Cleantech-klynge skal skabe flere grønne job

Cleantech omfatter bæredygtig energi- og miljø-produktion, men også for eksempel nyudviklede IT-produkter, som kan bidrage til at gøre vores samfund bæredygtigt. Partnere og virksomheder i Copenhagen Cleantech Cluster arbejder på at finde fremtidens løsninger.

Københavns Kommunes mål er at være CO2-neutral i 2025, derfor skal plastaffaldet ud af affaldsstrømmen. Copenhagen Cleantech Cluster har ”inviteret” en gruppe af virksomheder til at finde en løsning. Foto: Copenhagen Cleantech Cluster.

08.11.2012

Kristina Øby Pedersen, CSR.dk

Marianne Lubanski er Business Development Director hos Copenhagen Capacity, som var med i etableringen af Copenhagen Cleantech Cluster..

Marianna Lubanski er Business Development Director hos Copenhagen Capacity, en af de elleve aktører, der etablerede Copenhagen Cleantech Cluster i 2009. Når hun skal beskrive, hvad cleantech er, er hun med egne ord ”altid nødt til at træde et skridt tilbage”, for samfundet forandrer sig, og flere og flere aktiviteter falder ind under kategorien.

”Cleantech omfatter mange forskellige energi- og miljøområder, og virksomhederne agerer dermed på meget forskellige markeder”, forklarer Marianne Lubanski. ”Så når du spørger, om det går godt for cleantech, er det overodnede svar ’JA’, men det er samtidig meget forskellige markeder, vi taler om. Der er de mere modne industrier som vind, sol og bioenergi og energieffektivitet. Nogle af de markeder fungerer godt, men samtidig oplever vi øget konkurrence fra for eksempel kinesiske producenter.  På andre områder har vi et klart forspring som for eksempel inden for off-shore-vind. Samtidig har vi et forspring på smart grid-området og er rigtig dygtige til vand, to markeder, der er i vækst, så det er jo vældig positivt for danske virksomheder”, siger Marianne Lubanski.

Om Copenhagen Cleantech Cluster

  • Copenhagen Cleantech Cluster blev etableret i 2009, med hjælp fra EU, Region Hovedstaden og Region Sjælland. I begyndelsen var der elleve partnere. Flere er kommet til siden, så organisationen i dag blandt andet omfatter Københavns Universitet, DTU, DI, State of Green, DHI, Scion DTU, Business Frederikssund, Københavns kommune, DONG, Siemens, Symbion, væksthusene samt Copenhagen Capacity.
  • Bevillingerne rækker frem til medio 2014, hvorefter organisationen skal medlemsfinansieres. Copenhagen Cleantech Cluster er den største klyngeorganisation i Danmark og den største cleantech-klynge i Europa. Klyngen samarbejder med 12 andre klynger i Europa, USA, Korea, Kina og Singapore.
  • En af klyngens partnere er Copenhagen Cleantech Park i Frederikssund. Her åbnede Topsil som den første aktive virksomhed den 1. oktober. Topsil, som skal fremstille ultraren silicium lagde ud med 110 ansatte på adressen Silicon Road.

”Det vi arbejder med i den relativt nye klyngeorganisation er fremtiden – ikke de ting vi kan i forvejen,” siger hun og fortæller, at Copenhagen Cleantech Cluster har valgt at arbejde med problem- og efterspørgselsdrevet innovation.

Gode rammevilkår
Hun mener, at danske cleantech-virksomheder har gode rammevilkår, især fordi de kender samfundets prioriteringer på området.

”Der er ingen tvivl om, hvor vi går hen frem mod 2050, og udover politisk opbakning og retning, er der er også afsat budgetter til det. Der er mange steder, hvor man kan søge om penge til udvikling og demonstration,” fremhæver Marianna Lubanski og tilføjer, at politikerne i mange andre lande siger det samme som de danske, men der følger ingen penge med.

Energisiden har ifølge Marianna Lubanski tidligere haft det nemmest, men miljøsiden er ved at komme med.

”Vandvirksomhederne klarer sig godt – især når det handler om spildevand. Og så er der nicheområder som vandmonitorering. Her kan virksomhederne næsten ikke følge med efterspørgslen,” siger hun.

God adgang til kapital
Virksomhederne har generelt god adgang til kapital i Danmark sammenlignet med mange andre lande, lige fra forskning til test & demonstration, eksportstøtte, mv.

Heller ikke venturekapital er der ifølge Marianne Lubanski mangel på, selvom der selvfølgelig altid vil være visse nye produkter, som er vanskelige at få støtte til. Der vil altid være en risiko forbundet med nye produkter, og spørgsmålet er ind imellem, hvem der skal tage den risiko at afprøve et nyt produkt i det virkelige liv, især da det på energi og miljøområdet ofte er forbundet med store omkostninger. Her arbejder Copenhagen Cleantech Cluster for eksempel med at etablere flere steder, hvor iværksætteres produkter kan testes og demonstreres.

Cleantech skaber nye job
Gennem de seneste år har man hørt meget om nye grønne arbejdspladser, som skal komme. Og ifølge Marianna Lubanski er det mere end et forfængeligt håb. ”Der kommer virksomheder til og eksisterende virksomheder vokser,” siger hun. Samtidig falder flere traditionelle job inden for katergorien grønne job.

”Elinstallatørerne er et godt eksempel, i dag arbejder mange med for eksempel energieffektivitet, vindmøller og smart grid. Hele samfundet er på vej igennem en grøn omstilling. ”Vi har faktisk mangel på nogle typer af arbejdskraft, vi mangler for eksempel ingeniører med de rigtige kompetencer, og må ofte hente dem i udlandet eller omskole de danske ingeniører,” siger hun og tilføjer, at nogle cleantech-virksomheder også kan have svært ved at finde den rigtige direktør, da deres branche er relativt ny, og ikke mange har erfaring med de nye markeder.

Op mod 800 nye arbejdspladser er siden 2009 direkte afledt af aktiviteten i Copenhagen Cleantech Cluster. Og den sjællandske klynge har cirka 77.500 job inden for energi og miljø, mens de cirka 34.000 falder inden for såkaldte grønne job (det vil sige, når for eksempel job i olieindustrien er fratrukket). Alene i 2010 ansatte 44 procent af virksomhederne flere medarbejdere, mens resten af verden er i krise.

”Det er meget bedre end i det øvrige Europa, og meget opløftende for os” siger Marianna Lubanski.

Nyder godt af tilknytningen til kommunen
Københavns kommune har et mål om at blive CO2-neutral i 2025, og den indsats er Copenhagen Cleantech Cluster tæt forbundet til.

Det er ifølge Marianna Lubanski godt at have et tæt samarbejde med en kommune, byen er en helt central drivkraft i den grønne omstilling. Det giver nogle konkrete opgaver, som medlemsvirksomhederne kan arbejde sammen om at løse, og som senere kan danne grundlag for eksport. Hun giver et par eksempler på de problemer, Københavns Kommune står med, og som Copenhagen Cleantech Cluster arbejder på at løse.

En af Københavns Kommunes udfordringer er at få plasten ud af affaldsstrømmen, så man undgår CO2-belastningen fra den kilde. En anden udfordring er at nedbringe søgetrafikken efter parkeringspladser.

Arbejdet er projektorienteret
”Vi ser på, hvad man har gjort andre steder i verden og forsøger at finde de metoder, der kan bruges i København. Derefter går vi ud og finder de virksomheder og forskningsinstitutioner, som på en eller anden måde arbejder med problemet og inddrager dem i arbejdet med at finde en løsning.”

Netop den problemdrevne og projektorienterede arbejdsmetode er ifølge Marianna Lubanski kendetegnende for Copenhagen Cleantech Cluster. Hver gang et nyt problem skal løses, inddrages nye virksomheder.

”Kun en meget lille del af dem er iværksættere, men dem støtter vi særskilt med andre akitiviteter i klyngen, og nogle af dem er da også med i de nye aktiviteter. Det giver meget at arbejde sammen med de store virksomheder, men det kræver overskud at gå ind i noget, der rækker ud over ens eget produkt, og det overskud har iværksætterne typisk ikke, når de kæmper med blot at få deres eget produkt på markedet,” siger Marianna Lubanski.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

17.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Kulturbranchen skal samles om at plante en hel skov

17.11.2026CSR.dk

Norske genbrugsrobotter får nyt liv i Billund

CSR.dk

COP31 cirka halvvejs: Nyt forhandlingsnotat viser afgørende stridspunkter

CSR.dk

Alvorlig arbejdsrelateret stress når rekordhøjt niveau

Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electric lancerer nyt referencedesign til modulære AI-fabrikker

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

CSR.dk

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Internal Auditor Training

The aim of the course is to provide you with knowledge of the entire audit process and plenty of practice in delivering effective internal audits that create value for the organization.

Dato

18.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online

Dansk Standard
Kursus
Sæt dit ledelsessystem i drift

Med dette to-dages kursus bliver du klar til at udvikle, implementere og drive et effektivt ledelsessystem i din virksomhed.

Dato

19.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Seminar
Farligt Gods Seminar 2026

På årets Farligt Gods Seminar, den 19. november 2026, får du en faglig opdatering på de kommende ADR/RID‑ændringer samt mulighed for at vælge mellem workshops om IMDG, IATA og nye EU‑forordninger som PPWR og ESPR. Dagen afsluttes med et spændende indblik i Dansk Politis arbejde med farligt gods.

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Middelfart

UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Tivoli Friheden. Skovbrynet 5, 8000 Aarhus, Denmark