Affald: Den cirkulære økonomis grimme ælling

Engang var affaldshåndtering bare det beskidte arbejde forbundet med at skaffe samfundet af med overskuddet og resterne fra en brug og smid væk-kultur. I dag er det langsomt ved at blive lidt cool. For i en cirkulær økonomi handler det ikke om bortskaffelse, men om bearbejdning af overskudsmaterialer så de kan blive til råvarer og ressourcer i nye loops og processer.

Den hellige gral i affaldshåndtering er sortering af det blandede affald til rene fraktioner. F.eks. fra blandet husholdningsaffald til plast, glas, metal, organisk affald osv. Eller fra brugte tæpper til genbrugsfibre og andet affald. Eller fra blandet byggeaffald til fraktioner såsom mursten, beton, glas, træ og hård plast, der kan benyttes i nyt byggeri, vejbelægning osv.

”Vi skal vænne os til at tænke på affald som ressourcer. Men vi skal også være enige om, at der stadig mangler lidt udvikling før genanvendelsesteknologien er på et niveau, hvor det for alvor bliver rentabelt at arbejde med at bruge materialerne igen, snarere end at sende dem til forbrænding på et kraftvarmeværk,” siger Jonathan Cope, salgsdirektør for Ekokem, en finsk affaldshåndteringskoncern som i Danmark arbejder med rådgivning og håndtering af farligt affald.

Lovgivning fra dengang affald var et problem
Indretningen af lovgivningen er et område, der skal kigges nøje på, hvis affaldssektoren skal stille om fra forbrænding og bortskaffelse til en rolle som ressourceudvikler og -udbyder. I Europa er affald et kraftigt reguleret område, og der er strenge regler for, hvad man må køre over landegrænserne, hvis det først er defineret som affald. Det bremser udviklingen i retning af cirkulær økonomi, fordi kapaciteten og anlæggene til produktion af nye materialer på baggrund af genanvendte råvarer er fordelt ud over hele Europa.

Forbrænding er populært i Danmark
Er energiproduktion med affald cirkulær økonomi? For et land som Danmark, som har førerpositionen i EU, når det kommer til andelen af affald sendt til forbrænding per capita, er det et kildent spørgsmål. Vi forbrænder mere end halvdelen af affaldet og trods diskussioner om kapacitetsudnyttelse og om miljøregnskabet for import af affald til forbrænding, bygges der f.eks. et stort nyt anlæg på Amager.

EU Kommissionen udsendte i februar 2017 sine anbefalinger til energiproduktion ved forbrænding af affald. Her opfordres Danmark sammen med andre lande med høj forbrænding af affald til at bevæge sig væk fra den type affaldshåndtering, fordi det kan stå i vejen for at opnå højere genanvendelsesrater.

DTU-professor i affaldsteknologi, Thomas Højlund Christensen, har forklaret Berlingske, at han ikke mener, at der grundlæggende er nogen konflikt mellem at forbrænde og genanvende, og han peger på, at de lande, der har høje forbrændingsprocenter, også har høje genanvendelsesprocenter. Han mener, at det er et problem, at EU sætter de samme målsætninger for alle medlemslande, fordi de ikke tager højde for, at affaldssystemer spiller sammen med energisystemer, og energisystemerne er meget forskellige fra land til land.