Dagligvarekæder lægger pres på politikere i klimakampen
Supermarkedskæderne står over for et dilemma, hvor de skal balancere klimamål med kundernes købelyst. De efterlyser politiske tiltag, der kan ændre forbrugsvaner uden at underminere forretningen.
Landets største dagligvareaktører peger på politisk handling som en afgørende faktor, hvis klimabelastningen fra forbrug skal reduceres. Mens CO2-reduktioner blandt leverandører er mulige, er det vanskeligt at ændre forbrugsvaner uden lovgivning, lyder det samstemmende fra både Coop, Salling Group og Rema 1000.
Kæderne fastholder, at forbrugerne selv skal tage de grønne valg, og at supermarkederne hverken kan eller vil påtvinge dem klimavenlige alternativer. Samtidig afviser de at fjerne produkter med højt klimaaftryk fra hylderne, fordi det risikerer at skubbe kunderne væk og skade forretningen uden at reducere de samlede udledninger.
”Det er forbrugerne selv, der skal træffe valget,” lyder det fra Salling Group, der sammen med Coop efterspørger politiske rammer, der kan fremme mere bæredygtige vaner. Hos Coop trækkes der paralleller til rygelovgivningen, som et eksempel på, hvordan adfærdsændringer ofte kræver lovindgreb.
Eksperter: Detailhandlen må tage større ansvar
Selv om dagligvarekæderne understreger forbrugernes rolle, mener eksperter, at ansvaret ikke kan fraskrives så let. Professor og næstforperson i Klimarådet, Bente Halkier, påpeger, at forbrugere sjældent ændrer adfærd uden hjælp. Netop her har supermarkederne ifølge hende et stort ansvar.
Detailsektoren har en kompleks værdikæde, der spænder fra små landbrug til globale fødevaregiganter. Det gør det vanskeligt at styre emissionerne i scope 3, som også er det område, hvor udledningerne er størst og hvor resultaterne går langsomst.
Mens det er muligt at stille krav bagud i kæden, fx til producenter, er det vanskeligere at påvirke fremadrettet mod slutbrugeren. Derfor bør supermarkederne ifølge Bente Halkier fokusere på at gøre bæredygtige alternativer mere tilgængelige og attraktive.
Priser, præferencer og presset bundlinje
Flere af kæderne peger på, at deres handlemuligheder begrænses af markedsvilkår. Hvis de eksempelvis hæver priserne på klimabelastende varer som oksekød, frygter de, at forbrugerne blot vil købe dem andre steder. Det ville give et pænere klimaregnskab, men svække indtjeningen og ikke nødvendigvis reducere de samlede emissioner.
Coop har dog haft en vis succes. Kæden har reduceret sine scope 3-udledninger med 14 procent siden 2022. Det skyldes blandt andet et fald i salget af oksekød, men også butikslukninger og lavere omsætning. Hos Salling Group vurderes fremdriften som begrænset, og kæden erklærer sig direkte bagud i forhold til egne mål.
Alligevel mener Coop, at der er løsninger, som ikke kræver direkte regulering. En mulighed er at gøre grønnere alternativer mere attraktive. Kæden har eksempelvis eksperimenteret med lavere moms på frugt og grønt for egen regning for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.
- lhs
