Det skal du vide om biodiversitet

Samtalen om biodiversitet tager i disse år hastigt til i styrke. De fleste har forstået at den er truet, men hvad er det egentlig det handler om? Og hvordan skal virksomheder gå til emnet.

Er mennesket over eller en del af naturen? Den dagsordenssættende rapport fra tidligere i år peger på, at kun ved at være en del af naturen, kan mennesket redde sin eget livsgrundlag. .

18.06.2021

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

På Isle of Wight ud for den sydengelske kyst, er et tidligere intensivt dyrket landbrug ved at blive omdannet til græsningsenge, vådområder og nyetableret skov. Finansieringen kommer fra udviklere af nyt byggeri et andet sted på Englands sydlige kyst, hvor enkelte bygherrer igen har fået lov til at udvikle og bygge nyt, forudsat at de køber certifikater, der konverterer landbrugsjord til vild natur.

Det hele skyldes udfordringer med biodiversitet. For efter årtiers afløb af kvælstof og fosfor fra spildevand, byer og gødning i landbruget til vandområder i regionen, har der i nogle år været nedlagt forbud mod yderligere byggeri og anden udvikling af området. Hele økosystemet var ved at dø.

Omlægningen af landbruget på Isle of Wight er et af tusindvis af projekter, der arbejder med ”nature-based solutions” for at gøre indhug i den massive biodiversitetskrise, verden står over for. Den er mindst lige så stor som klimakrisen. Til gengæld ved vi meget mindre om, hvordan vi løser den. Vi mangler data, definitioner, finansiering og skalering af de løsninger, som allerede er udviklet.

Hvad går biodiversitetskrisen ud på?
Biodiversitet er grundlaget for liv på jorden. Også menneskeliv. Biodiversiteten er det, der gør, at mennesker kan trække vejret og få næring, og naturressourcer indgår næsten alle produkter, der produceres og forbruges. Biodiversitet handler om mængden af arter og om økosystemer. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange arter verden tåler, der bliver udryddet, eller hvor megen af biodiversiteten, som kan blive forstyrret, før den kollapser. Det er før blevet beskrevet som relationen mellem flyvemaskiner og skruer. Et fly går ikke i stykker, når man fjerner en enkelt skrue. Men bliver man ved med at fjerne skruer, bliver flyet ustabilt og vil til sidst styrte ned. Lige nu mener forskere at omkring en million arter er truet af udryddelse.

Årsagerne til biodiverstetskrisen er menneskeskabte. De største er:

  • inddragelse af landområder til landbrug, skovn ing og bosættelse,
  • introduktion af invasive arter,
  • kulstofudledning der medfører klimaændringer og opvarmning og forsuring af havene og
  • anvendelse af giftige kemikalier der ændrer og forgifter økosystemer.[

Du skal forstå din impact
Mange virksomheder er begyndt at arbejde med biodiversitet. De mest synlige eksempler handler om at lade nogle af de landområder, en virksomhed råder over, vokse vildere. Et andet yndet indsatsområde er træplantning, typiske drevet af virksomhedens klimaindsats, men med et klart biodiversitetspotentiale.

Forventningerne til virksomhedernes arbejde med biodiversitet stiger dog. Som med klimadagsordenen er finanssektoren med til at drive denne udvikling. Således blev ”the Taskforce on Nature-related Financial Disclosures” (TNFD) officielt lanceret i juni måned i år. Det skal udvikle et rammeværktøj for, hvordan virksomheder og organsiationer rapporterer på natur-relaterede risici. Målet er at omdirirgere globale pengestrømme fra natur-negative resultater til positive samme.

TNFD vil bygge på metoden fra TCFD, som handler om rapportering på klimarisici, så der skal rapporteres på governance, strategi, risk management, og målsætninger. Grundlaget for at kunne gøre dette er, at virksomhederne forstår, hvordan de påvirker og påvirkes af biodiversitet – eller natur-relaterede spørgsmål.

Påvirkningen kan være direkte, som f.eks. når en virksomhed gennem f.eks. udnyttelse af landarealer og affaldshåndtering direkte eller indirekte er årsag til forurening, at dyr mister deres leveområder, introduktion af fremmede arter i et økosystem, at lokalsamfund får mindre adgang til naturressourcer el. lign.

De vigtigste rapporter – for virksomheder
Der er udgivet mange videnskabelige analyser af biodiversitetskrisen. Ønsker man særligt at forstå, hvordan biodiversitet påvirker økonomi og erhvervsliv, så er der især tre, man skal kende.

The Dasgupta Report - i februar 2021 udkom blev rapporten med den officielle titel "Biodiversitetens økonomi" publiceret. Den var bestilt af den britiske regering og udført af professor Partha Dasgupta, som er blevet kaldt verdens førende økonom, når det gælder økologi, økonomi, vækst og udvikling. Opdraget var, at lave en tilbundsgående analyse af sammenhængen mellem økonomisk vækst og truslerne mod naturen og dens mangfoldighed.

En af rapportens hovedkonklusioner er, at den naturlige kapital per indbygger – dvs. de ressourcer og servicer, som menneskeheden kan drage nytte af – er faldet med 40 procent de seneste to årtier. Og vi ved, at ni ud af ti personer verden over indånder forurenet luft.

Rapporten forklarer, at mange økosystemer – fra tropiske skove til koralrev – allerede er ”… hinsides genopretning eller er i akut fare for at ramme tipping points” og advarer om, at det kan have katastrofale konsekvenser for økonomien, hvis det sker. Hovedbudskabet er, at økonomisk vækst som vi kender den, ikke kan fortsætte, og at økonomer og andre er nødt til at forstå, at mennesket ikke står uden for naturen, sådan som de økonomiske standardmodeller traditionelt har antaget.

Dasgupta kommer også med et første bud på en ”biodiversitetens økonomi”, men påpeger også at det ikke kun handler om at lave lidt om i regnemetoderne:  Det er en omstilling af institutioner, incitamentsstrukturer, uddannelsessystemet, regeringsførelse osv., f.eks. at gøre op med at "...”Næsten alle steder forstærker regeringer problemet ved at betale folk mere for at udbytte naturen end beskytte den og for at prioritere økonomiske aktiviteter, der ikke er bæredygtige. Et forsigtigt estimat siger, at de totale, globale omkostninger i form af subsidier, der ødelægger naturen, er omkring fire-seks billioner dollar om året.”

Anden del af "pensum", er World Economic Forums “New Nature Economy”-serie, som består af tre rapporter. Den første, Nature Risk Rising, forklarer, hvordan natur-relaterede risici er væsentlige for virksomheder og hvordan denne type risici skal ind i virksomheders arbejde med risiko. Rapporten sætter også tal på risikoen: Over halvdelen af verdens BNP er moderat eller meget afhængige af naturen. Den anden rapport i serien, The Future of Nature and Business, identificerer de nødvendige forandringer, og hvordan virksomheder kan være en del af løsningen nyde fordele af dette. Den forudser f.eks. at en ”new nature economy” vil kunne generere 10.1 trillion dollar i årlig forretningsværdi og 395 millioner jobs inden 2030.

Den tredje rapport er planlagt til udgivelse i år, og vil gå dybere i analysen af de nødvendige forandringer i samfundet.

Endelig er der “Biodiversity and climate change”,  hvor repræsentanter for de store FN-drevne forskerpaneler for henholdsvis klima og biodiversitet i fællesskab undersøger, hvordan klimaforandringer og biodiversitetstab hænger sammen. Hovedkonklusionen er, at ingen af kriserne kan løses uden at den anden bliver løst. Den rapport kan læses sammen med en udgivet af Nordisk Råd, som ser på cases fra de nordiske lande og peger på de indsatsområder, hvor både biodiversiteten styrkes og drivhusgasudledningen mindskes.

Hyperaktuelt: Nye internationale målsætninger på vej
Biodiversitet var en af tre konventioner, der blev indgået ved topmødet for bæredygtig udvikling i Rio i 1992. (De to andre er klimakonventionen og konventionen om ørkenspredning). 

I 2010 godkendte en lang række lande 20 biodiversitetsmålsætninger kendt som ”the Aichi Targets”. Fremdriften mod disse har været begrænset. Aftalen om målene udløb i 2020 og på globalt plan er ingen af Aichi-målene opnået.

Et nyt sæt målsætninger skal forhandles på plads og vedtages ved et møde i Kina i oktober måned i år. Håbet er, at man når frem til en aftale med samme forandringspotentiale som Paris-aftalen fra 2015 havde for klima-spørgsmålet.

Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur deler ud af indtjeningen gennem andelskassens Værdipulje: Her er modtagerne

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: biodiversitet

Beskyttelse af naturen og dens mangfoldighed er den næste store ting på miljødagsordenen. Vi ser på, hvordan man kan komme i gang eller videre med at arbejde med den dagsorden.

Relateret indhold

04.12.2024CSR.dk

Klimaforandringer skubber boligejere mod klimasikring

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

02.12.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Agil planlægning sparer 470 ton CO2e

02.12.2024Plastic Change

Sponseret

Problematisk type af plastik bør forbydes

29.11.2024Plastic Change

Sponseret

Verdens lande misser nødvendigt opgør med plastikforurening under FN-møde

29.11.2024Atea Danmark A/S

Sponseret

Klimaspådom: Bæredygtig it-anvendelse vil overhale fokus på madspild og plastik

28.11.2024VIA University College

Sponseret

Forskning skal sænke tøjforbruget

27.11.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Din morgenkaffe presser verdens skove

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

MäRK
Kursus
Impact Manager

Join the Impact Manager program in Copenhagen to lead your company towards a sustainable future. Become an expert in B Corp tools and connect with a community of change-makers dedicated to helping businesses measure what matters and improve their impact.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Copenhagen

Bureau Veritas
Kursus
Intro til CSRD-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG).

Dato

07.11.2024

Sted

Bureau Veritas Business Academy, Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Velkomstmøde for nye medlemmer

Deltag i vores online velkomstmøde og bliv klogere på dine muligheder som medlem af UN Global Compact Network Denmark

Dato

27.11.2024

Tid

13:00

Sted

Online via Zoom

Sustainable Business Solutions ApS
Webinar
Introduktion til klimadata og klimaregnskaber i praksis

Er du ny i arbejdet med klimaregnskaber, og mangler du en grundlæggende forståelse for, hvad arbejdet med klimadata og udarbejdelse af klimaregnskaber indebærer? Så er dette kursus for dig.

Dato

28.11.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)