Dansk positionering

Mens ministre og deres embedsmænd udarbejder drejebøger for næste års klimatopmøde i København, er Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet i fuld sving med at bringe den dansk miljø- og energiindustri frem i førerfeltet. Hovedkræfterne i det initiativ udgør ambassadør Svend Roed Nielsen og ministerråd Claus Hofmann Frisch.

”Netop nu laver vi en aktivitetsplan for de næste 17-18 måneder frem til december 2009, så danske virksomheder indenfor energi og miljøområdet kan bruge konferencen til at øge eksporten,” udtaler Svend Roed Nielsen.

Baggrunden for Eksportrådets initiativ er det dobbelte, at ikke blot vil COP 15, klimakonferencen i København, skabe opmærksomhed i udlandet om, hvad det er, Danmark kan som samfund, og hvad danske virksomheder har af ekspertise og produkter til at fremme klimaet. Det er også at overbevise mere skeptiske politikere fra udlandet om, at vi rent faktisk har konkrete tilbud, som kan hjælpe de lande med til at nedbringe deres CO2-udslip, uden at det går ud over deres økonomiske vækstmuligheder.

Forventer resultater til gavn for danske virksomheder
”Vi forventer, at der vil blive truffet beslutninger i København, der vil presse alle lande til at reducere deres CO2-udslip yderligere, der bliver en fantastisk interesse for, hvordan CO2-udslippet kan reduceres bedst muligt og billigst muligt. Og der mener vi helt klart, at danske virksomheder har teknologi og viden, som er blandt det bedste i verden. Så er det nu, vi skal ud og have præsenteret den viden i udlandet,” siger Svend Roed Nielsen.

Eksportrådet forventer især, at de store europæiske markeder, Nordamerika og de nye vækstlande, Brasilien, Rusland, Kina og Indien, fremover vil efterspørge meget af den danske teknologi. ”Derfor har vi bedt vores ambassader i disse lande om at lave et program for de næste to år, så vi konkret ved, hvad vi kan gøre for danske virksomheder for at fremme deres afsætning,” udtaler Svend Roed Nielsen.

Det er ikke blot vindenergi, som vejer tungt i dén danske miljø- og energiindustri, Eksportrådet satser på, men også biobrændstoffer og energieffektivitet samt klimavenlige kulkraftværker, brint og fjernvarme.

Et andet aspekt, Eksportrådet vil slå på, er vores evne til at binde forskellige løsninger sammen, at få skabt sammenhængende strukturer.

”For at opnå større energieffektivitet og introducere nye, miljøvenlige energiformer, kræver det også, at lovgivningen samt planlægning hos kommuner og regioner kommer ind i billedet,” forklarer Svend Roed Nielsen, der også peger på, at de kredse som skal påvirkes, ikke bare er de konkrete virksomheder, der skal købe dansk udstyr, det er også beslutningstagerne, politikerne, myndighederne. Derfor vil Eksportrådet også lægge afgørende vægt på at gøde jorden blandt opinionsdannere for større miljøbevidsthed, hvor dansk eksport så kan bidrage.

Holdningsbearbejdning et vigtigt element
”Eksportrådets aktiviteter bliver derved en kombination af traditionelle eksportfremstød, hvor potentielle kundevirksomheder er i fokus, og af mere bred holdningsbearbejdning af offentligheden på eksportmarkederne. Fra alle repræsentationer har Eksportrådet nu en bruttoliste med ca. 80 konkrete fremstød, som vil starte nu og køre op til konferencen."

Om holdningsbearbejdelsen fortæller Svend Roed Nielsen videre:
”Når klimaministeren, erhvervsministeren, udenrigsministeren og udviklingsministeren rejser ud for at forhandle, vil vi prøve på også at hægte små grupper af danske virksomheder på, så de kan understøtte ministrenes forhandlingsinitiativer. Konkret kan de præsentere landene for teknologier, der kan løse de klimaudfordringer, de står over for.”

Samtidig vil Eksportrådet invitere beslutningstagere, store virksomhedsrepræsentanter og journalister til Danmark og udstyre dem med besøgsprogrammer efter deres eget ønske, så de kan se de miljøanlæg og demonstrationsprojektet, de selv ønsker at se, forklarer Claus Hofmann Frisch, der understreger betydningen af, at eksportfremme går hånd i hånd med den holdningsprægende public diplomacy, så jorden kan blive gødet for den overordnede indsats gennem opinionsdannere, NGO’ere og politiske beslutningstagere.

”Det giver os grundlag for bagefter at gå ind og bearbejde de virksomheder, der rent faktisk skal aftage produkterne,” slutter Claus Hofmann Frisch.
www.miljohorisont.dk/forskning