CBAM: Den nye CO2-regning rammer også danske virksomheder

Når man importerer varer som stål, cement, aluminium eller gødning fra lande uden for EU, lægges der en pris på den CO2, der er brugt til at producere varen. For danske virksomheder, der importerer den slags varer eller bruger dem i deres produktion, betyder det, at CO2-udledningen i deres forsyningskæder nu kan ses direkte på bundlinjen. Det skriver McKinsey & Co i en ny artikel.

Fra papirarbejde til regning

Tanken bag CBAM er at forhindre, at virksomheder flytter deres produktion ud af EU til lande med lempeligere klimaregler for at spare penge. Ordningen rammer tre grupper: virksomheder uden for EU, der eksporterer til EU, EU-producenter af de omfattede varer, og EU-importører – ofte virksomheder, der bruger varerne videre i deres egen produktion. Det er især den sidste gruppe, der kommer til at mærke det som en ny udgift.

De første regninger skal først betales i september 2027, men allerede nu skal virksomhederne kunne dokumentere, hvor meget CO2 der er brugt til at lave de varer, de importerer. Det gælder for eksempel danske virksomheder inden for byggeri, maskinindustri eller metalforarbejdning.

Den fulde foreløbige timeline ses nedenfor. 

Ulemperne: Højere priser og stor usikkerhed

Den mest oplagte ulempe er, at det bliver dyrere at importere. Hvor meget man skal betale, afhænger af tre ting: prisen på CO2-kvoter, hvor meget man importerer, og hvor meget CO2 der reelt er udledt per ton vare. Kvoteprisen svinger, og det gør det svært at forudsige, hvad regningen ender med at lyde på.

Den største udfordring er dog, at mange virksomheder mangler dokumenteret data om, hvor meget CO2 deres leverandører reelt udleder. Hvis man ikke kan dokumentere det gennem en godkendt tredjepart, bruger EU i stedet nogle standardværdier – og de er sat højt med vilje. Det rammer især mindre danske virksomheder, som ikke selv har ressourcerne til at indsamle detaljerede tal fra deres leverandører. De risikerer dermed at betale mere, end deres faktiske CO2-udledning egentlig berettiger til.

Fordelen: Rigtige tal kan spare mange penge

Her ligger til gengæld en oplagt mulighed. Ifølge McKinsey kan man spare mellem 30 og 85 procent af CBAM-regningen ved at bruge dokumenterede tal i stedet for EU's standardværdier – og det er endda før man har lavet en eneste klimaforbedring. Et regneeksempel viser det tydeligt: Ved import af 5.000 ton stål fra Kina faldt regningen fra knap 2 millioner euro med standardværdier til 724.600 euro med dokumenterede tal. Det er et fald på 63 procent.

Der er to grunde til det. For det første er EU's standardværdier bevidst sat højt for at skubbe virksomhederne til at levere rigtige tal. For det andet giver dokumenterede tal virksomhederne mulighed for aktivt at arbejde på at sænke deres CO2-udledning – og dermed spare endnu flere penge på sigt.

Hvad betyder det for bæredygtighed?

CBAM er altså ikke bare endnu et stykke bureaukrati – det er også et stærkt økonomisk skub i retning af rigtig klimaomstilling. Når CO2-udledning direkte påvirker priser og handel, vil efterspørgslen langsomt flytte sig mod de leverandører, der udleder mindst. 

For danske virksomheder betyder det, at arbejdet med bæredygtighed og gennemsigtighed i forsyningskæden ikke længere kun handler om omdømme eller ESG-rapportering. Det kan nu ses direkte i regnskabet, og det giver et konkret, økonomisk argument for at prioritere både data og reelle klimaforbedringer.

Sådan kan man forberede sig

McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med:

• Compliance: Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2.
• Indkøb: Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om.
• Økonomi: Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving.
• Konkurrencefordel: De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år.

For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid.