carl Bro er rådgiver på oprensningens udførelse.

Uhørte mængder af klorerede opløsningsmidler
Opgaven med oprensning af den værste forurening – grube 1 og 2 – blev udbudt i licitation i 2007. efter at Region Syd havde indgået en aftale med Miljøministeriet om finansiering. Aftalen indebærer en ligelig fordeling af udgifterne mellem de to parter.

Opgavens omfang sættes i perspektiv af projektleder og geolog Jørgen Fjeldsø Christensen fra jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark.

"Det er en helt usædvanlig opgave det her. I de godt 20 år, jeg har arbejdet med jordforurening, har vi ikke været i nærheden af en oprydning i den her størrelsesorden. Vi fjerner op mod 210 tons klorerede opløsningsmidler fra området. Til sammenligning er vi i gang med en oprensning ved et gammelt renseri i Odense, hvor vi fjerner et halvt ton klorerede opløsningsmidler," siger han.

Han forklarer, at man med den igangsatte rensning af de to depoter fjerner op mod halvdelen af den samlede mængde af klorerede opløsningsmidler i området.

”Oprydningen vil fjerne meget af den kattepis-lignende lugt, der er i området. Der vil dog fortsat være advarselskilte om kontakt med sand og vand på stranden, da forholdene her først vil blive forbedret på lang sigt".

Han pointerer desuden, at oprydningen af de to første depoter giver en værdifuld erfaring, som kan bruges, hvis der bliver taget politisk beslutning om at fjerne forureningen i de resterende fire depoter.

Kviksølvet var en overraskelse
”Vi fik opgaven den 1. november, men vi fortsatte forhandlingerne helt frem til den 20. november, fordi det efter vores første tilbud havde vist sig, at gruberne også indeholdt kviksølv,” siger Steffen Larsen, Arkil Miljøteknologi. Han fortæller, at kviksølv ikke kunne måles i grundvand og havvand, fordi det var bundet i jorden og derfor først blev fundet ved graveprøver.

Der er afsat i alt 50 millioner kroner til oprensningen, og de første ca. 20 millioner bliver brugt på den første del af opgaven. Ifølge Steffen Larsen handler det om opgravning af de øverste 2-3 meter jord og ifyldning af ny jord. De områder, der skal renses på denne måde, er hver især på 600-800 kvm. I alt skal der fjernes 5000 tons forurenet sand og slam.

”Bygherren ønsker selvfølgelig den størst mulige effekt for pengene, og de mener, at man med den løsning fjerner den værste del af problemet. Så skal det senere vurderes, om det er tilstrækkeligt. Hvis det er nødvendigt at rense dybere kan det ske ved såkaldt in situ-rensning med damp og kemisk oxydation. Det tager længere tid, men det er ret effektivt,” siger han og nævner, at COWI i forbindelse med sine forundersøgelser har peget på tre eller fire metoder. Denne opgave indgår dog ikke i den nuværende licitation.

”Håbet er, at effekten er så god, at badeforbudet kan ophæves inden for overskuelig tid, men resultaterne kender vi først senere,” siger han.

De fire øvrige gruber ligger længere fra Vadehavet, og ifølge Steffen Larsen regner man ikke med, at forureningen her er så slem som i de to ældste. ”Men man kan selvfølgelig blive klogere,” tilføjer han.

Sand og slam skal genanvendes
Jorden skal graves op, køres væk og sendes til rensning i henholdsvis Holland og Tyskland. Det øverste lag er sand, som sendes til Holland, hvor det gennemgår en termisk rensning, det vil sige, at det varmes op til ca. 1000 grader, herefter kan det bruges til digebyggeri.

”Vi har lige sendt en skibsladning sand til virksomheden ATM i Holland, senere sender vi det mere giftige slam til SITA GmbH i Ruhr, som kan rense det så godt, at det kan genanvendes. Hvis ikke det kan genanvendes må vi slet ikke sende det ud af landet,” siger han.

Det betyder, at det mest giftige slam skal renses på kommunekemi. De kunne imidlertid ikke stå for hele rensningsopgaven.

”Hvis de skulle have klaret hele opgaven, ville det tage tre år, fordi der er grænser for, hvor meget de må lede ud af deres skorstene,” forklarer Steffen Larsen.

Store sikkerhedsforanstaltninger
”Det stinker helt ubeskriveligt. Stanken minder om lugten af kattepis, bare meget kraftigere,” siger Steffen Larsen, som fortæller, at folk der boede tre til fire kilometer væk ringede og klagede, da opgravningen begyndte.

Under hele oprensningen kører Arkil Miljøteknik da også på aller-, allerhøjeste sikkerhedsniveau, som Steffen Larsen udtrykker det..

”Alle gravemaskiner er forsynet med frisk luft, og de folk, der skal gå på grunden er forsynet med slanger der er forbundet til luftbeholdere, så de ikke skal indånde giften.” siger han, men understreger, at det ikke er et stort problem, for det er folk, der er vant til at beskytte sig. De arbejder udelukkende med forurenet vand og jord.

Transporten af sand og jord fra plantagen på lastbiler foregår på samme høje sikkerhedsniveau. Det tilstræbes at emballere læssene så tæt, at der ikke forekommer spild eller lugtgener i forbindelse med transporterne.

”Vi har folk, der kun beskæftiger sig med rengøring af biler og presenninger, før de kører ud af området, og de er lukket så tæt, at der ikke kan falde den mindste smule sand ud på vejen. Når vi læsser sand fra lastbilerne ned i skibe, er der udbredt en membran, som skal sikre, at der ikke spildes noget på havnen,” siger han.
Han regner med at arbejdet er afsluttet i maj/juni.

Vestforbrænding

Sponseret

Vi går i dybden med CO2

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

23.06.2025SUSTAINX ApS

Sponseret

Illusionen om net-zero

20.06.2025Vestforbrænding

Sponseret

Vi går i dybden med CO2

17.06.2025CSR.dk

Danmark har 20 år til at blive klimaneutral

17.06.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Nyt nordisk program skal klæde virksomheder på til videnskabsbaserede klimamål

13.06.2025CSR.dk

Grønnere telefoner på vej med nye EU-regler

10.06.2025CSR.dk

Nyt center skal hjælpe virksomheder med at forvandle slidte produkter til ny forretning

09.06.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Middelfart Erhverv inviterede til digital Klimakamp

06.06.2025Brdr. Dahl A/S

Sponseret

Brødrene Dahl sætter CO2-tal på 70.000 varer

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Afvigelseshåndtering og årsagsanalyse

I forbindelse med lukning af afvigelser og andre interne udfordringer er det meget vigtigt at få lavet en ordentlig årsagsanalyse. Årsagsanalysen laves for at identificere de grundlæggende eller underliggende årsager, få dem rettet og dermed forhindre gentagelser. Det sker jo af og til, at vi løser det samme problem igen og igen.

Dato

24.06.2025

Sted

Odense

Aros Business Academy
Kursus
Fra CSRD til VSME – Skab overblik og struktur i din rapportering

Tag på kursus i EU’s nye rapporteringsdirektiv om bæredygtighed! Og kom godt i gang med CSRD-arbejdet allerede nu.

Dato

25.06.2025

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

30.06.2025

Tid

08:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

01.07.2025

Sted

Online

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 2. juli: Sustainable Business Change Manager

Overvejer du at tage en uddannelse inden for ESG og bæredygtighed, kan Sustainable Business Change Manager være rigtig for dig. Er du interesseret, men har spørgsmål eller brug for fif til, hvordan du kan sælge uddannelsen ind internt? Deltag i et uforpligtende webinar om uddannelsen.

Dato

02.07.2025

Tid

12:30

Sted

Zoom

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

03.07.2025

Tid

09:00

Sted

Online