CSR i SMV’er: Værdikæder, verdensmål og venlig samtale

”Jeg er lidt træt af, at man altid taler om SMV’er som en stor gruppe. Det giver ikke mening, for den mest afgørende faktor for, hvilke udfordringer og muligheder de har, er ikke nødvendigvis antallet af medarbejdere, det er hvilken branche de er i,” siger Morten Lehmann, CSR-chef i Dansk Erhverv.

At SMV’erne ikke er en homogen gruppe er helt rigtigt. De 99 procent af virksomhederne i Danmark som er kategoriseret som SMV'er spænder fra alt mellem 1 og 250 medarbejdere i alle brancher og med alle ejerformer – fra enkeltmandsselskab til datterselskab i en udenlandsk ejet koncern.

De store skal gøre de små bedre
Dansk Erhvervs 17.000 medlemmer optræder i mange brancher. Morten Lehmanns bud på en fornuftig tilgang til CSR og SMV’er er da også at fokusere på brancher og værdikæder, så det bliver relevant. Og lidt overraskende mere på hvad de store virksomheder i en værdikæde gør:

”Hvis man ser på, hvad der driver CSR i mindre virksomheder, så er det når en eller flere store virksomheder stiller krav. Så jeg vil sige, at dem der kan gøre mest for CSR i SMV’er er de store virksomheder. De skal invitere deres værdikæder ind og forklare hvorfor de stiller de krav, de gør, og hvad de ser komme af nye krav i de næste to til fem år,” siger han.

Fokus på dialog
Sara Krüger Falk har ansvar for CSR i DI – Dansk Industri, hvis 10.000 medlemmer også har en klar overvægt af SMV’er.  Hun mener, at nøglen til SMV’erne er leverandørrelationer og dialog:

”Jeg tror, vi kan komme i bedre kontakt med SMV’erne, hvis arbejder gennem de store virksomheder, som stiller krav til SMV’erne i deres leverandørkæde. Det vigtige er, at få gjort den relation dialog-orienteret, så de ikke bare stiller krav, men også hjælper med at få gjort kravene forståelige og relevante. Der er noget at lære for begge parter – de store skal være bedre til at forklare og investere i dialog snarere end tjeklister,” siger hun.

”Som modstykke er det vigtigt at ruste i hvert fald nogle af SMV’erne til at indgå i dialog, så de er klædt på til at tage samtalen med kunder, om hvorvidt dét, de allerede gør, egentlig ikke er godt nok, selvom det ikke er præcis det, der spørges til i det skema, de har fået fra kunden,” fortsætter Sara Krüger Falk.

Støtte til kapacitetsløft, tak
Hos Dansk Mode og Textil, som organiserer omkring 375 af 800 virksomheder inden for det område, undrer Pia Odgaard, som er CSR-chef her, sig over, at interessen for SMV’er ikke har ført til flere invitationer og støtte fra f.eks. Erhvervsministeriet.

”Vores branche har siden 2014 haft en grydeklar handlingsplan for kapacitetsopbygning inden for CSR liggende klar.  Vi kan bare ikke finde de ca. 10 millioner, som skal bruges for at udmønte den, og vi har haft svært ved at få taletid hos ministeriet. Kunne vi få planen, som hele branchen står bag, implementeret så ville vi ellers være bedre stillet i forhold til både forretningsmuligheder og trusler mod eksporten,” siger hun.

Sådan en trussel kan f.eks. være, at virksomhederne ikke bliver klart til at leve op til en hollandsk lovgivning om due diligence i forhold til børnearbejde, som træder i kraft januar 2020.

”Vores medlemmer går om et år i gang med at lave den kollektion som skal sælges når den lov er trådt i kraft. Så da skal de have børnearbejde og due diligence på plads og inde under huden, så de kan arbejde med det i forhold til deres leverandører og værdikæde. Ellers kan de ikke afsætte til Holland, som er et af vores rigtig store aftagermarkeder,” forklarer Pia Odgaard.

”Vi står på en brændende platform, som truer vores eksport og vi har som branche brug for at få lidt hjælp. Ligesom vindmøllerne og økologiomstillingen har fået det,” siger hun.

Ikke tid til at tage imod hjælp
Håndværksrådet organiserer næsten 18.000 virksomheder og fremhæver sig selv som ”den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for bedre vilkår for Danmarks SMV'er”. Nogle er små enkeltmands- eller familievirksomheder - andre har op til flere hundrede ansatte, men hovedvægten er virksomheder med 10-15 ansatte. Og ifølge Jens Kvorning, som har CSR-feltet under sin paraply i Håndværksrådet, kommer CSR ikke videre af sig selv i den gruppe.  

”Vores oplevelse er, at hvis der skal ske noget på CSR i virksomheder i 10-15 mandsstørrelsen eller mindre, så kræver det noget støtte – også økonomisk. Vores medlemmer løber virkelig stærkt i disse år, og har knap tid til at tage i mod hjælp, så det skal skæres til, så det bliver mindre mystisk og mindre avanceret at arbejde med CSR. Håndværksrådet har da heller ikke længere nogle programmer inden for CSR. Ikke siden medfinansieringen forsvandt,” siger Jens Kvorning.

Dog minder han om, at selv de små virksomheder jo allerede gør rigtig mange ting ude i virksomhederne, som hører under samfundsansvar. Også hjulpet på vej af en stærk lovgivning på miljø og arbejdsmiljø.

Hackathons, verdensmål og uddannelse
Alle fire organisationer har ideer til, hvordan man kommer videre med CSR i SMV’er.

Morten Lehmann har f.eks. planer om at afholde det man kalder hackathons (som er en slags workshop hvor indsigtsfulde deltagere angriber ét problem i et aftalt tidsrum) fokuseret på f.eks. to verdensmål af gangen.

”Verdensmålene er ikke nået ud til virksomhederne. Man kender dem måske, man kan spejle sig lidt i dem, men i forhold til at forløse forretningspotentialet – der er vi ikke ude i virksomhederne. Det skal vi have øje på.” siger han.

I samme boldgade har Dansk Erhverv, Green Network og DIEH slået sig sammen om en workshop om SMV’er og verdensmål d. 30. oktober. Og DI har med midler fra Industriens Fond og i samarbejde med Global Compact netop offentliggjort et projekt om udbredelse af verdensmålene.

”SMV’erne er en klar målgruppe i det projekt. Et element er at inddrive og fortælle historier, holde møder og mindre events rundt i hele Danmark. Det handler om at få arbejdet os væk fra, at verdensmålene er sådan noget mystisk noget, hvor der mest bliver talt om, at vi skal gøre tingene på en nye måde og for verdens skyld. I stedet vil vi koble dem til Global Compacts 10 principper om miljø, arbejdstagerretigheder osv, så det handler om noget der er håndgribeligt og konkret for virksomheder f.eks. arbejdstid og genanvendelse,” siger Sara Krüger Falk.

Jens Kvorning ligger ikke inde med planlagte events, men forestiller sig, at der kunne være resultater at hente i en CSR-isbryderordning, hvor mindre virksomhederne fik tildelt en medarbejder i en periode, som kunne hjælpe med at få CSR integreret, mens fokus for Pia Odgaard ligger på at forberede sine medlemmer, så de er klar, når tiden har modnet holdningen til samfundsansvar, f.eks. ved at virksomheden oplever kundekrav.

”Vi kommunikerer og holder kurser, seminarer og gå-hjem møder. Vi har særligt fokus på træning i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, fordi det er hele due diligence tilgangen vi skal ende på. Det betyder også at vi har ændret den code of conduct vi stiller til rådighed for vores medlemmer til at være meget mere dialogbaseret,” forklarer hun.  DM&T anbefaler sine medlemmer at arbejde med OECD’s retningslinjer, og det lyder måske ikke så sexet som SGD’erne, men retningslinjerne er en sikker vej til at kunne byde ind til netop Verdensmålene.

Kommer tid kommer CSR
Overordnet set er både Dansk Mode og Tekstil og Dansk Industri fortrøstningsfulde.

”Vi har talt om SMV’er og CSR i 20 år. Virksomhederne gør meget, men vores branche er presset efter finanskrisen og indsatserne i SMV’erne eroftest ikke strategisk funderet. Derfor trænger vi til at gøre et spring, at der bliver satset på området, allokeret tilstrækkelige ressourcer og skabt det nødvendige kompetenceløft,  så virksomhederne kan arbejde strategisk  og opnå forretningsfordelene ved CSR. Jeg tror, at det er et spørgsmål om måske bare et par år før det mind set begynder at dominere,” siger Pia Odgaard.

”Det bedste vil være at CSR på strategisk niveau kommer om bord på den måde, i stedet for at der kommer hard law på området.  Forudsætningen er at man bliver klædt på til opgaven og får forståelsen af forretningsfordelene ved CSR, så har man hjertet med – så DM&T skal sikre kapacitetsopbygning af branchen og så være lidt tålmodige og tro på at det kommer af sig selv med det opsving, som er i gang nu og som forhåbentlig bliver bæredygtigt,” fortsætter hun.

Sara Krüger Falk mener også, at udviklingen peger i retning af mere skred i arbejdet med CSR i SMV’erne.

”DI har den seneste tid haft voksende fokus på verdensmål og bæredygtighed, og som organisation er vi begyndt at arbejde med bæredygtighed som noget, som er en del af fremtidens virksomhed. Det, at vi som industriorganisation taler om det på den måde, tror jeg, går bedre igennem til mange små virksomheder, som allerede gør mange gode ting og tit har nogle rigtig gode værdier, som måske bare skulle sætte lidt i system. Og så vil vi også blive bedre til at forklare og se forretningsmulighederne i verdensmålene. Det spor, det tror jeg gerne SMV’erne vil være med i,” afslutter hun.