Brugen af bæredygtige mærker går tilbage

Selvom forbrugere er så vilde med bæredygtige produkter, at de villige til at betale mere for de produkter, der er markeret med et lille klistermærke med bogstavet Ø eller den grønne svane, så er den generelle brug af varer med bæredygtighedsmærker gået tilbage siden midten af 2016.

Læs også: Den danske forbruger anno 2019 handler mere bæredygtigt

Det skriver Berlingske og uddyber, at det muligvis kan forklares med, at mange danskere bliver koblet af, fordi antallet af mærker er steget markant. Ifølge en analyse af mærkningsordninger i den danske detailhandel, som Dansk Erhverv har foretaget, så tilbyder de bæredygtige mærker derfor ikke længere løsninger på de voksende udfordringer.

”Forbrugere er vanemennesker. Det betyder, at danskerne i højere grad går efter enkelte stærke brands og mærker på markedet, som kan give dem vished for, at de faktisk får den bæredygtighed, de betaler for”, siger Dorte Wimmer, detail- og forbrugerekspert i Retail Institute Scandinavia til Berlingske.

Det understøttes i analysen af, at det statskontrollerede Ø-mærke topper på kendskab og dermed udgør et forbillede for andre mærker, når det kommer til efterspørgslen blandt forbrugerne.

Ifølge Dorte Wimmer er detailhandlen karakteriseret ved et utal af mærkningsordninger, der alle kan være forskellige mellem virksomhederne. Det kan som forbruger derfor være svært at forholde sig til de mange mærker, hvilket afspejler sig i købevaner samt mærkningsordningernes indvirkning og succes over for forbrugerne.

”Der er lavet studier på, at forbrugerne max. husker ti mærker – resten går i glemmebogen. Som forbruger finder man altså hurtigt ud af, hvilke mærker der fungerer for en, og hvilke man vil betale for, og vi kan også se, at forbrugerne går efter specifikke brands. Nogle mærker er bedre til at oplyse om bæredygtighed end andre, men det er klart, at jo flere mærker der er på markedet, desto mere forvirring skaber det”, siger hun til Berlingske.

Væksten forvirrer forbrugerne
En forklaring på forvirringen omkring mærkningsordningerne, som analysenotatet fremlægger, består i, at væksten i antallet af mærkningsordninger forvirrer forbrugerne så meget, at nogle vælger helt at se bort fra mærkerne, når de køber ind.

Der er i skrivende stund 60-65 mærkningsordninger i detailhandlen, som er uafhængige og kontrolleret af tredjepart. De resterende mærkningsordninger, som udgør flertallet, driver virksomheder og brancher selv i forbindelse med markedsføringen af produkterne, og de er ikke uafhængigt udviklede og kontrollerede.

Her er forbrugerkendskabet typisk lavt, og det er op til forbrugerne at vurdere mærkets kvalitet. De mange virksomhedsmærker kan forvirre og gøre det svært for danskerne at vide, hvilke mærker de skal rette sig efter. Ifølge analysen er det kun godt hver femte dansker, som finder det let at skelne uafhængige bæredygtighedsmærker fra eksempelvis virksomhedsmærker, som ikke kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Spørgsmålet er således, om det uoverskuelige antal af mærkningsordninger på markedet kan gøre, at en overordnet bæredygtig og miljøvenlig dagsorden ikke fremmes i en tilstrækkelig grad i detailhandlen.

Ifølge miljøpolitisk chef for Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen, skal der udbredes en større bevidsthed om og iværksættes en handleplan af mærkningsordningerne fra virksomhedernes side, der svarer til forbrugernes behov og idealer.

”Hvad skal der til, for at mærker kan fremme dagsordenen, når det kommer til miljø og bæredygtighed? Hvad skal der til, for at der kan skabes en debat om det? Det er vigtigt for virksomhederne og forbrugerne at stille de spørgsmål”, siger han til Berlingske.

Læs også: Unge mangler tillid til modevirksomheders CSR-arbejde

På trods af faldet i varer med bæredygtighedsmærker, så viser undersøgelsen dog også, at 64 procent af danskerne stadig tillægger mærkningsordninger betydning, når de køber ind. Det er særligt ved fødevarer samt kosmetik og pleje, at forbrugerne holder et ekstra vågent øje med mærkerne.

- JMA