Cleantech-klynge skal skabe flere grønne job

Marianna Lubanski er Business Development Director hos Copenhagen Capacity, en af de elleve aktører, der etablerede Copenhagen Cleantech Cluster i 2009. Når hun skal beskrive, hvad cleantech er, er hun med egne ord ”altid nødt til at træde et skridt tilbage”, for samfundet forandrer sig, og flere og flere aktiviteter falder ind under kategorien.

”Cleantech omfatter mange forskellige energi- og miljøområder, og virksomhederne agerer dermed på meget forskellige markeder”, forklarer Marianne Lubanski. ”Så når du spørger, om det går godt for cleantech, er det overodnede svar ’JA’, men det er samtidig meget forskellige markeder, vi taler om. Der er de mere modne industrier som vind, sol og bioenergi og energieffektivitet. Nogle af de markeder fungerer godt, men samtidig oplever vi øget konkurrence fra for eksempel kinesiske producenter.  På andre områder har vi et klart forspring som for eksempel inden for off-shore-vind. Samtidig har vi et forspring på smart grid-området og er rigtig dygtige til vand, to markeder, der er i vækst, så det er jo vældig positivt for danske virksomheder”, siger Marianne Lubanski.

Læs også: Ny kompetenceklynge skal sikre Danmarks position i Cleantech-vedenstoppen

”Det vi arbejder med i den relativt nye klyngeorganisation er fremtiden – ikke de ting vi kan i forvejen,” siger hun og fortæller, at Copenhagen Cleantech Cluster har valgt at arbejde med problem- og efterspørgselsdrevet innovation.

Gode rammevilkår
Hun mener, at danske cleantech-virksomheder har gode rammevilkår, især fordi de kender samfundets prioriteringer på området.

”Der er ingen tvivl om, hvor vi går hen frem mod 2050, og udover politisk opbakning og retning, er der er også afsat budgetter til det. Der er mange steder, hvor man kan søge om penge til udvikling og demonstration,” fremhæver Marianna Lubanski og tilføjer, at politikerne i mange andre lande siger det samme som de danske, men der følger ingen penge med.

Energisiden har ifølge Marianna Lubanski tidligere haft det nemmest, men miljøsiden er ved at komme med.

”Vandvirksomhederne klarer sig godt – især når det handler om spildevand. Og så er der nicheområder som vandmonitorering. Her kan virksomhederne næsten ikke følge med efterspørgslen,” siger hun.

God adgang til kapital
Virksomhederne har generelt god adgang til kapital i Danmark sammenlignet med mange andre lande, lige fra forskning til test & demonstration, eksportstøtte, mv.

Heller ikke venturekapital er der ifølge Marianne Lubanski mangel på, selvom der selvfølgelig altid vil være visse nye produkter, som er vanskelige at få støtte til. Der vil altid være en risiko forbundet med nye produkter, og spørgsmålet er ind imellem, hvem der skal tage den risiko at afprøve et nyt produkt i det virkelige liv, især da det på energi og miljøområdet ofte er forbundet med store omkostninger. Her arbejder Copenhagen Cleantech Cluster for eksempel med at etablere flere steder, hvor iværksætteres produkter kan testes og demonstreres.

Cleantech skaber nye job
Gennem de seneste år har man hørt meget om nye grønne arbejdspladser, som skal komme. Og ifølge Marianna Lubanski er det mere end et forfængeligt håb. ”Der kommer virksomheder til og eksisterende virksomheder vokser,” siger hun. Samtidig falder flere traditionelle job inden for katergorien grønne job.

”Elinstallatørerne er et godt eksempel, i dag arbejder mange med for eksempel energieffektivitet, vindmøller og smart grid. Hele samfundet er på vej igennem en grøn omstilling. ”Vi har faktisk mangel på nogle typer af arbejdskraft, vi mangler for eksempel ingeniører med de rigtige kompetencer, og må ofte hente dem i udlandet eller omskole de danske ingeniører,” siger hun og tilføjer, at nogle cleantech-virksomheder også kan have svært ved at finde den rigtige direktør, da deres branche er relativt ny, og ikke mange har erfaring med de nye markeder.

Op mod 800 nye arbejdspladser er siden 2009 direkte afledt af aktiviteten i Copenhagen Cleantech Cluster. Og den sjællandske klynge har cirka 77.500 job inden for energi og miljø, mens de cirka 34.000 falder inden for såkaldte grønne job (det vil sige, når for eksempel job i olieindustrien er fratrukket). Alene i 2010 ansatte 44 procent af virksomhederne flere medarbejdere, mens resten af verden er i krise.

”Det er meget bedre end i det øvrige Europa, og meget opløftende for os” siger Marianna Lubanski.

Nyder godt af tilknytningen til kommunen
Københavns kommune har et mål om at blive CO₂-neutral i 2025, og den indsats er Copenhagen Cleantech Cluster tæt forbundet til.

Det er ifølge Marianna Lubanski godt at have et tæt samarbejde med en kommune, byen er en helt central drivkraft i den grønne omstilling. Det giver nogle konkrete opgaver, som medlemsvirksomhederne kan arbejde sammen om at løse, og som senere kan danne grundlag for eksport. Hun giver et par eksempler på de problemer, Københavns Kommune står med, og som Copenhagen Cleantech Cluster arbejder på at løse.

En af Københavns Kommunes udfordringer er at få plasten ud af affaldsstrømmen, så man undgår CO₂-belastningen fra den kilde. En anden udfordring er at nedbringe søgetrafikken efter parkeringspladser.

Arbejdet er projektorienteret
”Vi ser på, hvad man har gjort andre steder i verden og forsøger at finde de metoder, der kan bruges i København. Derefter går vi ud og finder de virksomheder og forskningsinstitutioner, som på en eller anden måde arbejder med problemet og inddrager dem i arbejdet med at finde en løsning.”

Netop den problemdrevne og projektorienterede arbejdsmetode er ifølge Marianna Lubanski kendetegnende for Copenhagen Cleantech Cluster. Hver gang et nyt problem skal løses, inddrages nye virksomheder.

”Kun en meget lille del af dem er iværksættere, men dem støtter vi særskilt med andre akitiviteter i klyngen, og nogle af dem er da også med i de nye aktiviteter. Det giver meget at arbejde sammen med de store virksomheder, men det kræver overskud at gå ind i noget, der rækker ud over ens eget produkt, og det overskud har iværksætterne typisk ikke, når de kæmper med blot at få deres eget produkt på markedet,” siger Marianna Lubanski.