Dansk vagthund for ansvarlig virksomhedsadfærd

De færreste er klar over det, men Danmark er faktisk et foregangsland på området for ansvarlig virksomhedsadfærd, når det gælder offentlige myndigheder og institutioner. Det forklarer advokat og ekspert i menneskerettigheder Thomas Trier Hansen, der er nyudnævnt sagkyndigt medlem af MKI. En klageinstans, der skal forebygge krænkelser af rettigheder på det hjemlige og globale marked.

MKI står for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd. Den er en del af OECD systemet, der sammen med lignende institutioner i de andre medlemslande – såkaldte kontaktpunkter - arbejder for at udbrede kendskabet til OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og behandler klager over virksomheder, der ikke efterlever dem.

Retningslinjerne omfatter blandet andet menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption. Og Danmarks medlemskab af OECD betyder, at Danmark skal sikre at danske virksomheder efterlever retningslinjerne. 

Klageinstans med mandat til at sætte offentlige myndigheder under lup

Men i modsætning til kontaktpunkterne i de andre OECD lande, har den danske MKI et særligt mandat til at behandle klager over statslige og offentlige myndigheder. MKI kan endda på eget initiativ rejse sager mod offentlige aktører.

Det giver, ifølge Thomas Trier Hansen, en helt unik mulighed i Danmark for at påvirke virksomheders respekt for menneskerettigheder positivt via statslige og kommunale indkøb.

–  Offentlige indkøb udgør mange milliarder kroner af den danske økonomi, så når respekt for menneskerettigheder er integreret i deres kontrakter, så har det en gavnlig effekt på de virksomheder de handler med. Offentlige myndigheder er modsat private virksomheder forpligtet af konventioner og skal derfor efterleve disse som en del Danmarks internationale forpligtelser.

Klager kan forebygges med rettidig omhu

MKI har siden 2012 gjort det muligt for enhver at klage over virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder eller institutioner, der ikke efterlever OECD’s retningslinjer– både udenfor Danmarks grænser, men også på det hjemlige marked. 

– Når vi taler om ansvarlig virksomhedsadfærd, er vi ofte tilbøjelige til at fokusere på hvordan virksomheder agerer udenfor Danmarks grænser, forklarer Thomas Trier Hansen. Og det er der selvfølgelig også rigtig god grund til. For når danske virksomheder opererer med en global værdikæde, indebærer det altid en række risici for af påvirke menneskerettighedsforhold i andre lande negativt. Det globale marked er uhyre komplekst. Virksomheder bør derfor ruste sig til at navigere udenom potentielle krænkelser ved at gennemføre grundige analyser af mulige risici og tilsvarende udvikle strategier for, hvordan de skal håndteres – en såkaldt due dilligence proces eller rettidig omhu. 

Har man ikke gjort det, kan man risikere, at komme meget galt afsted. 

Mange husker sikkert Rana Plaza sagen i 2013, hvor en klædefabrik i Bangladesh styrtede sammen og slog mere end 1000 mennesker ihjel. Når sådanne katastrofer sker, bliver konsekvenserne af en manglende værdikædeanalyse pludselig meget håndgribelige for den danske aftager. Det er sager som denne, der kan tages op af MKI. Her handler det sjældent om, hvorvidt den danske aftager er direkte ansvarlig, men MKI vil vurdere om virksomheden har levet op til sit ansvar for at sikre, at en underleverandør respekterer internationalt anerkendte menneskerettigheder

Retningslinjer gælder også i Danmark  

Katastrofer som Rana Plaza sagen med meget store og ulykkelige menneskelige konsekvenser, skaber medieopmærksomhed og bringer spørgsmål om ansvarlig virksomhedsadfærd op på dagsordenen. 

Men ifølge Thomas Trier Hansen er vigtigt at have for øje, at virksomheders ansvar ikke alene angår forhold uden for landets grænser. 

– Vi ser fx eksempler på, at danske virksomheder påvirker arbejdstageres rettigheder negativt, når de bruger udenlandske medarbejdere. MKI kan også udtale sig om forhold i Danmark, hvor virksomheder eller myndigheder ikke efterlever OECD’s retningslinjer, understreger han. 

Vagthund kan styrkes gennem kendskab og sager

Som nytiltrådt medlem af MKI er Thomas Trier Hansen optaget af, hvordan institutionen fortsat kan styrke sin gennemslagskraft og status som vagthund for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

Han mener at kendskabet til MKI stadig er for begrænset blandt nogle af de aktører, som ellers har berøring med området. Han hæfter sig blandt andet ved, at han ofte møder journalister, der beskæftiger sig med erhvervs- og lovstof, som ikke kender til MKI’s arbejde. Det indikerer, at der er behov for en øget kommunikationsindsats, som efter hans mening også kan rette sig mod jura- og andre studerende med berøring til CSR, fagforeninger og NGO’er i en bred forstand.   

– Det er vigtigt at satse endnu mere på at udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer og klagemulighederne hos MKI. Jo større kendskabet er jo flere sager vil MKI få. Og sager er vigtige for en klageinstitution, fordi muligheden for at behandle klager på en saglig, seriøs og nuanceret måde, er med til at opbygge respekt og troværdighed, forklarer han. 

Ombudsmanden som pejlemærke

Han erkender, at mange ser det som en svaghed, at MKI ikke kan træffe bindende afgørelser, men kun har mulighed for at komme med udtalelser og anbefalinger.

–  Men tag fx den danske ombudsmand. Hans afgørelser er heller ikke bindende, alligevel har hans udtalelser så stor vægt, at man følger dem, fordi de er så velargumenterede og fordi ombudsmanden gennem årene har opbygget en stor tyngde. Mit håb er derfor, at MKI med tiden og i kraft af flere sager kan opnå samme autoritet som ombudsmanden, siger Thomas Trier Hansen. 

Forudsætningen er at MKI’s klagebehandling bygger på en solid vifte af kompetencer og en nuanceret forståelse af den kompleksitet de implicerede parter navigerer i. 

– Jeg har stor respekt for den sammensætning af kompetencer der ligger bag MKI, siger Thomas Trier Hansen, der selv blandt andet har en baggrund som dommer og rådgiver af virksomheder gennem mange år.