Blandende reaktioner på energiaftale

Et af årets politiske pejlemærker, det længe ventede energiforlig, faldt på plads i sidste uge, fredag den 29. juni, da regeringen fik indgået aftale med alle Folketingets partier, som indebærer det, man selv kalder ’en massiv grøn satsning frem mod 2030’.

Læs også: EU-parlamentet vil skrue op for den vedvarende energi

Aftalen sikrer blandt andet tre nye store havvindmølleparker, ny pulje til landvind og solenergi, en målrettet energispareindsats og en styrkelse af energi- og klimaforskning. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet betyder aftalen, at Danmark sikkert på vej til at opfylde regeringens målsætninger om et Danmark som lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler.

Aftalen vil muliggøre, at vedvarende energi i 2030 helt kan dække danskernes elforbrug, ligesom regeringens mål om samlet 50 procent vedvarende energi i 2030 også nås. Samtidig tilvejebringes finansiering, der anviser vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 procent. Endelig sikrer aftalen ifølge ministeriet også, at Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til FN’s verdensmål.

Det er man selvsagt tilfreds med fra regeringens side.

”Vi har landet en bred og ambitiøs energiaftale, som sikrer tempo og ambition i realiseringen af den grønne omstilling. Med aftalen muliggør vi, at danskerne kan få dækket deres elforbrug i 2030 helt af vedvarende energi. Samtidig har vi leveret på ambitionen om, at den grønne omstilling sker, så den forbedrer den enkeltes økonomi og understøtter en bæredygtig samfundsøkonomi. Den balance var en vigtig prioritet for aftalen”, siger finansminister Kristian Jensen (V).

DI: Rigtige rammer for øget eksport
Også i Dansk Industri er man glade for aftalen, der ifølge organisationen gør, at Danmark godt på vej til at blive uafhængig af fossile brændsler, vil gøre det muligt at styrke den danske eksport af energiteknologi, og ikke mindst nemmere og billigere at gennemføre den grønne omstilling.

”Det er en fantastisk dag for Danmark, virksomhederne og klimaet. Et historisk bredt politisk flertal har indgået en aftale, som sikrer det lange blik i energipolitikken. Det er altafgørende for, at der i fremtiden bliver investeret i grønne løsninger”, siger direktør i DI, Tine Roed.

DI glæder sig også over, at partierne bag aftalen vil afsætte 1 mia. kroner til forskning og innovation på energiområdet i 2024. Det er godt nyt for de mange danske virksomheder og forskere, som arbejder med at udvikle ny energiteknologi, der kan fremtidssikre dansk eksport til verdensmarkedet, mener DI.

”Danmark har en unik position i verden inden for energiteknologi. Men vi oplever en stigende konkurrence fra udlandet. Derfor skal vi hele tiden være oppe på tæerne, hvis vi i fremtiden skal levere de bedste og mest innovative løsninger. Energiaftalen skaber de rigtige rammer for, at virksomhederne kan øge eksporten”, siger Tine Roed.

Manglende mål for energieffektivitet trækker ned
Hos interesseorganisationen Synergi kalder man forliget et skridt i den rigtige retning, men fremhæver samtidig et ’manglende tredje element i den grønne omstilling - et mål for mere effektiv brug af energien’. Det medfører, men man, at danskerne kan risikere at skulle betale en unødvendig dyr regning for den grønne omstilling.

”Vi er glade for, at samtlige politiske partier står bag energiaftalen. Det sender et signal om vigtigheden af den grønne omstilling. Det er positivt, at parterne i aftalen forbinder EU's mål for energieffektivitet på 32,5 procent med den danske indsats. Desværre indeholder energiaftalen ikke et dansk mål for energieffektivitet, som tidligere aftaler. Det gør det svært at vurdere, om vi får mest muligt grøn omstilling for pengene," siger bestyrelsesformand for Synergi, Christian Jølck.

Heller ikke hos Ingeniørforeningen IDA er der udelt tilfredshed med det, man kalder et ’fint energiforlig, der dog stadig efterlader mange grønne ambitioner tilbage’, og som, selvom de mange partier i fællesskab fik løftet regeringens oprindelige oplæg i en mere grøn retning, ikke kan ændre på, at ’Danmark stadig halter bagefter klimakampen’.

”Det er ærgerligt, at politikerne ikke griber chancen for at bringe Danmark helt tilbage i den globale energiførertrøje og at Danmark ikke er parat til at gå forrest i klimakampen, som regeringen ellers lovede i sit energiudspil. Jeg håber, at en eventuel fremtidig opgradering af aftalen vil sætte mål for energieffektiviseringer i både bygninger og for industrien og få skovlen under transportens CO₂-udledninger som er det, Danmark har brug for”, siger Ingeniørforeningens formand, Thomas Damkjær Petersen.

På linje med Synergi undrer man sig i Ingeniørforeningen også over, at aftalen ikke prioriterer energieffektiviseringer højere, da der nu er væsentligt færre penge til dem, end den tidligere aftale indeholdte.

”For at Danmark igen skal blive det land, alle skæver til, når det kommer til visioner på energiområdet, så kræver det, at vi har alle med – og det gælder i høj grad også borgerne, for 30 procent af vores samlede energiforbrug netop finder sted i de danske husholdninger”, siger Thomas Damkjær Petersen.

For få midler til grønnere transport
Samme holdning har man hos Dansk Byggeri, hvor man godt nok er glade for at parterne er blevet enige om en ny tilskudspulje med 300 millioner kroner om året til energibesparelser i erhverv og 200 millioner kroner om året til energibesparelser i bygninger. Men samtidig efterlyser man bindende mål for energibesparelser i den nye aftale.

”Det er rigtig godt, at det er lykkes politikerne at indgå et bredt forlig. Vi savner dog en større balance mellem indsatsen for vedvarende energi og indsatsen for energibesparelser. Der er store potentialer for energibesparelser i bygninger og erhverv, og området skal prioriteres for alvor, ellers risikerer vi at gøre den grønne omstilling dyrere, end den behøver at være”, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Politikens tidligere chefredaktør og nuværende klummeskribent, Bo Lidegaard, er også på banen med sin vurdering af energiforliget, som han generelt roser for at være ’en aftale fyldt med visioner og vitaminer’, der gør at ’Folketinget har generobret Danmarks grønne førertrøje’.

Han kritiserer dog den del af aftalen, der indebærer, at der afsættes en halv milliard kroner over fem år – fra 2020 til 2024 – til fremme af grøn mobilitet og transport.

”Det er langt fra nok, hvis vi skal nå på omgangshøjde med andre europæiske lande, når det gælder udfasningen af gamle forurenende biler og introduktionen af elbiler til både person- og varetransport. Her har vi spændt ben for os selv”, skriver Lidegaard.

Læs også: Ny rapport: Regeringen glemmer Verdensmålene

Energiaftalen er indgået mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og resten af Folketinget i form af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, og gælder for perioden 2020-24. Regeringen vil to år før aftalens udløb tage initiativ til drøftelse af den videre energipolitik efter 2024.