Folketinget vil have bedre kontrol af påstande om CO2-neutralitet

CO2-neutral er blevet det helt store buzzword og overalt dukker målsætninger op fra danske virksomheder, der ønsker at være CO2-neutrale indenfor en kort eller længere årrække.

Men hvad dækker begrebet egentlig over? Det findes der mange svar på.

Det er ganske givet, at de fleste virksomheder ikke vil kunne opnå CO2-neutralitet af den simple grund, at stort set alt, hvad vi mennesker foretager os, udleder CO2.

Derfor er CO2-kompensation kommet øverst på dagsordenen, og det er da også den metode de fleste virksomheder vil bruge for at komme i mål med deres reduktions-ambitioner. Det kunne fx være i form af bidrag til skovbeplantning eller skovbeskyttelse. 

Læs også: Shells CO2-kompenasationsprogram udleder sandsynligvis mere CO2 end det binder

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og Alternative lægger nu op til at regeringen skal styrke Forbrugerombudsmanden ved at få udarbejdet nogle mere ensartede retningslinjer for begrebet CO2-kompensation.

”Jeg tror, at klimaaftrykket vil blive næsten lige så vigtigt som prisen, når vi handler. Det kunne være, at jeg tog vandflyveren til Aarhus, fordi jeg har set, at det er en CO2-neutral tur. Eller jeg køber en bestemt benzin, fordi jeg ved, at selskabet kompenserer. Der må vi finde en måde, hvor vi kan stole på, at det så også er rigtigt,« siger klimaordfører Tommy Ahlers (V). 

Det kunne være i form af en fælles mærkningsordning eller en offentlig certificering.

Læs også: Kina vil være CO2-neutral i 2060

Dansk Folkeparti og Dansk Industri ønsker dog en international ordning fremfor en dansk.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er i gang med at se nærmere på området, da regeringen også ønsker, at klimaafrapportering bliver gjort på en mere ensartet måde baseret på pålidelig data, således at forbrugeren får, hvad de betaler for.

- MTN