Danske topledere ser ikke ud til at rumme etik og socialt ansvar særlig godt
I en tid med fokus på etiske værdier og socialt ansvar forlanger omverdenen, at topledere er mere rummelige og forstående end hidtil. Det ser det bare ikke ud til, at de er.
I en tid med fokus på etiske værdier og socialt ansvar forlanger omverdenen, at topledere er mere rummelige og forstående end hidtil. Men det går den forkerte vej. Arkivfoto..
Virksomheder bliver i højere og højere grad også målt på deres etiske værdier og sociale ansvar frem for kun at blive bedømt på bundlinjen, men en ny undersøgelse viser, at de danske toplederne dybest set ikke har forandret sig i forhold til tidligere.
Det skriver Finans.dk og refererer en ny undersøgelse.
Læs også: Nyt netværk skal flytte bæredygtighed og etik ind i kernen
”Det er iøjnefaldende, at topledere ikke flytter sig i forhold til deres karaktertræk og ledelsesstil, for meget tyder på, at fremtidens medarbejdere skal ledes med en helt anden form for empati, forståelse og transparens”, siger Torben Tolstøj, adm. direktør for People Test Systems, der har stået for undersøgelsen, til Finans.dk.
Når People Test Systems sammenligner de svar, som firmaet år efter år indsamler blandt hundredvis af danske topledere i privat og offentligt regi, står Torben Tolstøj tilbage med et billede af, at erhvervsbosserne faktisk bevæger sig i den forkerte retning.
De er samlet set ikke blot mere dominerende og mindre empatiske end alle andre faggrupper blandt de 14.500 adspurgte - forskellen er også blevet større end i de foregående undersøgelser.
”Det er jo svært at ændre sin personlighed over natten. Men det undrer mig, at det i det mindste ikke går i den rigtige retning”, siger Torben Tolstøj til Finans.dk og pointerer, at det kan være svært for dem at slippe kontrollen.
Magtens paradoks
Hvis man skal tro professor Dacher Keltner fra University of California, så er der dog tale om en langt mere kompliceret problemstilling end som så. Han er en af verdens førende forskere i socialpsykologi og forfatter til bogen ”The Power Paradox”, som han beskriver som det, at følelsen af at være magtfuld ofte ødelægger den sociale forståelse, adfærd og tolerance, som netop var de egenskaber, der i første omgang gav en person magten over en mindre eller større gruppe af mennesker.
Han forklarer, at følelsen af magt forstærker både den optimistiske og maniske side af folk og derfor gør dem mere tilbøjelige til at misbruge magten. På den måde slår professoren ring om skismaet. For kravet til moderne topledere om en større social forståelse og transparens i deres forretningsførelse udspringer jo netop af de mange eksempler på arrogance, svindel og magtfuldkommenhed.
Man kan så spørge sig selv, om vi overhovedet kan stille noget op over for det paradoks?
Efterspørg sociale kompetencer
Ifølge Jørn Andersen, som er adm. direktør for headhunterfirmaet Unique Human Capital og formand for brancheforeningen Search Danmark, er der dog håb forude.
Han fortæller, at det håb ligger i ansættelsesfasen, hvor kandidaternes sociale kompetencer fylder mere end førhen, hvor faglighed og resultater stod ret alene.
Læs også: Kan bonusordninger rette op på Danmarks få kvinder i lederstillinger?
”Medarbejderne kræver ledere, der formidler formålet med deres arbejde, og at der er sammenhæng mellem spændende opgaver, personlige ambitioner og gode kolleger i virksomheden. Det kalder på sociale og menneskelige kompetencer i topledelsen”, forklarer Jørn Andersen til Finans.dk.
- JMA
