Miljøkonferencen 2025 sætter retning for fremtidens miljølovgivning
Den Grønne Trepart, PFAS, jordforurening og Vandrammedirektivet er blandt de temaer, når JUC samler eksperter, myndigheder og erhvervsliv til årets største forum for miljøretlige problemstillinger.
Foto: JUC
Massivt pres på miljø og klima
De miljøretlige problemstillinger er mere presserende end nogensinde. På klimaområdet stilles der akutte krav til en hurtigere udvikling af grøn energi, men samtidig er vores vandmiljø, grundvand og drikkevand truet. Jordforurening, pesticider, PFAS og andre miljøfarlige stoffer har ført til massive problemer – ikke mindst iltsvind og fiskedød i de indre danske farvande.
Disse udfordringer mødes af ambitiøse målsætninger i både dansk og europæisk lovgivning. Vandrammedirektivet kræver forbedringer frem mod 2027, mens Nordic Waste-sagen har sat fornyet fokus på håndteringen af forurenet jord og overskudsjord. Hertil kommer et intensiveret pres på naturbeskyttelse og biodiversitet, hvor miljøorganisationer arbejder for mere plads til vild natur og bedre vilkår for truede arter.
Den Grønne Trepart – en politisk milepæl
Midt i dette komplekse landskab står Den Grønne Trepart som et af de mest omfattende politiske projekter i nyere tid. Trepartens aftaler vil betyde drastiske omlægninger af store arealer og skærpede krav til udledning af pesticider og kvælstof fra landbruget, spildevandsanlæg og andre sektorer.
Treparten har allerede ført til oprettelsen af et nyt ministerium samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. For mange virksomheder og myndigheder vil dette betyde fundamentale ændringer i måden, miljøreguleringen håndteres på – og netop derfor bliver Den Grønne Trepart et af de helt centrale temaer på Miljøkonferencen 2025.
Når processer bliver en barriere
Udfordringerne handler ikke kun om politik og lovgivning, men også om de processer, der skal føre os frem. Miljøvurderinger og miljøretslige sager er ofte både komplekse og langvarige, og kan i praksis bremse udviklingen af nødvendige projekter inden for grøn energi, vandrensning, forureningsbekæmpelse og by- og infrastruktur.
Netop miljøprocesserne er derfor i fokus på konferencen. Hvordan sikrer vi, at reglerne både beskytter miljøet og samtidig gør det muligt at gennemføre de projekter, der skal sikre omstillingen? Dette spørgsmål er centralt i flere af dagens indlæg og debatter.
Faglige spor og stærke stemmer
Eftermiddagens program er opdelt i tre faglige spor: et juridisk spor, et vandspor og et spor om jordforurening. Det giver deltagerne mulighed for at skræddersy deres udbytte og fordybe sig i netop de problemstillinger, der er mest relevante i deres arbejde.
Konferencen modereres af to af landets mest erfarne miljøretsadvokater, Kim Christian Højmark fra Poul Schmith/Kammeradvokaten og Håkun Djurhuus fra DLA Piper. Sammen repræsenterer de både myndighedernes og erhvervslivets perspektiver – og sikrer, at diskussionen favner hele spektret. Hertil kommer oplæg fra centrale myndigheder, forskere og repræsentanter fra erhvervsliv og organisationer, som tilsammen giver et nuanceret billede af udfordringer og løsninger.
Et forum for viden og handling
Miljøkonferencen 2025 bliver dermed et af årets vigtigste faglige mødesteder. Her mødes jurister, beslutningstagere, erhvervsfolk og miljøorganisationer for at dele viden, udveksle erfaringer og finde veje gennem den komplekse lovgivning.
I en tid, hvor miljø- og klimaproblemer kalder på både klarhed og handlekraft, er konferencen et nødvendigt forum. Den giver deltagerne den nyeste viden, indblik i aktuelle retssager og lovgivning samt en platform for dialog om, hvordan vi kan navigere i kompleksiteten og accelerere den grønne omstilling.
Læs mere om Miljøkonferencen 2025 her.
