Apple kommer til at fyre for gråspurvene ved Viborg – nordmænd tænker anderledes
Ifølge en ny rapport kommer Viborg og omegn ikke til at få gavn af overskudsvarmen fra Apples kommende datacenter ved byen. Det norske initiativ SparkCity vil tænke datacentre ind i byerne på en helt anden måde, for at kunne udnytte energien optimalt.
Varmt vand fra Apples datacenter kommer ikke til at blive udnyttet i Viborg, viser ny rapport. Illustration: Apple.
Da IT-giganten Apple i sin tid annoncerede, at selskabet ville bygge et gigantisk datacenter i Foulum ved Viborg, så man i lokalområdet frem i mod at kunne udnytte overskudsvarmen ved at sende den ud i fjernvarmenettet og sikre billig varme til borgerne i området.
En ny rapport som energiselskabet Niras har udarbejdet for Viborg Fjernvarme, viser imidlertid at Apples overskudsvarme ikke er en anvendelig løsning for Viborg, fordi der er for stor usikkerhed omkring, hvor meget varme, Apple egentlig vil kunne levere og hvornår, skriver Ingeniøren.
Læs også: Datacentre skal være en del af den grønne omstilling
Som en del af aftalen omkring opførelsen af datacentret, har Apple, som selv sværger til vedvarende energi, ifølge Ingeniøren tilbudt at levere centrets overskudsvarme til Viborg uden beregning, og at opføre anlæg til indsamling af den varme luft fra de store datahaller.
Til det formål skulle Viborg kommune så – vel at mærke for egen regning – placere et varmepumpeanlæg tæt på datacentret og koble det til en transmissionsledning, der kunne føre varmen de knap 13 km ind til Viborg.
Den plan er nu kuldsejlet, fordi der stadig ikke er noget præcist overslag over, hvornår Apple er på fuld kapacitet, hvor meget varme de vil kunne producere, eller om de vil kunne garantere det i 25 år, skriver Ingeniøren.
På den baggrund er man fra Viborg Fjernvarmes side ikke klar til at kaste midler i den omfattende investering, varmepumpeanlægget og transmissionsledningen udgør, forklarer selskabets direktør, Morten Abildgaard.
”Hvis vi ikke kan få 55 MW i 2023, og ikke kan forvente at det er til rådighed i mindst 25 år, så kan det ikke betale sig at planlægge ud fra det. Så det giver det bedre mening at med andre løsninger”, siger han til ing.dk, og bliver bakket op af Mads Hagh, der er rådgiver ved Niras og medforfatter til rapporten.
”Hvis man havde en fast tidshorisont og nogle faste aftaler med Apple ville det nok være noget andet. Men med den usikkerhed der er, er det ikke den bedste løsning. Og jo længere overgangsperioden er, des dyrere bliver det for Viborg”, siger han til Ingeniøren.
The Spark med datacentret i midten skal integreres i byen, så overskudsvarmen kan udnyttes optimalt. Illustration: SparkCity.
Datacenter som hjerte i byen
Afstanden mellem datacentret og byen var altså en afgørende barriere for udnyttelsen af overskudsvarmen. Netop den problematik har det norske initiativ SparkCity taget til sig og fremlagt en mere integreret løsning.
SparkCity vil ganske enkelt placere datacentret – i en noget mere elegant indpakning end man er vant til – midt i byen/et boligområde, og på den måde skabe ’et smart og bæredygtigt loop, hvor overskudsvarme fra centeret leverer termisk energi til hele byen, hvorefter den kommer retur til centeret igen for at blive brugt til køling’, som det hedder.
Teamet bag udviklingen af visionen er den norske ejendomsudvikler Miris i samarbejde med arkitektfirmaet Snøhetta, entreprenøren Skanska, den rådgivende ingeniørvirksomhed Asplan Viak og den finske tech-sværvægter Nokia.
CSR.dk mødte repræsentanter for SparkCity på sidste uges Nordic Edge-konference i Stavanger, og her forklarede account manager fra Nokia, Morten Kveil, om tankerne bag konceptet.
”Datalagring bruger allerede nu helt vilde mængder energi – bare tag Bitcoin, som i sig selv bruger lige så meget strøm, som et mindre land. Og det vil kun blive endnu vildere i fremtiden; vi forudser, at datalagring vil overhale den internationale flytrafik i CO2-udslip inden for en overskuelig årrække, så det siger sig selv, at vi er nødt til at tage hånd om det forbrug og gøre det så bæredygtigt som muligt gennem dels vedvarende energi og dels at udnytte overskudsvarmen”, sagde han.
En sportshal kan være en del af bygningen omkring datacentret. Illustration: SparkCity.
Konkret skal datacentret bygges sammen med faciliteter som fx kurmuligheder og en sportshal, som kan udnytte varmen fra den er på sit højeste (omkring 65 grader) og til den kommer tilbage fra at have varmet boliger op (ca. 15 grader).
Med solceller på taget skal enheden, kaldet The Spark, placeres som et hjerte midt i byen og danne grundlag for en ’Power City’, som er energipositiv ved at producere mere grøn energi i løbet af sin levetid, end den samlet har forbrugt, når alt fra råmaterialer over opførsel til drift regnes med.
Læs også: Der skal bygges grønt for samfundet
SparkCity regner med, at et datacenter på 2 MW er passende til en by med 18.000 indbyggere. Til sammenligning vil Apple-datacentret ved Viborg i første omgang bruge en effekt på 5-7 MW, skriver Ingeniøren.
”Det er fremtidens format, når det kommer til datacentrets position i vores byer som et aktivt element, der ikke kun servicerer vores digitale behov, men også de fysiske. Disse Power Cities kan skaleres og placeres hvor som helst, så potentialet er enormt og behovet vokser”, sagde Morten Kveil.
