Der er næsten 1.000 milliarder at hente i cirkulære løsninger

Omstilling til cirkulære processer er ikke til at komme uden om. Det er en helt central nøgle i at opnå de globale, regionale, nationale og lokale målsætninger for klima og biodiversitet, og lovgivere presser derfor krav ud i de enkelte virksomheder gennem lovgivning.

”Der er en perfekt storm, hvor ressourceknaphed, den direkte forbindelse til mængden af udledte CO2, teknologirevolutionen, som gør nye forretningmodeller og cirkulære løsninger mulige, og de afledte krav og forventninger fra lovgivere og kunder,” sagde Anna Töndevold, som er Nordics Sustainability Strategy Lead i Accenture Nordics, da hun i april måned talte på LOOP Forum i København.

Læs også: Danmark skraber bunden i undersøgelse af cirkulær økonomi

Hun var på scenen for at præsentere hovedresultaterne i Nordic Circular Economy Playbook 2.0 – et projekt finansieret af Nordic Innovation, som hører under Nordisk Råd, og drevet af Accenture. Her har 140 produktionsvirksomheder været igennem diverse workshops og surveys om cirkulære løsninger og resultaterne var klar i november 2022.

Penge i at udrydde ineffektivitet
Den første konklusion er, at der ligger næsten 1.000 milliarder danske kroner i cirkulære løsninger og venter på at blive samlet op i Norden alene i årene hen mod 2030.

Mulighederne opstår, fordi de lineære værdikæder er fulde af ineffektivitet, og konverteringen til nye forretningsmodeller er der hvor de nye indtjeningsmuligheder skal opstå. 

”Vi overproducerer og det skaber affald. Kan vi producere mindre og skabe samme eller mere værdi? Bilparken er parkeret mere end 95 procent af tiden - kan vi skabe deleøkonomier, der gør op med underudnyttelsen af aktiver? Det er ineffektivt, at vi ikke reparerer, men erstatter, og blot kasserer ved slutningen af produktets levetid,” sagde Anna Töndevold.

”Men arbejdet frem mod Circular Economy Playbook 2.0 gjorde det også klart, at cirkulær økonomi for mange er overvældende at gå i gang med, bl.a. fordi der er så mange steder man potentielt kunne sætte ind,” fortsatte hun.

Derfor satser drejebogen på at få virksomhederne til at gå i gang der, hvor der er mest at hente. ”The big bets”, som Anna Töndevold kalder det. Og i de nordiske industrivirksomheder handler det om at tage fat på:

• Built to last – at designe og producere produkter, der er nemme at reparere og derved forlænge og forøge udnyttelsen af produkterne. Det kan handle om modulært design og genanvendelige materialer.
• Få mest muligt ud af investeringen i ressourcer og skabe flere livscyklus – at reparere og vedligeholde, så eksisterende produkters levetid forlænges
• Genanvende og upcycling – så man genindvinder og bruger værdifulde dele af produkter ved enden af deres levetid, og afleverer affaldsfraktioner og materialer tilbage til deres kilde.

Anna Töndevold medgiver gerne, at dette ikke er spritnye ideer. Men ikke desto mindre er de i skarp kontrast til den måde, vi driver virksomhed på i dag, hvor man ”prioriterer salget af nye varer” over nærmest alt andet.

Nøglen ligger i meget mere samarbejde
Arbejdet med de 140 virksomehder gjorde det også gklart, at omstilling til cirkularitet kun kan gøres i systemsamarbejder, hvor en hel værdikæde er fælles om at finde nye metoder og samarbejdsformer.

”Det er lettere sagt end gjort. Og vi har nogle meget klare konklusioner ift. hvad det kræver, at få det til at lykkes,” forklarede Anna Töndevold.

1. Det kommer ikke til at ske spontant, så der skal være nogen, der driver samarbejdet i gang, sørger for at få parterne samlet osv. Den rolle kan alle aktører tage på sig.
2. Det kræver strukturerede processer og løsning af konkrete opgaver.
3. Der er brug for en neutral partner, som kan facilitere arbejdet og processerne.
4. Der er brug for en neutral partner til at håndtere følsomme oplysning og deling af data.
5. Der skal skabes et miljø, hvor man kan eksperimentere med nye løsninger.

”Cirkulære løsninger kan kun skabes, hvis man deler data, med data er ofte forbundet med en oplevet risiko for at miste kontrollen over disse. Det er en stor forhindring for udviklingen af cirkulære løsninger. Så det er et virkelig vigtigt punkt at finde en løsning på,” siger Anna Töndevold. 

Langsomme frontløbere
De nordiske lande har et erklæret mål om at være førende inden for cirkulær økonomi i 2030. Det ser dog ikke ud til helt at være der, virksomhederne er på vej hen.

Som en del af drejebogsprojektet har virksomheder to gange, i henholdsvis 2019 og 2022, svaret på spørgsmål om cirkulær praksis.

De fleste virksomheder har stadig deres fokus inden for rammerne af deres egen produktion, og genanvendelse er der, hvor der er mest udvikling. Andelen af virksomheder, der sender over 80 procent af affaldet fra deres produktion til genanvendelse af således steget fra 34 til 45% mellem 2019 og 2022, mens 34 procent i 2022 arbejdede med at tage deres produkter tilbage, sammenlignet med 19 procent i 2019.

Stigningen er dog under 10 procent, når det drejer som om at øge salg af add-on services som reparation, og mindre øget brug af genanvendte materialer i egne produkter er kun gået fra 34 til 37 procent. 

“Dette er fire års udvikling for en region, der ser sig selv som frontløber. Vi er nødt til at accelerere,” kommenterede Anna Tönsvold.

“Noget af det vigtigste i at øge hastigheden er at trække arbejdet med cirkulære løsninger ud af bæredygtighedsafdelingerne og gøre dem til tværorganisatoriske indsatser. Ejerskabet skal simpelthen ud i design-, indkøbs- og produktionsafdelingerne. Der er meget modstand i de interne processer, hvor f.ek. incitamentssystemerne ikke passer til cirkulære metoder. Man belønnes for noget andet,” fortsatte hun.

Modeller for organisering
Fordi det kræver så meget at få cirkularitet integreret i virksomhedens eksisterende processer og kultur, Anna Tönsvold mener f.eks. at det lineære og cirkulære reelt ikke kan co-eksistere, vælger virksomheder ofte en af tre mulige modeller for at kommer i gang.

• Pilotvejen – et pilotprojekt i en afdeling af virksomheden ad gangen.
• Satellitten – hvor man placerer aktiviteterne uden for den eksisterende virksomhed, så man kan eksperimentere uden for rammerne af etableret kultur, kpi’er osv.
• Gradvist – hvor man laver fuldkommen omstilling på ét brand og lærer af dette, før man går videre til næste.

“Uanset modellen er det vores erfaring, at den øverste ledelse skal sætte tonen for arbejdet og at man ikke må undervurdere mængden af data, der er brug for i omstillingen. Og så start altid der, hvor impact kan være størst,” siger Anna Tönsvold.

Læs også: Ud af containeren og op på produkthylden

Playbook 2.0 fokuserer på transformation and skalering, mens den første, som udkom i 2021, ser på, hvordan man bedst kommer i gang.

Der er mange og grundige informationer og modeller og sektorbaserede ideer til forretningsudvikling i begge. De kan findes henholdsvis her (2022) og her (2021).