AI-giganter satser på små atomreaktorer til datacentre
Amerikanske investorer og tech-virksomheder kaster milliarder i ny atomkraft-teknologi, der skal levere CO2-fri strøm til kunstig intelligens. Eksperter advarer dog om, at løsningen næppe kan blive billigere end eksisterende grønne energikilder.
Foto: 123rf.com
I USA investeres der massivt i små og modulære atomreaktorer (SMR), der skal levere strøm til de energitunge datacentre, som understøtter boomet inden for kunstig intelligens. Siden 2019 har forskellige dele af den amerikanske stat tilført seks milliarder dollar i lån og investeringer til teknologien, mens private investorer har lagt yderligere omkring tre milliarder dollar.
Blandt de private investorer er Amazon, der sidste år investerede mere end tre milliarder kroner i teknologien, og OpenAI-topchefen Sam Altman, der har investeret i selskabet Oklo, som udvikler reaktorerne.
Planen er, at de fabriksbyggede små reaktorer skal kunne masseproduceres og dermed levere CO2-fri energi billigere og hurtigere end konventionelle atomkraftværker, hvilket bliver nødvendigt med datacentrenes eksplosivt stigende energiforbrug.
Chris Gadomski, leder af atomenergiforskning hos BloombergNEF, vurderer, at datacentrenes elforbrug vil mere end fordobles frem mod 2035 og kalder udviklingen “noget, der minder om internetboomet og -krakket i begyndelsen af 2000’erne”, sagde han til Financial Times ifølge Computer World.
Eksperter: Sol og vind er både billigere og hurtigere
Selv om flere investorer satser stort på de små reaktorer, er eksperter skeptiske over for, om teknologien kan konkurrere på pris og skala. Data fra Wood Mackenzie viser, at prisen på en megawatttime fra en SMR i 2030 vil ligge på 182 dollar, mens en megawatttime fra et konventionelt atomkraftværk vil koste 133 dollar, naturgas 126 dollar og vedvarende energi som sol og vind blot en tredjedel af prisen.
Tidligere projekter med små reaktorer har været ramt af forsinkelser og voldsomme budgetoverskridelser. NuScale måtte i 2023 opgive et projekt, efter at omkostningerne var steget med 120 procent, mens de tre projekter, der er i drift i Rusland og Kina, er gået over budget med mellem 300 og 400 procent.
“Der er mange virksomheder, der tror, at hvis de går fuld Henry Ford på problemet og bygger et samlebånd, så bliver alt billigt. Men de overser fuldstændig de enorme stordriftsfordele ved større reaktorer,” sagde atomingeniør og konsulent Nick Touran til Financial Times ifølge Computer World.
Dermed er det meget usikkert, om teknologien kan levere som lovet, og derfor om AI-giganterne overhovedet bør satse på den, særligt når sol og vind både er billigere og hurtigere.
- lhs