Adjunkt: AI's stigende CO2-aftryk er en udfordring. Her er, hvad vi kan gøre ved det

Der er mange fordele ved at anvende AI, men det er ikke uden omkostninger for miljøet. Ifølge Københavns Universitets adjunkt Raghavendra Selvan kan vi ikke adskille teknologiens nytteværdi fra dens miljømæssige omkostninger. Heldigvis er det muligt at justere AI-metoders ressourceforbrug og gøre dem mere klimavenlige.

Adjunkt Raghavendra Selvan forsker i, hvordan man kan sænke klimabelastningen fra kunstig intelligens. Foto: 123rf.com..

16.10.2023

CSR.dk

I de seneste år har vi set mange eksempler på, hvordan AI-teknologi har gjort nye opdagelser mulige og optimeret resultater og arbejdsgange inden for forskellige områder, fra overvågning af natur og klima til risikovurdering af brystkræft.  

Men at udvikle og anvende AI har en pris. Det anslås, at CO2-aftrykket fra informations- og kommunikationsteknologi allerede er mindst lige så stort som CO2-aftrykket fra verdens samlede flytrafik. Og med fuld fart på digitaliseringen, heriblandt flere AI-løsninger, forventes det, at udledningen af CO2 vil stige betydeligt i de kommende år.  

Ifølge Tenure-Track adjunkt Raghavendra Selvan fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet er vi nødt til at blive bevidste om de miljømæssige omkostninger, der er ved at anvende AI. Ikke fordi vi skal begrænse brugen af smarte AI-løsninger, men fordi vi skal finde måder at gøre dem grønnere.

Læs også: Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering

"Vi taler ofte om, hvordan vi kan bruge AI-metoder til at fremme FN's mål for bæredygtig udvikling, men vi taler sjældent om det faktum, at AI i sig selv har et stort, underliggende ressourceforbrug. Selvom en teknologi bruges til at fremme den grønne omstilling, bør det ikke forhindre os i at spørge, om teknologien i sig selv er grøn eller ej," siger Raghavendra Selvan. 

Høj energipris = højt CO2-aftryk 
Adjunkt Raghavendra Selvan forsker i, hvordan det konkret er muligt at sænke CO2-aftrykket fra AI, og hvordan vi kan skabe mere bevidsthed om omkostninger - noget, han kalder klimabevidst AI. 

"På mikroniveau kan vi gøre algoritmerne hurtigere og mere effektive og dermed reducere deres ressourceforbrug. For eksempel giver det mening at se på, hvordan vi kan reducere antallet af bits, der bruges til at udføre beregningerne, og hvordan vi kan undgå overflødige beregninger," siger Raghavendra Selvan og fortsætter:

"Vi bør også løbende vurdere, om vi har brug for alle de data, vi har gemt. Begrebet dark data henviser til de data, der genereres, men som vi aldrig kigger på igen. Man estimerer, at mere end halvdelen af de data, der opbevares i datacentre, er dark data. Sådanne ubenyttede data forbruger stadig energi, og det er overflødigt."

På makroniveau kan vi se på, hvor og hvornår beregningerne udføres. Uden for spidsbelastningsperioder er sandsynligheden for, at der kun bruges vind- og solenergi stor i lande som Danmark. Vælger vi at træne AI-systemer i disse perioder, reducerer vi ikke kun CO2-aftrykket fra træningssessionerne, men det er faktisk også billigere, forklarer Raghavendra Selvan: 

"Mange af de beregninger, der bliver lavet i forbindelse med udvikling af AI-systemer, såsom modeltræning, er ikke tidskritiske. Det betyder, at vi uden problemer kan forskyde disse beregninger med et par timer. Dette kan reducere CO2-aftrykket, da CO2-intensiteten i elektricitet kan være tre gange højere i spidsbelastningsperioder end uden for spidsbelastningsperioder. Desuden går pris og CO2-aftryk for elektricitet normalt hånd i hånd, så en anden bonus er, at der også er penge at spare."  

Det begynder med bevidsthed 
Raghavendra Selvan forventer, at det snart vil blive en realitet, at virksomheder skal rapportere miljøomkostninger ved både udvikling og implementering af energiintensiv teknologi som AI.

Læs også: Nyt forskningsprojekt skal fremme grøn adfærd gennem spil

Især inden for de dataintensive brancher spår han, at anvendelse af grøn teknologi kan blive en vigtig certificering, og endda lovpligtig. 

"Nogle datacentre og cloud-tjenester reklamerer allerede for, at deres produkter er grønne. Vi kan se, at kunder, der går op i miljøet, vælger at bruge dem. Men det er langt fra alle i branchen, der er hoppet med på vognen, for det første fordi værktøjerne til at måle og rapportere ikke er helt modne nok, og for det andet fordi der mangler en fælles bevidsthed om problemet," siger Raghavendra Selvan. 

"Vi er allerede meget bevidste om at flyve mindre, men når det gælder data, er det endnu ikke almen viden. Jeg håber, at det arbejde, mine kolleger og jeg laver, vil hjælpe med at gøre både forskningsverdenen, industrien og offentligheden bevidste om dette. For det er altid lettere at handle på noget, hvis man er informeret."

- HCL

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

12.11.2026CSR.dk

Nyt fyrtårnsprojekt vil gøre tekstilaffald til ny råvare

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

CSR.dk

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Retailer and Supplier Meeting

This workshop will bring together purchasing departments, ESG representatives, intermediaries and suppliers to discuss shared challenges and opportunities in responsible sourcing.

Dato

17.11.2026

Tid

11:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Internal Auditor Training

The aim of the course is to provide you with knowledge of the entire audit process and plenty of practice in delivering effective internal audits that create value for the organization.

Dato

18.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online