13.800 forskere i opråb: Brems klimakrisen nu!
Næste 3000 forskere verden over har tilsluttet sig opråbet til verdens ledere, som 11.000 forskere udsendte i 2019. Vi når ikke Paris-aftalens mål med vores nuværende tempo, lyder det fra forskerne.
Begrundelsen fra forskerne lyder, at vi er tæt på at nå de frygtede "tipping points", hvor klimaet løber løbsk. Det vil medføre "hidtil ukendte menneskelige lidelser". Arkivfoto.
”Tallene i forhold til at opfylde Parisaftalen om at begrænse Jordens opvarmning til 1,5-2 grader burde blive bedre. Men der er ingen forbedringer. Vi havde i 2020 den næstvarmeste Jord nogensinde og den højeste CO2-koncentration, vi har målt. De helt basale ting går fortsat i den forkerte retning”.
Det fortæller Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og centerleder ved Københavns Universitet, til Ritzau.
Han er medunderskriver på det internationale opråb, som bringes i tidsskriftet Bio Science, og var det også på det første opråb i 2019.
Læs også: Historisk dom: Shell skal sætte mere ambitiøse klimamål
Her er de 13.800 forskeres appel
- Verdens regeringer har konsekvent undladt at skride ind mod hovedårsagen til de menneskeskabte klimaændringer: "Overudnyttelse af Jorden".
- Adskillige af klimaets såkaldte "tipping points", hvor udviklingen slipper ud af kontrol, er nu i sigte.
- Talrige hændelser som oversvømmelser, skovbrande og hedebølger har gjort behovet for ændringer klart.
- Det bestyrkes af de seneste ugers ekstreme klimabegivenheder med oversvømmelser og hundreder af dræbte i Vesteuropa samt Indien og dele af det centrale Kina. Hertil kommer varmerekorder og naturbrande i USA og Canada.
- Også verdens koralrev, Amazonas-regnskoven og iskapperne i Vestantarktis og Grønland nærmer sig uafvendelige "tipping points", advarer økologiprofessor William Ripple fra Oregon State University, hovedforfatter bag artiklen.
Begrundelsen fra forskerne lyder, at vi er tæt på at nå de frygtede "tipping points", hvor klimaet løber løbsk. Det vil medføre "hidtil ukendte menneskelige lidelser".
”Vi skal have meget mere skov på Jorden og bedre fungerende økosystemer. Vandet optager en tredjedel af vores menneskeskabte CO2-udledning. Det eneste positive er, at det globale kødforbrug er faldet en smule. Vi har i Danmark stort fokus på køds klimaeffekt. Nu reagerer menneskene - men hvor er regeringerne, som skal reagere med de store redskaber?” udtaler Carsten Rahbek.
Han mener også, at vi er for langsomme til at reagere herhjemme i Danmark, selvom vi ofte ser os selv som langt frem, når det kommer til den grønne omstilling.
”EU har en strategi om at afsætte 30 procent af jorden til natur. Holland med en befolkningstæthed tre gange vores er tæt på. Men i Danmark skal vi jo dyrke det sidste græsstrå på den tørreste plet land”, forklarer han.
Læs også: Produktionsvirksomheder halter bagud med at nå Parisaftalens klimamål
Til sammen peger forskerne på vigtigheden af, at vi begynder at se sammenhængen mellem globale udfordringer og arbejde sammen som én Jord.
”Vi er slet ikke kommet i gang med at bruge de naturbaserede løsninger, alle er enige om, hvilket ellers er nødvendigt. Vi kan ikke nå det bare med teknologi eller ved at håbe på et mirakel”, siger Carsten Rahbek og afslutter: ”Lige nu ser det ud til, at vi jo ikke når Paris-målene. Så nu gælder det om at komme så tæt på som muligt. Den supertanker, vi er på, skal bremses op”.
- KCP
