Bæredygtigheden halter i kæmpe erhvervsprojekt ved København

Regeringen og Hvidovre Kommune vil etablere et gigantisk erhvervsområde på ni kunstige øer ud for Avedøre Holme, men en ekspert kritiserer miljøaspekterne ved placeringen mens Concito efterlyser visioner for CO2-frihed.

De ni, nye kunstige øer skal anlægges ud for Avedøre Holme og på den måde genskabe en moderne version af den natur, der fandtes i området før det i 1960’erne blev kunstigt inddæmmet, jordopfyldt og der blev etableret erhverv. Illustration: Urban Power for Hvidovre Kommune.

10.01.2019

Anders Kampmann, CSR.dk

Fra 2022 og frem mod 2040 skal der anlægges ni nye, kunstige øer ud for Avedøre Holme i den sydvestlige del af København. Sammenlagt skal de, under navnet Holmene, udgøre et topmoderne erhvervsområde på 3,1 mio. kvadratmeter med plads til omkring 380 virksomheder og 12.000 nye arbejdspladser.

Læs også: Mindre larm og mere lys i den bæredygtige by

Det er hovedtrækkene i den plan, regeringen og Hvidovre Kommune præsenterede i går, og som fra start har inddraget de grønne overvejelser. ’Visionerne for erhvervslivets muligheder er lige så store, som kravene til området er grønne’, som det hedder i oplægget til projektet.

De afgrænsede holme tænkes at kunne danne rammen for, at forskellige typer virksomheder kan ’etablere sig i klynger, så de kan udnytte de cirkulære synergier, vidensdele og brande sig sammen’, som det hedder i visionen. Illustration: Urban Power for Hvidovre Kommune.

”Det er både et meget spændende og et meget ambitiøst projekt, der på én gang vil hjælpe os med at skabe nye erhvervsarealer tæt på motorvej og lufthavn, nye arbejdspladser og nye grønne, rekreative områder. Og som er et bud på en løsning på udfordringerne med klimasikring og spildevandshåndtering i København og omegn", siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Ikke desto mindre møder bæredygtighedssiden af projektet kritik fra bl.a. fra professor i erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet, Anne-Mette Hjalager, der i Berlingske giver udtryk for, at placeringen af området ’ikke er logisk og fremtidsorienteret tænkt’.

”Det giver slet ikke mening. Det burde ligge mod vest eller sydvest, måske helt i Lejre eller i Slagelse. Ø-løsningen risikerer at skabe nogle trafikale og miljømæssige problemer af rang. Det vil give meget mere mening at placere et nyt erhvervsområde langs de hovedtrafikårer, herunder de kollektive, vi allerede har etableret”, siger hun til avisen.

I stedet mener Anne-Mette Hjalager, at man i højere grad burde indrette udviklingen efter den såkaldte Fingerplan, der blev lanceret i 1947 for at indtænke naturen i den fysiske udformning af Københavns forstæder, men som ifølge professoren ikke er blevet fulgt i godt 30 år, siden nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989.

Derudover efterlyser hun en mere helhedsorienteret planlægning af by- og erhvervsudviklingen i Danmark, ideelt set med SDG’erne som overordnet ramme.

”Landspolitisk burde vi have nogle større briller på i stedet for, at kommunerne konkurrerer med hinanden. Der mangler en helhedsorienteret planlægning for hele hovedstadsområdet og Sjælland, gerne fremsynet med FNs verdensmål for øje”, siger Anne-Mette Hjalager til Berlingske.

Der er fra start tænkt en lang række rekreative formål ind i udformningen af Holmene. Illustration: Urban Power for Hvidovre Kommune.

Concito: Ikke plads til at gøre, som man plejer
I den grønne tænketank Concito ser man med interesse på visionerne og planen om Holmene, men samtidig er der en række forhold omkring klima, miljø og transport, der skal afklares, påpeger direktør Christian Ibsen, som CSR.dk har talt med.

”Store visioner, der handler om at fortætte vores byer og skabe arbejdspladser i nærheden af, hvor folk bor, er altid interessante, men det er også vigtigt at de tænker alle aspekter igennem. Det hele skal være færdigt i 2040; det er ganske tæt på den deadline (i 2050, red.), hvor Danmark har meldt ud, at landet senest skal være CO2-neutralt. Så der er ikke plads til at gøre, som man plejer”, siger han og fortsætter:

”Man bør tænke netto-nuludledning ind i projektet fra start, hvilket har stor betydning for valg af materialer, energisystem, transport og mobilitet. 12.000 arbejdspladser skal jo eksempelvis ikke betyde, at der kommer til at køre 12.000 biler rundt i området – plus lastbiler”, påpeger Christian Ibsen.

Han vil i øvrigt ikke forholde sig til selve placeringen af Holmene, men giver dog udtryk for et håb for – og en vis forventning til – at man vil tænke offentlig transport ind i visionen.

Regeringen: Vi arbejder på trafikløsninger
Fra regeringen og Hvidovre Kommunes side er man langt henad vejen opmærksom på netop de potentielle trafikale udfordringer, Holmene kan medføre, ligesom man erkender, at der er et trængselsproblem, som skal løses, hvis udbygningen skal blive en succes. Hvordan det skal ske er imidlertid ikke på plads endnu.

Om Holmene

Anlægsarbejdet skal efter planen starte i 2022 og den første holm ventes færdig i 2028. Området skal stå helt færdigt i 2040.

Ifølge analyser foretaget af Deloitte samt af COWI, Urban Power og DHI i samarbejde bidrager Holmene med:

  • Et 3,1 mio. kvadratmeter stort, grønt erhvervsområde
  • Ny vækst – op til 54 mia. kr.
  • Plads til op til 380 nye virksomheder
  • 700.000 kvadratmeter ny, bynær natur
  • 17 km ny kystlinje
  • Op til 12.000 nye arbejdspladser

”Vi finder nok ud af det”, som Hvidovres borgmester, Helle Adelborg (S), ifølge Ingeniøren sagde, da en journalist på pressemødet, hvor visionen blev præsenteret, spurgte ind til infrastrukturen, der skal sørge for, at de mange folk kan komme til og fra arbejde efterhånden som virksomhederne åbner.

Ifølge mediet handlede flere af spørgsmålene til pressemødet om, hvorvidt man har sikret sig, at den i forvejen pressede københavnske infrastruktur ikke bryder sammen under de mange nye arbejdspladser. For ikke at tale om al den tunge trafik, tusindvis af industriarbejdspladser skaber.

Læs også: Der skal strøm på logistikken – nu!

”Det er klart, at der skal laves en trafikanalyse, og at hovedstaden har nogle trafikudfordringer de næste år. Regeringen arbejder også på en række trafikløsninger i forbindelse med den kommende finanslov, men det bliver ikke i dag, vi præsenterer dem”, sagde Rasmus Jarlov ifølge Ingeniøren.

Den samlede pris for Holmene lyder ifølge Dagens Byggeri på 2,7 mia. kr., hvoraf en stor del skal indhentes via grundsalg. Læs mere om planerne her.

ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

01.09.2026CSR.dk

Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk

27.08.2026Schneider Electric

Sponseret

Ny analyse styrker sikkerheden i fremtidens AI-datacentre

CSR.dk

EU's offentlige indkøb for 2.500 mia. euro kan blive grønnere – erhvervskoalition presser på

CSR.dk

Så har Velux beskyttet al den skov, de har lovet

CSR.dk

Frokostordningen vækker store følelser, når der skal flere planter i

CSR.dk

Jagten på en klimavenlig græsmark er i gang

CSR.dk

Regeringen fremsætter akutplan for elnettet

Dansk Retursystem

Sponseret

Forbrugerne returnerer 99,73% af de fastgjorte plastlåg på pantflaskerne

CSR.dk

Dagrofa Foodservice opsætter solceller på 21 butikker

Schneider Electric

Sponseret

Hvilken robot skal du vælge?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Kursus
Forløb: Fra CO2-data til klimamål og faktiske reduktioner

Indsamler I også klimadata til jeres kunder m.fl. - og vil I vide, hvordan I kan få endnu mere ud af de data, I allerede indsamler? Nyt digitalt forløb på Klimklar lærer jer at omsætte data til videnskabsbaserede mål og faktiske reduktionstiltag.

Dato

01.09.2026

Aros Business Academy
Kursus
Den Intensive Projektlederuddannelse (DIPLU)

Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle værktøjerne til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Projektlederuddannelsen består af 3 moduler og vil komme både dig, dit team og din arbejdsgiver til gavn

Dato

02.09.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Etisk Handel Danmark
Kursus
Modul 1: Kom godt i gang med due diligence

Lær, hvordan du går fra flotte politikker til konkret arbejde med at finde og prioritere risici i din virksomhed

Dato

02.09.2026

Tid

09:00

Sted

Jylland - nærmere lokation følger

Dansk Standard
Kursus
Bliv Sustainability Manager og vær med til at drive forandringen i din virksomhed

På uddannelsen som Sustainability Manager hos Dansk Standard får du den nødvendige viden og ekspertise til at drive indsatser med fokus på bæredygtighed. Fire moduler og otte undervisningsdage fordelt over fire måneder

Dato

02.09.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Beierholm
Kursus
ESG-rapportering med VSME-standarden

Få styr på ESG-rapportering med EU's nye frivillige VSME-standard. Kurset giver dig konkrete værktøjer til at arbejde strategisk og praktisk med ESG og skabe transparens, struktur og værdi i virksomhedens bæredygtighedsindsats.

Dato

02.09.2026

Tid

09:00

Sted

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Opstart: Mini MBA i Sustainability Management

Mini MBA i Sustainability Management er for dig, der ønsker en ambitiøs uddannelse i bæredygtighed. Du bliver undervist af førende eksperter inden for bæredygtighed og SDG’er - heriblandt Steen Hildebrandt, som har været med til at skabe uddannelsen.

Dato

02.09.2026

Tid

09:00

Sted

Comwell Hotel Aarhus