Byer må ikke sprede sig, hvis der skal være plads til fremtiden
Danmarks arealer er en knap ressource, og byspredningen sker i en stadig mere intens kamp om pladsen med andre behov for fx vedvarende energiproduktion, klimatilpasning og naturbeskyttelse. Ny rapport peger på muligheder for at begrænse byspredningen i fremtiden.
Foto: Concito
Nye boligområder, veje og erhvervsbyggerier skyder op overalt i Danmark og vidner om virkelyst og fremtidstro. Men udbygningen af Danmark kommer også med en omkostning. Danmark er et lille og tætbebygget land. Boliger, infrastruktur og erhvervsområder fylder i dag 14 pct. af Danmarks landareal. Fortsætter vi med at udbygge Danmark som nu, vil det byggede miljø lægge beslag på 2.700 hektar nyt land hvert år. En hektar fylder lidt mere end en fodboldbane. Hvis vi skruer tiden frem til år 2050, så svarer det til, at vi har udbygget mere end 60.000 fodboldbaner. Eller mere end størrelsen af Bornholm.
”Danmark er et af de mest bebyggede lande i Europa, og det har vi hidtil kunne håndtere. Men nu kigger vi ind i en fremtid, hvor mange nye behov kommer til og kræver areal. Jo længere vi kommer frem i den grønne omstilling, jo større bliver behovet for at prioritere vores brug af arealerne klogt”, siger Peter Andreas Norn, programchef i CONCITO.
Det er især boligudbygningen, der presser arealerne. Dels bliver vi flere danskere, og dels bor vi større og større. Prisen for den fortsatte boligudbygning er mindre plads til natur, biodiversitet, fødevareproduktion, vedvarende energiproduktion, produktion af byggematerialer, klimatilpasning og rekreation. Med regeringens grønne trepart skal der rejses 250.000 hektar skov inden 2045. Det kommer også til at kræve meget areal.
”Vi kan godt begrænse byspredningen, men det kræver, at vi tænker nyt. Diskussionen om vores arealforbrug til boliger er en nødvendig, men svær samtale, for mange forbinder en stor bolig med det gode liv. Derfor er det helt afgørende, at vi skaber løsninger, som opleves som attraktive og rimelige for alle grupper i samfundet,” siger programchef Peter Andreas Norn, som opfordrer til, at samtales tages på både på nationalt og lokalt niveau.
Hvis det skal lykkes at begrænse byspredningen, kræver det et samspil mellem mange aktører. Og selv om at man principielt kan regulere byspredning via planloven, så vil det i praksis forudsætte, at en række forskellige virkemidler tages i brug. CONCITO peger i rapporten på fem mulige indsatser: Regulering af byzone; Økonomiske incitamenter til øget byfortætning og mindsket byspredning; Øget anvendelse af eksisterende boliger gennem boligrotation: Optimering og udvikling af boligområder; samt Styrkelse af bykvalitet.
Analysens hovedbudskaber
- Danmark er et af de mest bebyggede lande i Europa. Allerede i dag er 14 pct. af det danske areal bebygget, og stadig mere areal går til boliger og veje. Danmarks arealer er en knap ressource, som vi er nødt til at forvalte klogere i fremtiden. I 2050 vil vi have bebygget et område større end Bornholm, hvis vi fortsætter som nu. Ved at begrænse byspredningen kan vi sikre den nødvendige plads til natur og biodiversitet, fødevareproduktion, vedvarende energiproduktion og meget mere.
- Derfor er der brug for at bygge byerne tættere - og gøre det på en måde så både den enkelte bolig og det omkringliggende bykvarter er attraktivt. Det kan vi fx gøre ved at skabe mere attraktive udearealer, ved at understøtte fællesskaber og gennem naturbaseret byudvikling.
- På statsligt og kommunalt niveau er der behov for at overveje en mere bevidst prioritering af, om byer og landområder fortsat skal kunne udbygges som i dag. Dette spørgsmål bør indgå i arbejdet med en kommende national arealstrategi.
