“Du er nødt til at finde en måde, der faktisk ændrer systemet”

Leveløn er et vældig stædigt systemisk issue. Det handler om at sørge for en løn, man kan leve af, til de millioner af mennesker i især Asien og Afrika, der producerer de mange varer, som forbrugere i hele verden køber i imponerende mængder.

Det gælder ikke mindst for syersker og andre medarbejdere på tekstilfabrikker, og verdens store brands er gennem årtier blevet kraftigt kritiseret for ikke at gøre noget ved problemet.

Som for eksempel i 2017, hvor Nordeas sustainable investment team fremlagde en beregning, som ifølge dem viste, at en for- dobling af lønnen til syerskerne i Bangladesh ville lægge blot 2,19 kroner til prisen på en skjorte, der på H&Ms hjemmeside koster 129 kroner. Skulle man sikre leveløn ville prisen skulle stige med 3,80 kroner.

Hvorfor hæver de ikke bare lønnen?
CSR.dk fik under Copenhagen Fashion Summit i maj måned 2019 mulighed for at spørge H&M’s Chief Operating Officer, Helena Helmersson om netop det.

”Vi er nødt til at bevæge os videre i den debat. For os er det vigtige, at vi får gjort noget, som kan påvirke alle medarbejderne i produktionsleddet. Og selvom det er nemt nok at sige, at vi bare skal hæve lønnen i en fart, så ved vi efterhånden godt, at hvis du skal skabe varige og egentlig forandring, så er du nødt til at finde en måde, der faktisk ændrer systemet – selvom det er en langsom proces og meget sværere at kommunikere om,” svarede hun.

655 fabrikker er ikke løsningen
Konkret ligger løsningen i at styrke medarbejderne, så de kan udgøre en stærk forhandlingspartner i forhold til ledelsen, og at tekstilvirksomhederne ser sig selv i spejlet og gør noget ved egen indkøbspraksis.

”For H&M har det betydet, at vi har taget aflønning af medarbejderne ud af forhandlinger om pris med vores leverandører. Så lønnen kan der ikke røres ved,” forklarer Helena Helmersson.

Den beslutning er forankret i koncernens Fair Living Wage-strategi, og den seneste opgørelse viser, at indsatsen berører op mod en million medarbejdere på 655 fabrikker, som får bedre lønforhold.

Det resultat til trods, siger Helena Helmersson, at det helt store potentiale ligger i et andet projekt, som de har været med til at sætte i gang, nemlig branchesamarbejdet ACT, som står for ”Action, Collaboration, Transformation.”

Fællesforhandlede nationale overenskomster
I det samarbejde er der nu omkring 20 virksomheder fra mode- og tekstilbranchen – inklusive danske Bestseller – som i partnerskab med den globale tekstilarbejderfagforening, IndustriALL, arbejder på landeniveau.

Som deltager i ACT har hver af disse virksomheder underskrevet et Memorandum of Understanding med IndustriALL, som forpligter dem til at sikre at deres indkøbsprak- sis vil støtte op om opnåelsen af leveløn, og at de vil bede deres leverandører om fuld respekt for retten til medarbejderrepræsenta- tion og at de lever op til de overenskomster, ACT vil føre til.

Målet er at etablere fælles overenskom- ster for tekstilbranchen i et helt land, for- handlet af demokratisk valgte medarbej- derrepræsentanter og arbejdsgivere. Det hjælper ACT begge parter med at have kapacitet til.

Kunderne, som er ACT’s medlemmer, forpligter sig til gengæld til at tilpasse egen indkøbspraksis, bl.a. ved at indarbejde højere lønninger i deres indkøbspriser og ved at garantere køb af nærmere bestemte ordrestørrelser over en periode – så længe der er fællesoverenskomster på plads, der arbejder i retning af stigende løn til medarbejderne.

Samtidig arbejder ACT med kapacitetsopbygning i de lokale produktionsvirksomheder, så der bliver bedre systemer og standarder for human resources, medabrejderudvikling og ikke mindst lønsystemer. Sidstnævnte systemer indebærer, at der er åbenhed om lønnen, og at lønstigninger og forfremmelser er logiske og forudsigelig og baseret på erfaring, kompetencer og resultater i arbejdet.

Langsomt kommunikerer dårligt - men gør forskellen
I første omgang har ACT arbejdet intenst med vilkårene i Cambodia, og senest har man indledt dialog med Tyrkiet. Men er det nok, i betragtning af at ACT officielt blev lanceret i 2015?

”Det er en del af udfordringen: at det tager lang tid at opnå resultater. Der er mange stakeholdere involveret, når man skal have en overenskomst, der dækker alle producenter og alle arbejdere i et helt land. Der er meget praksis at ændre på hos på køberne og meget kapacitet at opbygge hos virksomhederne og medarbejderne,” erkender Helena Helmersson.

”Til gengæld opnår man rigtig forandring på systemniveau. Hvor forandringerne kom- mer alle i en branche til gode, og hvor ændringer og forbedringer – og det er helt essentielt – ikke bare kan rulles tilbage, uanset om en virksomhed som os er tilstede som kunde eller ej,” forklarer hun.

Lovgivning gør det
Den analyse bakkes op af Peder Michael Pruzan-Jørgensen, som efter 10 år i ledelsen af kongen af sektorsamarbejder, rådgivningsvirksomheden BSR, i dag er selvstændig konsulent. Som han siger:

”Rigtig forandring kommer, når man får ændret på de institutionelle strukturer, bl.a. egentlig lovgivning. ACT er et eksempel på et initiativ, der siger, at uanset hvem du er, så skal du respektere en kollektiv overenskomst fordi den er lovfæstet. Det er nogle strukturer, der kommer på plads, og det er det, der skal ske på en lang række områder – ikke kun mode og tekstil.”